Drukken mund taler af hjertens grund

[Emmely R. Slughorn]

Det var Halloween og Mel kunne ærligt talt ikke huske, hvornår hun sidst havde haft det så godt. Eller hvornår hun sidst havde været til fest. Der havde været travlt på arbejde og forholdet med Septimus Slughorn havde været tidskrævende. Men behovet havde vokset sig større og nu, hun endelig fik forløsning for det, blev håret slået ud.

Ganske vist kunne de, i teorien, altid blive hidkaldt. Men hun havde fri dagen efter og var måske en smule beruset, da hun kom tilbage fra badeværelset og endte nær i et frontalt sammenstød med Rowan Filch i dørkarmen.

[Rowan Filch]

Rowan havde også drukket lidt og var ret afslappet. Han havde ikke løsnet præstekraven, men der hvilede et smil på hans læber, som voksede da han så hvem der var ved at gå ind i ham. Han lagde en rolig hånd på hendes hofte for balance og hævede et bryn med et glimt i øjnene.

"Har du fået lidt rigeligt, Emmy?" Han så langt fra dømmende ud. Snarere underholdt. Hun var mere lækker end skræmmende i hans bog.

[Emmely R. Slughorn]

Med tiden var Mel blevet mere end komfortabel i svogerens selskab og hun tænkte ikke meget over hånden på sin hofte. Dermed ikke sagt, at hendes krop ikke vidste, hvad den skulle og hun svajede instinktivt lidt ind mod ham.

“Nok nærmere slet ikke nok,” svarede hun med et spillende blik. “Vi kan jo ikke alle være lige så stive i kraven som dig.”

[Rowan Filch]

Hun vidste næppe hvor forførende hun var og Rowan havde selvdisciplin nok til at slippe hendes hofte efter at have givet den et lidt for familiært klem. Hans blik drev til gengæld lidt af sig selv ned i hendes kavalergang, før han fik trukket det op igen og rettede lidt på kraven med et skævt smil.

"Åh, at have dig som djævlen på min ene skulder," drævede han længselsfuldt. "Så ville alt håb være tabt."

[Emmely R. Slughorn]

Mel bemærkede ikke, hvordan hans blik kortvarigt drev sydpå. I stedet havde hun kastet et enkelt blik til siden, uden for alvor at se noget. Det var da også snart tilbage på Rowan, et djævelsk smil om hendes læber.

"Det er først dér, det bliver rigtigt interessant," bemærkede hun med et glimt i øjet.

[Rowan Filch]

Rowan smilede skævt og lignende ikke just et dydsmønster, på trods af præstekraven. Han fugtede læberne lidt og trak på skuldrene.

"Og hvad ville du så lokke mig til, lille satan?"

[Emmely R. Slughorn]

De første ti forslag lå allerede sitrende på hendes tungespids, men det var alligevel lidt for tidligt til aftenen på den slags bemærkninger. Især til hendes svoger. Så Mel hævede blot brynene lidt over et uvornt blik.

"Det ville i hvert fald alt sammen starte med et glas mere til dig."

[Rowan Filch]

Rowan var ikke i tvivl om at Emmys tanker var beskidte på den helt rigtige måde, men han efterfulgte det ikke. I stedet grinede han let af hendes svar og hævede begge bryn.

"Okay," medgav han. "Og noget giftigt som denne her," konstaterede han og tog en blålilla drink fra en bakke den svævede forbi på. "Tilfreds?"

[Emmely R. Slughorn]

Emmely burde hæve glasset til en skål og ønske ham en god aften. Eller det ville Septimus Slughorn nok mene. Selv bekymrede hun sig ikke så meget med den slags og smilede bare djævelsk til ham.

“For nu,” bemærkede hun og tog selv en tår. “Så, er du sluppet af med Maise?” Hun elskede sin søster, som søstre nu gjorde det. Men hun kunne unægteligt være lidt af en sten i skoen.

[Rowan Filch]

Rowan hævede et enkelt bryn, men reagerede ellers ikke overrasket over at Emmy talte sådan om sin søster og hans hustru. Han trak på skuldrene og smilede, som han sænkede glasset efter den første tår.

"Hun blev hjemme," konstaterede han. "Hun har vist fået nok af amerikanske traditioner for denne gang."

Han betragtede hende lidt. "Hvad med Septimussen?"

[Emmely R. Slughorn]

Mel slap en munter lyd, men kommenterede ikke på det, selvom det da havde været let at sige, at søsteren var lidt småkedelig. Hun kastede et uinvesteret blik rundt.

“Han er her et sted,” svarede hun, men søgte ham ikke videre med blikket. I stedet så hun ind i Rowans mørke øjne.

“Skal du have én at tørre mig af på?”

[Rowan Filch]

Rowan hævede begge bryn let og så Emmely i øjnene uden de store skrupler. Dem burde han måske have, men det var svært lige nu, at føle sig skyldig.

"Det ved du at jeg ikke behøver," konstaterede han roligt, før det trak lidt i hans mundvige. "Glemte du at tage tøj på, før du kom, forresten...?" Han smilede drillende og blikket spillede. Måske var det ikke et spørgsmål man stillede sin svigerinde... Men pyt.

[Emmely R. Slughorn]

Mel var slet ikke i tvivl om, at han talte sandt og selvom det ikke kom bag på hende, lod hun sig unægteligt smigre. Det skæve smil lod sig heller ikke kvæle, selvom hun kneb øjnene lidt sammen om et spillende blik.

“Og hvad skal det så sige?” udfordrede, mere end spurgte hun ham.

[Rowan Filch]

Rowans blik gled ned over hendes skikkelse, langsomt og dvælende, før det vandrede op igen, indtil han så hende i øjnene. Hun så drøngodt ud. Fræk, lækker.

"Det skal sige, at din flotte kjole der mere ligner en underkjole end et kostume," pointerede han med et skævt smil. "Ikke at jeg klager..."

[Emmely R. Slughorn]

Rowan var hendes svoger og virkelig ikke manden, der burde sende hende elevatorblikke. Det betød dog ikke, at Mel ikke solede sig under det. Smilet var da også tilnærmelsesvist smørret, da mørke øjne fandt tilbage til hendes grønne.

"For de dydige mænd kan det vel også være skræmmende nok," bemærkede hun med et glimt i øjet og kunne ikke dy sig for at fortsætte. "Men det ville du ikke vide noget om, hm?"