Intet giver dig større problemer end dine egne tanker

[Lysander Scamander]

Lysander havde aldrig været den mest dedikerede quidditchfan og han havde alle dage betragtet Alastairs aggressioner på banen som en kende intimiderende, men han vidste hvor meget sporten havde betydet for ham og en lille rynke krøb frem på hans pande over svaret.

"Jeg troede du elskede det," røg det instinktivt ud af ham, uden meget overvejelse.

[Alastair Fudge]

Elskede var et stort ord for Alastair. Quidditch havde været et frirum og et sted, hvor han kunne for afløb for det, han gik og opbyggede inde i sig selv, men havde han elsket det? Måske...

Han trak ganske svagt på skuldrene, afværgende. "Der har været så meget."

[Lysander Scamander]

Lysander var måske ikke rigtig venner med Alastair lige i øjeblikket, men han elskede ham endnu holdt stadig utrolig meget af ham og ønskede ham det bedste.

Derfor rynkede han panden over svaret. "Du burde opsøge det og spille igen, hvis du stadig nyder det lige så meget. Kender du ikke nogen, der spiller som en hobby?"

[Alastair Fudge]

Alastair rykkede lidt på sig, svagt ubekvem. Han havde ikke lyst til at forklare, at grunden til, at han ikke spillede det så meget længere, havde en god del med Reginald at gøre. Det var alt for ynkeligt. Han tog en tår af drinken og fortrød det næsten øjeblikkeligt. Den var forfærdelig. Han holdt dog masken.

“Måske,” svarede han først derefter, afværgende. “Det er jo heller ikke årstiden.”

[Lysander Scamander]

Lysander trak på skuldrene. I skolen havde de spillet hele året. Han kunne dog godt mærke akavetheden krybe ind og ledte efter noget at kaste efter den til at skubbe den væk.

"Uhmm... Så hvad er det præcis du laver på det kontor?"

[Alastair Fudge]

Smalltalken fik tilsyneladende aldrig ende og Alastair var ved at føle sig presset af den. Han tog en dyb indånding og beredte sig på at svare, da hans blik fangede en skikkelse bag Lysander. Og han tøvede ikke meget, før han greb muligheden.

"Hvis du vil undskylde mig," sagde han og rettede blikket tilbage mod ekskæresten. "Min far er netop ankommet."

[Lysander Scamander]

Lysander åndede lidt ud gennem næsen, men så sig slået og nikkede en enkelt gang. "Pas godt på dig selv," bad han Alastair, før pressefolden gik.

Han fulgte ham lidt med blikket. Observerede ham interagere med sin far og overvejede om han nogensinde ville stoppe med at længes efter ham eller føle sig som en kæmpe idiot i nærheden af ham. Nok ikke. Løsningen måtte være mere alkohol og dans.

Lukket