Ældre ægtepar

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie slap en munter lyd, men blikket var ikke helt uskyldigt, som hun betragtede ham henover kanten på vinglasset, som hun netop havde samlet op.

"Jamen, så er det godt, at du er så fornuftig," svarede hun med et spillende blik og slap ikke øjenkontakten, som hun drak.

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer smilede skævt og hævede brynene let. "Selvfølgelig," konstaterede han og undlod den lidt kantede joke om, at han jo også bare kunne få hende til at glemme det. Det bed lidt for tæt på den ene gang han rent faktisk havde gjort det. Så han rømmede sig blot let.

"Apropos fornuft. Vi nærmer os at lejemålet her udløber og MACUSA har ingen planer om at genopfriske det, så vi skal have talt om hvad vi så gør..."

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie sænkede vinglasset igen og satte det fra sig, før hun greb gaflen og snoede lidt pasta rundt om den. Blikket hvilede på Kayfer imens og hun slap en dæmpet lyd i anerkendelse af ordene. Hun tog en bid, sank og rynkede lidt på brynene.

"Kan vi overtage lejekontrakten eller skal vi flytte?"

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer tog en dyb indånding og kastede et blik rundt i det mørkmalede rum med de tunge møbler. "Vi har ikke råd til det," konstaterede han reelt. "Jeg får ikke længere dobbeltløn og du er stadig lærling. Så medmindre vi skal bede min mor om økonomisk hjælp..."

Han så sigende på hende. Det havde ingen af dem jo lyst til.

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie vidste ikke, hvad lejligheden kostede, men den måtte være dyr, hvis ikke de havde råd til den. Det var sandt, at hun var på lærlingeløn, men selv den var høj, ligesom at de uddannede specialstyrkemagikere fik en latterligt høj løn for at opveje for farerne.

"Jamen, så må vi jo se efter noget andet," konkluderede hun, uden overhovedet at overveje det andet som en mulighed.

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer nikkede. "Det tænker jeg," svarede han og var grundlæggende enig i den naturlige konklusion hun var nået til, hvor hun ikke tog hans mor ind som en mulighed. Det passede ham glimrende.

"Hvis du skulle ønske, ville du så helst blive på Diagonalstræde...?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Det var et godt spørgsmål og hun overvejede det lidt, før hun trak svagt på skuldrene.

"Ikke nødvendigvis. Jeg kunne godt savne at have noget mere plads," konkluderede hun. "Så længe alternativet ikke er Skotland. Jeg har taget min tørn i kulden deroppe."

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer fnøs let og rystede på hovedet. "Jeg foretrækker et sted der er tæt nok på ministeriet til at jeg kan transferere," konstaterede han. Selvom han var dygtig, udelukkede det Skotland.

"Mere plads... Stadig en lejlighed, eller?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie smilede lidt af ham, men havde ingen modargumenter. Det passede hende fint. Det næste fik hende til at trække let på skuldrene.

"Hvad foretrækker du?"

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer åndede lidt ud og trak på det, tøvende. Han havde noget i tankerne, men han vidste ikke om han burde sige det. Efter et par øjeblikkes overvejelse, endte han dog med at sætte ord på det.

"Det kommer an på om vi gerne vil sætte os et sted, hvor vi kan blive længe. Et sted, hvor der ville være plads til flere end os to..."

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie var ikke fuldkommen ked af, at hun lige havde taget en relativt stor mundfuld mad, da han talte igen. Hun brugte i hvert fald lidt længere tid på at synke den, end hun ville have ellers og selv da, måtte hun skylle ned med en solid tår rødvin. Hun fulgte glasset med blikket, som hun satte det, men så så op på ham igen.

"Måske," medgav hun endelig, men tøvende. "Er det relevant?"

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer var hverken blind eller døv og han fornemmede tydeligt at Oranie tøvede. Så han tog en dyb indånding og en ekstra tår vin, imens han granskede hende.

"Det er i hvert fald et emne jeg synes vi bliver nødt til at vende," konstaterede han. "Ikke fordi det er en plan for den nærmeste fremtid. Men indenfor en årrække?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie havde svært ved at forestille sig en fremtid med børn. Hun var tyve år gammel, havde et latterligt farligt job og han var ikke ligefrem heller på grænsen til hjemmegående. Brynene trak sig lidt sammen og hun nikkede langsomt, men tøvende, før hun tog en tår vin mere.

"Jeg ved ikke, om jeg vil have børn," konstaterede hun efter lidt betænkningstid og rettede et varsomt blik mod ham.

[Kayfer Sinistra-Jones]

Kayfer tog en dyb indånding. Han var ikke fuldstændig blæst væk over afsløringen, men den fik ham da til at tænke lidt og han tog sig også en tår vin mere.

"Nej? Det har du allerede besluttet dig for...?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Det var en fordel, at Kayfer ikke bare sprang op i forfærdelse. Det var måske fordelen ved, at hun havde giftet sig med en halvblodstroldmand og ikke en fuldblods, som sig selv. I hvert fald satte hun pris på det og tog en dyb indånding, før hun rystede svagt på hovedet.

"Ikke nødvendigvis," rettede hun ham, stadig lidt varsom, men ikke nervøs. "Jeg har ikke besluttet mig for, om jeg vil, men heller ikke, om jeg ikke vil. Det føles for tidligt at tage den beslutning."