Den helt perfekte gren

[Freddie Day]

Et muntert fnys forlod ham. Han var ikke bekymret for, at hun reelt ville fortryde og løftede blot den ene skulder. Hænderne gled ned i lommerne.

"Come on, Cora. Du kan ikke lide at kede dig. Det kan enhver se."

[Cora Greengrass]

Hun havde allerede sagt ja. Skulle hun trække i land, ville Freddie nok bare blive mere ihærdig i sine forsøg. Desuden, havde han ret. Hun brød sig ikke om at kede sig. Og måske havde hun lagt for mange begrænsninger på hvad hun burde lave. Hvem hun burde tilbringe tid med. Læberne slap et enkelt suk.

"Så jeg antager at du vil gøre hvad du kan for at holde mig underholdt?"

[Freddie Day]

Brynene blev hævet lidt over et sigende blik. Fnyset bar måske præg af noget fornærmet, men de mørke øjne bar et afslørende glimt.

"Forventer du andet?" spurgte han og tog sig til hjertet, som havde hun ramt ham med en besværgelse.

[Cora Greengrass]

Nok var hun ikke altid lige fornuftig omkring charmerende fyre - og Freddie var irriterende charmerende - men man behøvede næppe være den skarpeste kniv i skuffen for at se at den afvæbnede hånd mod hjertet og det gavtyveagtige glimt i hans blik, ikke stemte overens.

"Virkelig ikke," Lød det så fra hende. Duften af røg kildede endnu i næsen.

"Hvilken eftermiddag, Freddie. Den her?"

[Freddie Day]

Freddie var tilfreds med tiltroen til hans evne til at underholde hende og hånden gled til brystlommen, hvor han fremdrog pakken med cigaretter. Det var ellers ikke længe siden, at han havde slukket den sidste, men de sad jo udenfor, så det kunne han lige så godt.

Han slap et muntert fnys. "Giv en mand en chance, yeah?" bemærkede han med et grin.

[Cora Greengrass]

Cora forstod ikke at Freddie havde lov af sine forældre til at ryge. Eller om han bare brød reglerne helt komfortabelt, fordi de ikke ligefrem opholdt sig på Hogwarts. Hun betragtede ham lidt, mens han fiskede en cigaret ud af pakken.

"Jeg sagde ja før, gjorde jeg ikke?" Huskede hun ham på.

[Freddie Day]

Også dén cigaret fandt vej til læberne og snart fik han fundet lighteren frem, som blev vippet op og antændt mod hans bukser. Snart var den foran enden, den frie hånd krummet som omkring flammen for at beskytte den, selvom der var fint læ i gården.

Med en metallisk lyd blev den klappet i igen og forsvandt ned i lommens dyb. Blikket, der havde været vendt mod den, fandt tilbage til kollegianeren.

"I overmorgen?" foreslog han. Det ville give ham lidt tid til at planlægge bare et eller andet mellem et halvhjertet forsøg på at lave lektier.

[Cora Greengrass]

Det ville give hende tid til at planlægge en anden undskyldning, skulle hun blive mere fornuftig i løbet af de næste dage og fortryde. Cora havde dog på fornemmelsen af, at aftalen ville blive en hun ville holde. Det var bare en eftermiddag - lidt adspredelse fra den travle hverdag med studier og sirener.

"Okay. Så siger vi det. I overmorgen," Hun skævede op mod det store ur ved klokketårnet, tronende højt over gården. Alissa måtte være færdig med sin sidste lektion nu. Skemaet var indstuderet. Hun rejste sig op, så hun kunne gå veninden i møde i stedet. Sirenerne skulle ikke se hende med ham.

"Later, Freddie."

[Freddie Day]

Selvom der var en fare for, at Cora kunne nå at ombestemme sig, bekymrede Freddie sig ikke. Han var uanset ikke interesseret i at sætte hende i en situation, hun ville fortryde. Selv, hvis det så var, hvad de fleste troede om ham.

"Ses, smukke," svarede han og kunne ikke lade være at følge hende og hendes vuggende hofter med blikket, da hun gik.

fortsættelse følger