Tilbage til start

[Algernon McLaggen]

Algernon løftede et bryn, "hvad?" Blikket var stadig spillende, og han antog bare at rynken over næsen var en del af Jems typiske reaktion når han sagde noget der kunne tolkes sjofelt. "Hvem siger at det er klamt, det jeg fantaserer om?"

[Jemima Burke]

Jemima fnøs igen mens de drejede omkring et hjørne. Det glattede dog ikke rigtigt rynken over hendes næseryg ud "Det gør jeg.. fordi jeg ikke tror på du kan lukke noget ud omkring det emne, der ikke er klamt." hun gjorde en lille pause før hun tilføjede med et hævet øjenbryn "Upassende er ligesom din ting.. er det ikke?"

[Algernon McLaggen]

Algerno betragtede hende med hovedet en anelse på skrå. Måske var hun ikke helt så underholdt som han egentlig havde troet, og han forsøgte at læse årsagen i hendes ansigt.

"Det ved jeg ikke om det er. Det må vel være op til andre at vurdere." Han trak på skuldrene som om det ikke påvirkede ham.

[Jemima Burke]

Svaret fik kun rynken til at blive mere fremtrædende og Jemima endte med at stoppe op og se indtrængende på ham "Og hvis du så har sagt noget jeg helt personligt synes var skide upassende.. er du så også ligeglad med det?"

[Algernon McLaggen]

Algernon stoppede også op, og så meget uforstående ud. Hvad i al verden havde fået hendes tryllestav til at slå knuder? Merlin.

"Det tror jeg ikke. Hvad har jeg da sagt?"

[Jemima Burke]

Tasken var stadig ret tung over skuldrene og remmene skar lidt, men hun var mere koncentreret om at forsøge at finde bare en snert af forståelse, på Algernons ansigt. Hun fandt den ikke og det fik hende til at tøve lidt før hun fortsatte "Du render rundt og spørger en af mine bedste venner, om han har været i seng med mig.. det kan jeg ikke rigtigt lade være at tage lidt personligt."

[Algernon McLaggen]

Algernon lignede reelt en, der ikke anede hvad hun snakkede om. Måske fordi han ikke var helt sikker på, hvem hendes bedste ven var og at han ikke kunne erindre at have stillet sådan et spørgsmål til nogen på skolen. Og de havde ellers kun været her et par uger, så han var ret sikker på, at det var noget han ville kunne huske hvis det var.

"Hvorfor skulle jeg gøre det?" Nu var det Algernons tur til at rynke på næsen.

[Jemima Burke]

Jemimas blik flakkede lidt usikkert. Ikke fordi hun troede Elias Oliver Wood havde bildt hende noget ind. Hun havde selv fornemmet stemningen mellem de to da hun afbrød dem til høstfesten "Seriøst?" hun så spørgende på ham "Det ved jeg da ikke. Det er derfor jeg spørger nu? Det var dig der mente Elias skulle afhøres til høstfesten."

[Algernon McLaggen]

Ah. Elias Wood. Selvfølgelig. Algernon fnøs og selvom smilet hang ved, var det ikke længere tilstede i hans øjne.

"Nå, jeg vidste da ikke at han var din bedste ven. Jeg troede I var kærester." Han trak på skuldrene, "og der er altså mange kærester der knalder, Jem, så du ved... Jeg spurgte ham bare om I var nået dertil endnu. Det kunne jo være han ville have nogle fif."

[Jemima Burke]

Jemima kneb øjnene sammen og lagde armene defensivt over hinanden mens han lirede flere dumsmarte sætninger ud "Elias er min ven og det ved du udemærket godt. Jeg har aldrig sagt vi var mere end det. Det er noget du selv har opdigtet." gav hun igen med et ret udemærket pokerfjæs "Hvorfor skulle du i det hele taget give nogen fif, uanset hvem jeg ser? Du lovede aldrig mig noget og jeg lovede ikke dig noget. Det var det vi aftalte.. "

[Algernon McLaggen]

Okay nu gik hun ham lidt på nerverne, og han var ellers god til at lade de fleste ligegyldige kommentarer glide ind af det ene øre og ud af det andet.

"Slap nu af, Jem. Jeg tænkte bare at det måske var Wood du så, ikke? Hvis det ikke er ham, så fair nok." Han løftede kort hænderne op foran sig, i ærlig indrømmelse af, at han kunne have taget fejl. Selvom han nu tvivlede på, at det kunne være andre end Wood.

"Jeg tænkte bare jeg ville gøre en ven en tjeneste, ikke? Jeg mener, jeg er - hvis jeg selv skal sige det - ret god i sengen, så hvis du knaldede med Wood, ville jeg da bare give ham lidt fif. Sådan, for din skyld." Det passede selvfølgelig ikke rigtigt, at dét havde været hans intentioner, men det ville hverken Jem eller Wood kunne bevise.

[Jemima Burke]

Jemima pressede læberne hårdt sammen et øjeblik over at blive bedt om at slappe af. Hvis der var nogen der skulle slappe af, synes hun egentlig det var ham, selvom hun stadig ikke helt forstod, hvorfor han var gået i flæsket på Elias på den måde.

Hun betragtede ham skeptisk mens han forklarede sig og himlede med øjnene igen. Dét var i det mindste noget der føltes ret velkendt i hans selskab "Jeg knalder ikke med nogen og når jeg engang begynder på det, så skal jeg nok selv sige til hvis jeg mener jeg behøver nogen.. fif, okay?"

[Algernon McLaggen]

Algernon kunne ikke lade være med at smile til hende, selvom hun himlede med øjnene og generelt virkede lidt utilfreds.

"Ja, klart. Du kommer bare. Så... Hvis I ikke har knaldet - altså, dig og hvem end du ser som ikke er Wood -" Hah. Som om det ikke var ham. "Hvad har I så lavet?"

[Jemima Burke]

Jemima slap et fnys, halvt underholdt, halvt opgivende. Hun havde ikke tænkt sig at komme til ham for nogen råd omkring noget som helst i den retning, men hun undlod at sige lige det højt. Det virkede i det mindste som om han havde fanget budskabet.

Spørgsmålet fik hende dog til at slippe et lille, frustreret suk mens hun flyttede lidt på taskens stropper og begyndte at gå igen "Hvorfor skulle jeg fortælle dig det?" hun så spørgende på ham, uden at være ligeså defensiv som for lidt siden "Jeg fortæller heller ikke andre hvad vi lavede, vel."

[Algernon McLaggen]

Algernon trak på skuldrene imens de gik. "Du skulle vel også kun fortælle mig det, hvis du havde lyst?" Han var heller ikke helt sikker på, om han i det hele taget ville vide det. Men uanset hvad, kom der sjældent noget godt ud at tvinge piger til noget.

"Men ærligt Jem, jeg ville ikke bebrejde dig hvis fik lyst til at prale lidt med at have kysset med mig." Det drillende glimt i øjet var tilbage.