Mellem timer

[Alissa Avery]

Alissa var virkelig ikke en pige, der bare gik og danderede den. Eller, det gjorde hun selvfølgelig fra tid til anden, men der var altid et formål med det. Og det samme var der med det, da hun og pigerne sad ved en af bænkene på fjerde sal og sludrede og fnes, mens elever og professorer gik forbi.

De andres stemmer gled i baggrunden, da Cora Greengrass dukkede op på gangen og Alissa rettede sig lidt mere op, viftede hende hen med en klar forventning om, at hun da selvfølgelig ville tage plads som anvist.

[Cora Greengrass]

Enten var bøgerne blevet tungere i år, ellers var skulderen blevet svagere. Cora rankede nu alligevel ryggen, så snart hun bemærkede nogle velkendte, smukke hekse på bænken længere fremme. Og da hun blev viftet hen af sirenen, var hun ikke sen til at følge anvisningen.

"Hej," Hilste hun med et smil, der forhåbentlig ikke røbede for meget. "Jeg håbede på at rende ind i jer." Det var hvad mellemtimen var til for.

[Alissa Avery]

Det kom ikke bag på Alissa, at Cora håbede på at rende ind i dem. Hvem gjorde i grunden ikke det, med undtagelse af Jemima Burke? En lyserød lok blev fejet bag øret og stenen i hendes vielsesring glitrede lidt i skæret fra faklerne.

"Kom og sid," bad hun og fik fejet en af de andre sjetteårs væk fra pladsen ved sin side, så der var plads til Cora i stedet.

[Cora Greengrass]

Vielsesringen var ikke det eneste ved Alissa der glitrede. Cora var faktisk overbevist om ægteskabet virkelig havde pyntet på sirenen, der allerede var temmelig eftertragtet. Uden nogen form for forbehold tog hun plads ved siden af veninden. "Tak."

Hun satte tasken fra sig og rankede sig nok lidt ekstra ved tanken om at hun havde fået en af de gode pladser. Den lige ved den lyserødhårede heks' side.

"Emblemet er altså vildt smukt." Hun nikkede mod præfektnålen.

[Alissa Avery]

Med undtagelse af Ailis var flokken nu komplet og Alissa førte sig i sandhed frem som en dronning, der holdt hof, mens pøblen hastede frem og tilbage på gangen lige foran dem. Hun skænkede dem knapt et blik.

"Ja, ikke? Det passer helt perfekt," svarede hun og fejede en lyserød krølle væk fra skulderen.

[Cora Greengrass]

Cora lagde benet over kors om det andet, og følte sig egentlig på toppen af verden i selskabet. Hun var en af de pæne piger. Dem hun havde drømt om at være en del af i lang tid, men hvis plads i blandt dem, hun måske også havde udfordret i sommerferien. I hemmelighed. Et smil strøg om de bløde læber.

"Det må føles godt." Det var en ære, trods alt. Et statussymbol, såvel som en lille 'guldstjerne' om at man havde dygtiggjort sig.

[Alissa Avery]

Det føltes godt og Alissa kunne snildt tale om det i flere timer. Hvis altså ikke, hun havde andet på programmet, som det var tilfældet nu. Hun klarede halsen.

“Du går i klasse med hende vejlederen fra Hufflepuff, ikke, C? Summer Maddox?” spurgte hun henkastet.

[Cora Greengrass]

Cora nikkede. Hun kendte Summer, men det var ikke ligefrem en af de piger hun havde spildt meget tid på. Foruden i gruppearbejdessammenhænge, når professorerne fik en genial, pædagogisk ide om at smække elever sammen i spritnye grupper.

"Ja," Hovedet blev tiltet en anelse på skrå. "Hvorfor?"

[Alissa Avery]

Alissa løftede den ene skulder og rettede lidt på sit skørt over det øverste af de korslagte knæ.

"Jeg er bare så træt af hende," svarede hun og fortsatte. "Uduelig vejleder." Det var egentlig ikke tilfældet, men hun havde ikke tænkt sig at fortælle Cora, at hun følte sig truet af, hvor meget tid grævlingen havde tilbragt med Ailis C. Finnigan gennem sommeren.

[Cora Greengrass]

Alissa havde en evne til at farve Coras meninger om andre, selvom hun måske ikke helt havde lyttet til hende omkring Kiaan Patil-Fawley. Derfor blev ideerne om Summer hurtigt malet kritiske i solidaritet med den kønne veninde.

"Ja, hun er intet specielt," Konstaterede hun med et bekræftende nik. "Tænk at sådan nogle som hende får vejledertitlen." I sammenligning med Alissa, var det imponerende.

[Alissa Avery]

Alissa slap en blød lyd i bekræftelse og nød, hvordan Cora kunne fortsætte kritikken som hendes lille ekko. Det var nemlig lige præcis, hvad den yngre pige skulle være, når Alissa engang gik ud.

"Jeg forstår det ikke," konstaterede hun helt reelt og snoede en lyserød lok om pegefingeren.

"Ved du, hvornår tingene begynder at gå skævt, C? Det er, når mugglerfødte får emblemer bare for at møde op, så det ligner, at der rigtigt kan være plads til alle og at vi alle er lige, når det ikke er tilfældet. Det er, når piger som hende glemmer deres plads."

[Cora Greengrass]

Cora vidste at hun og Alissa måske var født med en sølvske i munden. Hvis sølv kunne gøre det med Avery. Men det var godt at benytte sig af de fortrin man havde, og man skulle heller ikke være blind overfor at det var sådan den magiske verden hang sammen.
Selv, anede hun ikke om Summer var en fantastisk vejleder, men hun valgte at lade sine meninger forme sig af sirenen. Som var hun selv en lok hår der blev snurret rundt til den stadig bølgede når fingeren forsvandt.

"Ja, hun er et velgørenhedstilfælde," nikkede hun. "Tøsen fortjener nok lidt modgang."

[Alissa Avery]

En munter lyd slap over de buttede læber og Alissa så generelt tilfreds ud med venindens input i samtalen. Hun slog håret væk fra skulderen i en overlegen bevægelse, der i sandhed var en sirene værdig og rettede sig lidt op.

"Det var det, jeg tænkte, at du var heksen for," konstaterede hun.

[Cora Greengrass]

Cora kopierede nærmest bevægelsen, sekunder efter Alissa havde rettet sig op. Men man kunne umuligt andet når man fik en bemærkning som dén med sig. Hun smilede stolt til veninden, hvis indflydelse hun så grueligt op til - trods hun aldrig selv havde higet efter et emblem på brystet.

"På sagen," lovede hun. "Hun er på listen sammen med Erin Morgaine."

[Alissa Avery]

Tilfredsheden var tydelig på Alissas smil og hun nikkede en enkelt gang, næsten anerkendende, hvilket i sig selv var noget af en belønning. Den ene hånd blev hævet og strøg en lok væk fra Coras tinding med et blødt kærtegn.

"Jeg er glad for, at jeg har en veninde som dig, C. Jeg kan godt lide, hvad jeg ser i dig." Selvfølgelig så hun ikke for alvor en veninde. Men der var potentiale og det var hun ikke blind for at udnytte.