Hogwarts Ekspressen

[Milphio Borgin]

Til Calliope Zabini
Den 1. september

Miles' grin var hæst, højlydt og en lille smule pint. "Det er pisse fucking koldt, Callie! Hvis Finners ikke er tilbage inden for fem, så mister jeg følelsen i røven."

Vinduerne vare store og udsigten over det skotske landskab var nem at følge med i. Men hvad der ikke var særlig nemt, var at kravle op, åbne det lille vindue der sad øverst til udluftning, og stikke en bar røv ud til resten af verden. Miles var heller ikke heltsikker på, hvordan de var landet på sådan en idiotisk udfordring, men han havde væddet med, at han kunne blive siddende indtil Finley Runcorn kom tilbage fra toilettet, eller hvad i al verden det var han lavede, som tog så forbandet lang tid!

Alligevel var grinet bredt.

[Calliope Zabini]

Det var startet som en henslængt kommentar, men Calliope var bestemt ikke skuffet, da det endte med Miles' røv hængende ud ad vinduet. Hun grinede, lige dele begejstret og skadefro, før hun næsten nonchalant trak på den ene skulder.

"Det lyder mere som et dig-problem end et mig-problem," bemærkede hun og blottede flygtigt tænderne i et smil. "Finley skal se det, ellers tæller det ikke."

[Milphio Borgin]

Miles dinglede lidt med benene så de ramte ruden et par gange, før han stak en underholdt tunge ud, og sendte Calliope et drillende.

"Jeg kunne gøre det til et 'dig-problem', Beanie. Men ræk mig lige en af de dér lakridser fra Finns pose, inden han kommer tilbage."

[Calliope Zabini]

Nok var Calliope snart seksten og lige begyndt på sit sjette år, men hun var bestemt ikke for god til at række tunge tilbage af ham og grine ubekymret. Der var da heller ikke skyggen af dårlig samvittighed over hende, da hun tog lakridser frem fra posen og kastede den ene til Miles.

"Her." Hun blottede tænderne i et smil. "Det er et held, at du ikke har Finns øje-hånd-koordination."

[Milphio Borgin]

Miles greb lakridsen uden problemer, og understregede således hendes pointe. Selvom det for en kort stund efterlod ham med kun én hånd til at holde balancen i udluftningsvinduet, og det var ikke nogen behagelig kant at sidde på. Uanset hvor vant man end var til at flyve på koste.

Lakridsen stak han i munden, og så greb han fat i kanten igen for balance. "Han har to minutter nu. Maks! Tredive sekunder faktisk, og så springer jeg altså ned." På den anden side var røven snart så kold nu,at han alligevel ikke kunne mærke den. Hvilket selvfølgelig også kunne være et godt argument for at blive siddende.

[Calliope Zabini]

Calliope skænkede ikke farerne, ved at sidde sådan med kun én hånd til at holde fast med, en tanke og slap blot en munter lyd, da han greb lakridsen. Hun dumpede ned på sædet igen og grinede igen.

"Hvorfor er det, at I begge to er så pivede?" bemærkede hun med et glimt i øjet og uden skyggen af sympati for hans situation.

[Milphio Borgin]

Miles slap et snottet grin, "det er muligt jeg er pivet, Beans, men du skal ikke smide mig i samme kategori som Finley Runcorn. Han er sådan... Pivet på et helt nyt niveau!" Drillede han vennen der ikke var der, og gjorde klar til at give op på vinduet og hoppe ned.

Men udluftningsvinduet var altså småt. Og det skulle vise sig ikke at være helt så let som han havde regnet med. "Fucking hell, Calls... Jeg tror jeg sidder fast."

[Calliope Zabini]

Calliope erklærede sig enig med et spottende grin, også selvom hendes syn på Finley Runcorn havde forandret sig bare en smule over den sidste måneds tid, hvis ikke i virkeligheden længere. Men det sagde hun selvfølgelig ikke.

Til gengæld spærrede hun øjnene lidt op ved informationen, før hele hendes ansigt flækkede som et andet græskar til allehelgens.

"Seriøst?" grinede hun uden at gøre anstalter til at rejse sig op for at hjælpe ham. I stedet var der drillerier på menuen. "Din røv må være blevet for fed af alt det is."

[Milphio Borgin]

Miles' grin var stadig tilstede, men med et tydeligt hint af panik imens han forsøgte at kæmpe sig fri af ruden.

"Eller også er den blevet tung og træt af at høre på dine dumme bemærkninger," svarede han tilbage. Men med et tydeligt glimt i øjet der understregede, at han selvfølgelig ikke mente det.

"Ej men seriøst, giv mig lige en hånd. Hvis jeg skal vente på at Connie skider færdig,eller hvad han laver, så dør jeg!" Erklærede han dramatisk, og tog sig ikke ret meget af, at Finley Runcorn virkelig ikke kunne lide dét kaldenavn. Han var her jo ikke.

[Calliope Zabini]

Det var ikke, fordi Calliope var helt ligeglad med sine venner; hun nød bare lidt for meget at se dem med skægget i postkassen. Eller røven i klemme ud ad vinduet. Til sidst rejste hun sig dog op og tilbød ham sin hånd.

"Ja, du er nødt til at trække til selv, hvis du skal have alt flæsket med dig," bemærkede hun drilsk, for det havde han åbenlyst ikke mange problemer med.

[Milphio Borgin]

Miles var nok en smule mere teflon når det kom til drillerierne i gruppen. Han hidsede sig sjældent op, eller tog bemærkningerne til sig. Ikke ligesom Finley Runcorn og Calliope Zabini nogle gange kunne gøre det. Men han tog sig heller ikke ret meget af det, når de blev sure. Det gik altid over igen.

Lige nu var han dog ekstra ligeglad med hvor fed en røv Callie syntes han havde, for uanset dens størrelse, så var den pisse kold, og han ville meget gerne have den indenfor i kupeen igen.

"Av for- Ikke hiv så meget nedad. Prøv henad, ikke? Mod døren måske- av!" Han havde stadig et dumt grin henover ansigtet, men virkeligheden af, at han måske skulle blive hængende i vinduet til de nåede Hogsmeade begyndte alligevel at tegne sine panikstreger i hans ansigt.

[Calliope Zabini]

Det var måske ikke det mest fair træk i bogen, men Calliope kunne ikke dy sig for netop at trække nedad, som han havde bedt ham om at lade være med. Bare en enkelt gang. Okay, to.

"Altså, måske du bare skal favne muligheden for at gøre en strålende entre i Hogsmeade," bemærkede hun med et djævelsk smil om læberne.

[Milphio Borgin]

"Slap nu af Beans, det er kun første dag tilbage. Hvis vi giver Hogsmeade sådan en treat så tidligt på året, så bliver det altså svært at toppe. Av! For! Ikke nedad," hylede han igen, da hun hev ned for anden gang, og han var temmelig overbevist om at hun gjorde det med vilje.

"Hvor mange eftersidninger tror du vi får for at smadre ruden? Og hvor mange glasskår tror du jeg får i røven?"

[Calliope Zabini]

"Nok til, at det næsten er for synd at lade være," svarede Callie med et glimt i øjet. Men hun var ikke for alvor interesseret i at få en eftersidning på deres første aften tilbage på skolen sammen.

"Okay, slap helt af. Og hold godt fast." Og med den instruks, plantede hun hælene solidt i gulvet og gjorde en ærlig indsats.

[Milphio Borgin]

Callies indsats var på mange måde prisværdi. Men Miles sad altså stadig fast i det skide vindue.

"Av av, av av! Stop lige, vent lidt!" Han gav slip på hendes hænder og blev nødt til at gribe fat i ruden igen for at finde balance, og flytte noget af vægten fra den tynde kant.

Han gav det endnu et forsøg alene, men uden hæld. "Har vi ikke et eller andet at smøre kanten med, du ved? En pakke smør? Eller har du ikke et eller andet?"