Efterårssol

[Victoire Weasley]

Ferien var slut, eller det vil sige de små dage hvor Victorie havde tvunget sig selv til at være hjemme i over otteogfyrre timer uden at tage skrivemaskinen frem var slut. Men hun var mere træt end hun plejede at være, selv efter sammenhængende fridage. 

I dag havde hun endda været nødt til at gå før. De bløde blonder krøller hang ned i hendes øjne, og hun havde flere gange bandet over manglen på spænder, og overvejede om hvorvidt det ikke havde været nemmere hvis hun altid rendte rundt med et nødspænde. Posen ved siden af hende var fyldt med vare, da hun alligevel lige så godt kunne tage det med på vejen. Det ar fredag, og for en gangs skyld glædede hun sig til at holde weekend uden at de skulle noget.

Hun skramlede med nøglen før hun fik låst sig ind. "Jeg er hjemme." kaldte hun og stak hovedet ind i stuen. "Skat?"

Teddy Lupin

[Teddy Lupin]

Teddy havde kun været ude ganske kort i formmisdags, og havde ellers brugt det meste af tiden hjemme, halvsovende på sofaen. Bartender jobbet gjorde det ikke nemt at holde en normal døgnrytme, men han havde også haft nattevagter på et af sine tidligere jobs, så det var ikke helt fremmede for ham.

Men han måtte åbenbart være faldet helt i søvn, for han vågnede pludselig til lyden af nøgler og en velkendt stemme. Han så op fra sofaen mod entrén, og et smil bredte sig ved synet af Vic. Han gned øjnene og kløede sig lidt i håret, der hvor hårrødderne var blevet lagt fladt ned af en pude.

"Hey du," han sendte et blik mod uret. "Du er tidligt hjemme?" Tonen var nysgerrigt spørgende, men tydeligvis glad omend en smule træt fra lige at have sovet.

[Victoire Weasley]

Victoires smil strakte sig langs hendes røde læber og hun satte posen på gulvet lige inden for stuen og dumpede skuldertasken ned ved siden af før hun trak ud af sine sko og strakte sine bare tæer. "Jaeh.." svarede kort for hovedet før hun satte sig på sofaen.

"Hård nat?" Hun rykkede hans ben en smule så der var plads nok til at hun også kunne lægge sig. Han sov stadig da hun tog afsted på arbejde i morges, og han registrerede vist knapt nok at hun gik. "Du sov så sødt, så jeg nænnede ikke at vække dig for at få mit kys"

[Teddy Lupin]

Teddy rystede på hovedet og rykkede på sig, så Vic kunne få plads i sofaen ved siden af ham. Blikket vandrede henover hendes ansigt, og han kunne ikke lade være med at smile.

"Du skulle have vækket mig," han trak en arm op under sig og satte en albue i sofaen så han kunne hvile hovedet i hånden, imens han stadig så på hende som en anden forelsket teenager. "Jeg vil hellere end gerne ofre at sove længe, for at kysse dig Vic." Tonen var drillende, men ærlig.

[Victoire Weasley]

Selvom Victoire forsøgte at slappe af, kunne hun mærke at hendes hjerte ræsede afsted. De blå øjne blev lukket og hun vendte sig rundt så hun kunne begrave ansigtet mod Teddys hals så hun rigtig kunne dufte ham.

"Det skal jeg huske til i morgen" mumlede hun i et let suk. Fingrende gled let mod hans bare overarm og lukkede sig til sidst mod t-shirtens stof. Hun var stille et øjeblik før hun løftede hovedet og så op på ham.

"Men Teddy.." Hendes stemme skælvede næsten. "Der er noget vi er nødt til at tale om."

[Teddy Lupin]

"Mm?" Brummede han lavmeldt, spørgende og stadig en lille smule søvnig, imens han strøg et par fingre igennem hendes hår i et kærligt nus.

"Hvad da?"

[Victoire Weasley]

Et lille smil sneg sig frem på hendes læber, og blidt trykkede hun den lidt kolde næse mod hans hals før hun igen måtte trække hovedet tilbage. Blikket flakkede og det blev pludselig svært for hende at se ham i øjnene. De smukke mørke øjne.

"Grunden til at jeg kunne gå tidligere i dag." lagde hun ud med og bed hårdt ned i underlæben. "Jeg var nødt til at tale med en helbreder fordi jeg har følt mig så svækket de sidste par uger." Hun vidste godt hvorfor det var så svært for hende at bringe på banen og til sidst røg det nærmest bare ud.

"Jeg er gravid."

[Teddy Lupin]

Teddys hånd stoppede nusseriet. Han blinkede et par gange og genspillede hendes ord inde i hovedet, i et forsøg på at tyde hvad hun i virkeligheden havde sagt. For han måtte uden tvivl have hørt forkert.

Han rykkede på sig, så han næsten sad op i sofaen nu, en smule rastløs og pludselig ikke særlig søvnig længere. Men det var virkelig svært at overbevise sig selv om, at hun havde sagt noget som helst andet end lige præcis dét.

"Hvad?" Lød det en smule hæst fra ham, og ikke i nærheden af, hvor begejstret han nok burde lyde.

[Victoire Weasley]

Victoire havde ingen andre mulighed for at følge Teddys bevægelser da han pludselig med et havde sat sig op. Lidt fortumlet skubbede hun sig ned i den anden ende af sofaen uden helt at kunne se på ham til at starte med.

Først da han endelig gav lyd fra sig rettede hun blikket mod ham; men det var ikke et kærligt et. Man kunne nærmest se rynken hen over hendes næse. "Det mener du ikke Teddy." Havde han seriøst tænkt sig at hun skulle gentage sig selv.

"Jeg er gravid med dit barn!" vrissede hun nu og kunne allerede mærke irritationen. Men måske var det naivt af hende at tro at han ville blive glad.

[Teddy Lupin]

Teddy så på hende, stadig ikke helt sikker på, om han havde hørt rigtigt. Eller. Det var han ret sikker på, at han havde faktisk. Men han håbede lidt på, at det ikke passede og han havde det allerede elendigt over at tænke den tanke.

Rastløs rejste han sig helt fra sofaen, men lod ikke blikket vige fra hende. Det var et lidt nervøst blik. Tøvende. Han kunne ikke lyve for Vic, men han kunne heller ikke holde ud, at han var årsag til hendes vrissen.-

"Undskyld Vic, jeg..." Han vidste ikke hvad han skulle sige, uden det sikkert ville gøre det hele meget værre.

[Victoire Weasley]

Victoire trak vejret dybt ind gennem næseborende og lukkede langsomt sine øjne i et forsøg på at samle alt den ro sammen som hun havde tilbage. Hun sad i flere sekunder sådan indtil hun endelig pustede ud og åbnede øjnene der med det samme blev rettet direkte mod Teddy.

"Hvis det eneste du kan sige er at du ikke er klar, så er døren dér." svarede hun fast og havde nu rejst sig. Hun var nødt til at få det ud så hurtigt som muligt så de ikke gik og dansede om elefanten i rummet.

Hun mærkede lysten til at trække det ned over hovedet på ham; påpege at han nærmest skyldte hende den glæde når man tænkte på hvor meget sorg han havde påført hende. Men det kunne hun i sidste ende alligevel ikke få sig selv til. Men hun var dog fast besluttet på at gennemføre det, og helst med ham.

Hun håbede naturligvis på at han ikke straks ville spænde ud gennem døren.

[Teddy Lupin]

Teddy var overhovedet ikke klar. Faktisk var han temmelig sikker på, at han heller aldrig ville blive det. Blev nogen nogensinde det? Men han kunne ikke sige det højt. Ikke når Vic var så oprørt, og...

Han skævede mod døren. Men mere af frygt for, at hun for alvor ville smide ham ud hvis ikke han gjorde det helt rigtige nu. Men hvad var det rigtige?

Han sank, og åbnede munden for at sige noget. Men endte med at lukke den igen. Gravid. Med et barn. Hans barn. Farven i as ansigt falmede, imens han rystede lidt på hovedet. "Jeg går ikke nogen steder, Vic. Jeg vil ikke efterlade dig her alene, men... Vic." Han så på hende med næsten bedende øjne. For ikke så lang tid side, havde Dominique O'Callaghan fortalt at hun var gravid. Og måske kunne timingen ikke være bedre, så de to små liv kunnefå lov til at vokse op sammen og...

Åh men for... Man skulle tro at Teddy med sine evner, ville have haft nemmere ved ændringer i måden at se sig selv på. Men han kunne virkelig slet ikke se sig selv som... Far? Merlin, han anede ikke engang hvordan det var at have en have, og slet ikke hvordan man var én.

[Victoire Weasley]

Skuldrende sank langsomt ned på plads. Alene det at han endnu ikke var gået endnu var et godt tegn, og da han satte ord på det begyndte tankerne også at lægge sig en smule. Men Victorie vidste godt at det langt fra var slut, men for nu satte hun vrissen og vreden lidt til side, for i stedet at forsøge og lytte til hvad han havde at sige; hvis han overhovedet havde noget.

De havde haft samtalen før for en del år siden, men dengang havde det kun været tanker fra hendes side af, nu stod det og var virkelighed og måden hvorpå Teddy reagerede kom ikke som en overraskelse; selvom Victorie ville lyve hvis ikke hun følte bare et lille stik.

"Jeg ved du er bange" sagde hun så, og rejste sig for at gå hen til ham. "Jeg er bange." hviskede hun svagt. Følesen om at ville være mor, og til at kunne finde ud af det var to vidt forskellige ting. - Hun prioriterede sit arbejde så højt at hun af og til var bange for om hun kunne forlade det ene til fordel for det andet.

[Teddy Lupin]

Teddy blev stående da Vic kom over til ham, men han tøvede med selv at rykke tættere på. Måske havde hun ret. Måske var han bange. Men hvis hun også vare det, ville det måske ikke være helt uhørt at han luftede sine tanker omkring det hele.

Han fugtede læberne og tøvede lidt, inden han forsøgte at forme tankerne til ord. "Måske kan du - kan vi - bare... Ikke få det?" Han havde før sagt at han ville give Vic alt. Alt hvad han kunne give hende. Og han kunne jo godt give hende det her. Men...

[Victoire Weasley]

Victorie mærkede hvordan hendes fødder rykkede tilbage. Det var nærmest som om der stod en fremmed foran hende. Hun kendte udmærket til Teddys umildbare mening omkring at blive forældre, men hun havde alligevel ikke troet at han ville smide de ord lige med det sammen.

"Nej.." hviskede hun. "Nej vi kan ej." Nu var hendes stemme lidt mere fast og blikket blev igen løftet. Ikke om så han truede med at gå fra hende ville hun af egen fri ville skille sig af med barnet.

"Hvis du har det sådan, så syntes jeg virkelig du skal gå."