Blandt bløde puder

[Cora Greengrass]

Da han lukkede tænderne, helt blødt og legesygt, om hendes underlæbe, krummede fingrende sig tættere omkring hans nakkehår i respons. For en gangs skyld var hun temmelig ligeglad med at håret faldt ned i hendes ansigt, og mærkede intet behov for at skubbe det tilbage på plads.

Den anden hånd lagde sig over hans, der havde grebet om hoften. Hun var ikke helt sikker på om hun bare ønskede at have styr på hvor hånden befandt sig, eller om det faktisk var hende der var skyld i at hun snart var havnet halvt over ham.

[Freddie Day]

Tomlen indfangede den løsfarne krølle og krummede fingrene mere bestemt om Coras nakke. Og da hun søgte ind over ham, tøvede han ikke med at lægge hånden over hendes hår mod hendes anden hofte, som han guidede hende ind over sig.

Læberne forlod ikke hendes i mere end sekunder kyssede udviklede sig støt.

[Cora Greengrass]

Varmen steg i kinderne igen over fornemmelsen af Freddies guidende hænder mod hendes hofter. Lige nu, var hun ikke så fokuseret på hvordan nederdelen sad og hvor meget nøgen hud hun viste mellem den og de lange sokker. I stedet druknede hun bare bekymringerne i flere kys.

Kys der var eskaleret til en grad hvor hun mærkede sig selv kvæle et suk eller to.

[Freddie Day]

Der var så mange steder, Freddie havde lyst til at mærke og han løsnede langsomt hændernes greb for at lade dem vandre på opdagelse. De fulgte hendes hofte rundt, lidt op over ryggen, før han i stedet skiftede retning og søgte sydpå.

De fandt en blød runding og selvom han lod dem ligge lidt over dem, blev fristelsen snart for stor. Og der var ikke meget impulskontrol, da han klemte lidt sammen.

[Cora Greengrass]

Cora havde fået en smag for at mærke en drengs hænder mod sig. Selvom hun først reagerede på fornemmelsen af hans blødt-klemmende hænder mod hendes bagdel ved at gøre kysset lidt dybere, gik der ikke mange sekunder før hun brød det, stadig siddende over ham med et ben på hver side.

"Måske er det for meget af det gode," Stemmen var dæmpet, hæs og hun lød nok også lidt for skråsikker.

[Freddie Day]

Det var måske for meget at forvente, at han både kunne snige Cora med sig op i spådomslokalet og høste frugterne af det. I hvert fald blev kysset snart brudt og selvom Freddie mærkede et stik af frustration over det, krævede han ikke hendes læber igen.

"Kan man virkelig få for meget af det gode?" spurgte hun og løsnede grebet lidt om hendes bagdel, dog uden at flytte hænderne.

[Cora Greengrass]

Cora ville umiddelbart sige nej, men holdt det for sig selv. Selvom det tunge åndedræt nok røbede hende. Øjnene fangede Freddies, pludselig ret bevidst om hvor tæt deres ansigt og kroppe endnu var på hinanden.

"I så fald, var du nok efterhånden stoppet med cigaretterne," svarede hun og slap først dér fingrendes bløde greb om hans nakkehår. Hånden blev ført ned, så hun kunne trække lidt ned i nederdelen der var gledet lidt længere op end den burde. Hun havde dog ikke fjernet sig fra ham endnu.

[Freddie Day]

En dæmpet latter fandt vej over Freddies læber, ikke langt fra hendes. Han nappede hende blødt i den fyldige underlæbe, før han rettede sig bare lidt op, så han kunne se hende.

"I så fald var du nok ikke her," gav han igen, et skævt smil om hans læber. Denne gang var tænderne dog ikke synlige, som han hævede den ene hånd fra hendes bagparti og lod den stryge over hendes skulder, fejede hendes hår tilbage.

[Cora Greengrass]

Det var en ting at blive nappet på den måde i underlæben, når man var vældet ind af alle de andre sanseindtryk i et varmt kys. Nu, var føltes området mere sensitivt, og blikket fastholdt hans. Berøringerne var blødere nu, men hun nød hvert sekund af den opmærksomhed han gav hende.

"Har du virkelig altid et smart svar på tungen?" spurgte hun så.

[Freddie Day]

Freddie tænkte ikke meget over, hvordan han rørte hende, hverken som han førte hendes hår væk, fulgte hendes kæbelinje og skulder eller da han strøg ned over hendes arm. Hånden fandt tilbage til hendes hofte.

"Vi har vel alle noget, vi er gode til," pointerede han afslappet og smilet på hans læber var lige så drenget som glimtet i de mørke øjne.

[Cora Greengrass]

Cora var udmærket klar over hvad Freddie var god til. Effekten af det sad stadig i hendes kinder, selvom hun forsøgte at mønstre en skeptisk hævning af det ene bryn. "Din selvtillid er bedårende," sagde hun med en himlen med øjnene.

Selvom det var svært at tvinge sig selv væk fra ham, gled hun snart ned at sidde på sin egen pude igen, frem for at bruge ham til samme funktion.

[Freddie Day]

Hvis Freddie var blevet spurgt, havde han nok aldrig beskrevet sig selv som bedårende. Det ville flere af hans venner desuden også kunne skrive under på med hans tendens til sjofle bemærkninger. I hvert fald for gutternes ører. Drengene selvfølgelig kønsneutralt forstået selvfølgelig (Ailis C. Finnigan var eksempelvis hundrede procent én af dem),

"Ligesom dine kinder," gav han igen og lænede sig bare lidt frem mod hende igen. "Fik du varmen, dollface?"

[Cora Greengrass]

Cora skulle stadig komme sig over nærheden, og den endnu-lingrende fornemmelse af hans fingre mod hofterne og endda bagdelen. Da Freddie nævnte hendes kinder, bevægede hun blikket væk fra ham. Nok nød hun at se sin effekt mærke ham, men den anden vej rundt, gav det ham egentlig bare for meget information. Selvom hendes små suk mod hans læber øjeblikke forinden havde været sigende nok.

"Du er alt for kæk, Freddie. Det klæder dig ikke."

[Freddie Day]

Smilet om hans læber var djævelsk og blottede tænderne. For beskedenhed var virkelig ikke Freddie og han bekymrede sig ikke med at fremstå sådan. Bemærkningen høstede da også blot et muntert fnys.

"Det ved vi vist begge, ikke er tilfældet."

[Cora Greengrass]

Cora havde allerede benægtet det, og så ingen grund til at diske op med endnu en løgn for at kvæle flammen under Freddies selvtillid. Hun var ret sikker på at den var uslukkelig uanset. Hun rettede lidt mere på nederdelen, der syntes at være blevet krøllet under kontakten.

"Kan du nogensinde give mig ret?" spurgte hun i stedet. Blikket fandt hans igen.