At lege med ilden

[Cora Greengrass]

Cora havde forberedt blomsterkransen uger forinden og bedt sin mor om at fortrylle den, så den ikke skulle visne før Lughnasadh. For hun havde ærligt glædet sig - og forventningen var kun intensiveret da hun havde aftalt med Kiaan Patil-Fawley at mødes til høstfesten. Ideen var plantet og hun havde leget med den, men allerede senere den samme aften, var forventningen faldet til muldet igen. Dels på grund af hvad Alissa Avery havde fortalt. Mest, på grund af det Cora havde set på dansegulvet.

Hun havde spenderet tid med både familie og sirener til festivalen, og havde egentlig klaret sig fint med at modstå fristelsen til at lede efter søgeren i mængden. Men så tog familien hjem, og sirenerne sluttede sig til deres... Bålet var blevet tændt, men hun nåede ikke engang at kaste sin egen blomsterkrans i ilden - traditionen tro - før hun besluttede sig for at genvinde lidt af sin egen stolthed... selvom det ofte gik den anden vej i konfrontationerne.

"Hej," Hun fandt søgeren, ikke langt fra bålet på engen. "Kan jeg tale med dig?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Lughnasadh-festivalen havde levet op til næsten alle hans forventninger. Han havde tilbragt det meste af dagen med både familie og venner, og i løbet af festlighederne var han efterhånden sikker på at have set blomsterkranse i alle mulige farver og kombinationer. Den eneste forventning han havde haft, som festen ikke havde mødt, havde været udsigten til at tilbringe tid med Cora Greengrass. Han havde set hende, men hun havde vist altid været omgænget af andre mennesker, og gjort det svært at stjæle tid med hende, samtidig som at holde lav profil om hvad de lavede.

Det var derfor med en blanding af både overraskelse og glæde at han pludselig hørte hendes stemme ved siden af sig, og han vendte sig imod hende med et let smil på læberne, som kun falmede en smule af den alvorlige tone.
"Cora." lød hans milde hilsen. "Selvfølgelig. Er alt i orden?"

[Cora Greengrass]

Det var et dumt spørgsmål, mente Cora. Samtidig følte hun sig nu også selv temmelig dum for at mærke knæene blive bløde over dét smil han først havde mødt hende med. Hun hævede hagen lidt i et forsøg på at ignorere sine egne forræderiske hormoner. "Nej," svarede hun så afmålt og direkte.

"Kom." Uden at vente på at han bekræftede, nikkede hun mod en plet af engen lidt derfra. Der hvor man måske bare kunne være skygger, langt fra bålet, mere end identificérbare personer. Først da hun nåede på afstand fra festivalsmængden, stoppede hun op og vendte sig mod ham.

"Du har haft noget kørende med Alissa." Det var mere en konstatering end et egentligt spørgsmål.

[Kiaan Patil-Fawley]

Smilet falmede rent faktisk af hendes svar, og Kiaans blik flakkede en smule forvirret rundt, før han fulgte med hende længere ud på engen, og lagde det store bål i baggrunden.

Det var ikke til at sige hvilke forventninger han havde til hvad hun ville snakke om, men konstateringen hun mødte ham med, havde endnu ikke nået hans liste. Han blinkede overrasket med øjnene.
"Med Alissa?" spurgte han. Tonen indikerede mere en overraskelse end en manglende forståelse. Det havde ikke været en løgn. "Altså... i så stor en grad, man nu kan kalde det. Vi var aldrig kærester eller noget." Han rynkede brynene en smule af hende. "Det er længe siden, Cora. Det er et overstået kapittel. Du så mig til hendes bryllup." Hans ansigt lagde sig en smule på skrå. "Er det et problem?"

[Cora Greengrass]

Cora betragtede ham analyserende som han begyndte at tale. Der var noget henkastet i hans måde at betragte det på, men samtidig huskede hun hvordan sirenen havde beskrevet det. Som om han ville gøre alt for at nå hende, inklusive at skabe relationer til hendes veninder. Hun blinkede.

"Det er da et problem,"  sagde hun, nærmest selvfølgeligt. "Jeg spurgte dig for uger tilbage på stranden om du kendte hende godt. Er det ikke værd at nævne at du har haft noget kørende med min veninde - uanset hvad jeres relation var til hinanden?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan mærkede et lille stik af dårlig samvittighed, men det var mere rettet mod at han måske ikke havde givet Cora et så klart svar som hun havde ønsket, end at han faktisk havde været sammen med Alissa. Han kløede sig en smule i nakken.

"Jeg troede ikke det var nødvendigt at fortælle dig det." indrømmede han. "Jeg sagde at jeg kendte hende. Ville du have haft det bedre, hvis jeg havde sagt at vi havde kysset?" Han formodede det ikke. Det ville nok mere have lagt en dæmper på den gode stemning de havde haft, den dag på stranden. "Men som jeg sagde er det også et overstået kapittel. Vi er bare venner nu, så jeg er stadig ikke sikker på hvad problemet er."

[Cora Greengrass]

Det værste var at Cora kunne se hvor han kom fra. Se at han havde sin fuldeste ret til at tænke som han havde gjort. Samtidig kunne hun ikke smide ideen Alissa havde plantet i hendes hoved, eller dét faktum at han havde danset slow dance med en pige, hun var pænt sikker på havde været hans kæreste.

Spørgsmålet blev ikke besvaret med andet end en trækning på skuldrene.

"Hun mener at du... bruger mig til at komme tæt på hende," sagde hun så, mindre defensivt end før.

[Kiaan Patil-Fawley]

"What?" Hendes mistanke var kommet fuldstændig bag på hende. Og den var kommet fra Alissa selv? I et par sekunder havde Kiaan ikke været sikker på hvordan han overhovedet skulle besvare den. Der var bare så mange ting at pakke ud. Havde Cora og Alissa talt sammen om hvad han lavede med hende? Næppe, ikke med Coras egen indsats for at holde lav profil. Alissa måtte have set dem sammen til brylluppet.

Han prustede ud i et dæmpet suk. "Cora, jeg er ikke interesseret i Alissa længere. Sure, det var jeg engang, hvor jeg stadig var blændet af at hun rent faktisk var interesseret i mig, men det er jeg altså kommet videre fra. Tror du, jeg ville have taget til hendes bryllup og se hende blive gift med en anden, hvis jeg havde prøvet at komme tættere på hende? Specielt taget i betragtning at jeg ellers havde håbet på at kunne være alene med dig til festen." Det gav slet ingen mening, og han kunne ikke undgå at blive en smule defensiv mod anklagerne.

[Cora Greengrass]

Cora vidste bedre end bare at have overvejet at fortælle Alissa Avery hvad hun havde lavet med søgeren i smug. Hun havde dog fortalt hende at han havde inviteret hende ud, selvom Lughnasadh ideen måske i virkeligheden havde været hendes egen. Armene lagde hun over kors, men denne gang hævede hun ikke hagen. Nærmere forsøgte hun nok bare at holde lidt sammen på sig selv nu hvor følelserne var så blandede.

De var ikke forpligtet til hinanden, og de havde aftalt at holde tingene hemmelige. Det skulle netop ikke være kompliceret, men samtidig nød hun ikke at gå bag ryggen på sirenen.

"Hun virkede bare så overbevist om at det var tilfældet," Forklarede hun. Veninden var bestemt meget glad for sig selv, og Cora nød ikke den blotte overvejelse om at hun var et second choice. Eller et third, hvis Kiaan var vild med Slughorn. "Jeg vil bare ikke blive gjort til grin."

[Kiaan Patil-Fawley]

"Well... hun tager fejl." konkluderede han. Han måtte overveje om det var værd at opsøge Alissa på et tidspunkt for at rydde ud i det hele, men han mistænkte at det sikkert kun ville gøre ondt værre. Specielt fordi det kun ville bekræfte for hende at han og Cora havde noget kørende - hvad dét så end var.

"Jeg vil heller ikke gøre dig til grin." tilføjede han, i et noget blødere tonefald. Han var trods alt heller ikke blind for hvor Cora kom fra. Deres 'thing' var stadig så udefinerbar, at der sikkert ikke skulle meget til for at så tvivl i det. Og når det kom fra Alissa var han ikke et sekund i tvivl om at det kunne gøres overbevisende.
Mørke øjne hvilede lidt på hende, mens han overvejede situationen. "Er det derfor du har undgået mig i dag?" spurgte han. Optil flere gange var han sikker på at han havde fanget hende i at se på ham, men lige så hurtigt havde hun vendt blikket væk igen.

[Cora Greengrass]

Kom deres 'ting' ud, ville der være konsekvenser for hende. Både internt i venindegruppen, men bestemt også i familien. Cora anede ikke om hun kunne stole på Kiaan, men alligevel mærkede hun skuldrene falde lidt, selvom hun stadig ikke følte sig fuldstændig forsonet med det hele.

"Blandt andet," svarede hun. Grønne øjne mødte hans, men snart efter skævede hun lidt rundt, så det måske blev lidt nemmere at komme frem med næste tilståelse. "Det var ydmygende at se dig danse så tæt med en anden pige, lige efter jeg havde fortalt Alissa at vi skulle mødes i dag."

Hun tvang øjnene mod ham igen. "Jeg har ikke fortalt hende andet, men stadig..."

[Kiaan Patil-Fawley]

For pokker... Kiaan kunne i allerhøjeste grad mærke, hvor lidt det her var en samtale han overhovedet havde lyst til at have. Både fordi det slet ikke var sådan han havde lyst til at tilbringe sin tid med Cora, men også delvist fordi det var en konfrontation af hans dans med Virginia Slughorn.

"Jeg er ked af, at det ydmygede dig. Det var altså ikke min hensigt." startede han. "Og i lys af at jeg ikke havde været tydelig nok i hvad der havde været mellem mig og Alissa... Jeg dansede med Ginny Slughorn. Hun er min eks-kæreste, men det er et halvt år siden vi gik fra hinanden." Han håbede at det lød så henkastet som det burde, men han havde selv ikke helt kunnet ignorere de dvælende blikke eller hvor intimt det havde føltes at danse tæt med hende.
Hendes øjne fandt hans igen, og Kiaan måtte bide et dæmpet suk i sig. "Alright. Jeg kan godt forstå, at du måske ikke havde vildt meget lyst til at tilbringe tid med mig, efter dét." indrømmede han så. "Men hvad så nu? Hvor tager vi det herfra?"

[Cora Greengrass]

Cora vidste hvor dobbeltmoralsk det hele var. At hun havde forsøgt at slukke for sine kvaler over den ekskæreste hun selv havde ødelagt forholdet til for et halvt år siden sammen med Kiaan - mens han selv var i stand til at danse med sin. Hun forventede ikke selv at Ian Ogilvy nogensinde ville tilgive hende - eller at hun nogensinde skulle få lov at være så tæt på ham igen. Det var måske intet under at hun var grønøjet.

Kiaan virkede oprigtig da han sagde at han var ked af situationen. Samtidig kunne hun ikke bebrejde ham noget, selvom hendes go-to som regel var at få sig selv til at virke som et offer for en situation. Nu sukkede hun bare og smagte på spørgsmålet han stillede hende.

"Problemet er, at jeg tror vi begge to...-" Hun tøvede lidt. Sårbarhed var ikke ligefrem noget hun nogensinde ønskede at vise andre. "Jeg tror vi kunne hjælpe hinanden med at komme videre fra noget." For Kiaan var virkelig en velkommen distraktion. Selvom det betød at hun måtte lyve for Alissa.

[Kiaan Patil-Fawley]

Han var ikke meget for at indrømme det, men der var nok noget i det, hun sagde. Det passede også ind med den ene gang i depotrummet, hvor hun havde mumlet et andet navn end hans. Det efterlod alligevel en noget bitter smag i munden at tænke på, at det var dét det hele var.

"Måske." måtte han alligevel medgive, og skuldrene faldt det sidste stykke. I sidste ende var det her måske alligevel også en samtale de ikke ville kunne undgå alligevel. De var ikke forpligtet til hinanden, men unge hormoner og jalousi var virkelig en dårlig kombo. Han fangede i hvert fald sig selv i at forsøge at sætte sig selv i Coras sko, og hvordan han ville have reageret hvis han havde set hende danse tæt med en anden fyr. "Men er det noget, du stadig vil?" spurgte han, mens hans blik igen søgte hendes. "For... jeg kan godt lide, det vi laver, Cora. Men vi må måske have nogle klare linjer, hvis vi bliver ved, så det her ikke sker igen. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal forvente af noget af det her."

[Cora Greengrass]

Cora huskede klart og tydeligt fornemmelsen i brystet der var opstået da Kiaan til brylluppet havde sagt, at han gerne ville lære hende bedre at kende. For nok var hun ikke god til at lukke andre ind, men der havde været noget bekræftende i ideen om at en fyr måske ville undersøge hende på andre måder end de fysiske.

Hans 'måske' fik brune bryn til at rynke. Måske havde han virkelig fortrudt. For i hendes optik tilbød hun ham netop det eneste som hun måske havde at byde på der ikke var kompliceret.

"Jeg ved ikke hvilke klare linjer du leder efter," Kom det så fra hende. Rynken mellem brynene vedblev, selvom hun et sted vidste at han havde ret. Det havde ikke været rart at se ham med Virginia. "Jeg tilbyder dig et fristed for linjerne."