Uventet syn

[Kala Patil-Fawley]

Det havde været lidt af en overraskelse, da Kala havde fået et brev fra William Knight om, at han ville vende tilbage til Storbritannien. I virkeligheden havde hun ikke nået for alvor at forholde sig til det. Træningen med Montrose var startet op og forholdet med Ronan Thomas var stadig så nyt.

Bedstevennen var da også langt fra hendes tanker, da hun tumlede ned gennem Hovedgaden med et par stykker af de gamle holdkammerater fra Slytherin. I hvert fald ikke, før hun lige pludselig fik et glimt af ham i menneskemængden.

Hun troede knapt sine egne øjne og stoppede brat op. Hastigt fik hun smidt en hurtig undskyldning til vennerne, før hun møvede sig gennem magikerne. Og der var han ganske rigtigt. Brunere, end hun huskede ham, men grundlæggende stadig Liam. Hendes øjne var store, da hun helt automatisk satte farten op på vej hen til ham.

[William Knight]

Det var halvt overraskelse, halvt dårlig planlægning. Det var omtrent fire-fem måneder siden William sidst havde sat fødderne i Hogsmeades brostensbelagte gader, eller i dén lejlighed han kun lige havde formået at flytte ind i. Stedet lignede et rodet, og alligevel paradoksalt tomt, pakkehelvede. Chancen havde meldt sig - og en enestående plads var blevet tilgængelig. Naturligvis havde det medført en samtale med en hvis køn, mørkhåret heks.

Smilet krusede om læberne, da han spottede veninden gennem mængden. Der var sgu noget over at vende tilbage under Lughnasad, og efter en lur på en afklædt madras, var festligheder og genkendte fadøl lige hvad han trængte til.

"Babe. Hej." 

[Kala Patil-Fawley]

Det var først meningen, at Liam skulle komme hjem om over en uge og Kala måbede lidt, da hun trådte hen til ham. Så meget var sket, siden han var taget afsted og hun havde endnu ikke fundet ud af, hvordan hun skulle fortælle ham noget af det. Så det havde hun undladt.

Hun tøvede dog ikke med at søge ind til et kram, armene slynget om hans nakke. "Fuck, det er godt at se dig igen," mumlede hun ind mod hans skulder.

[William Knight]

Armene lukkede sig straks om heksen, da afstanden mellem dem blev lukket. Liam tillod sig også at klemme hende lidt hårdere end nødvendigt med en dæmpet, munter lyd mod hendes hår. "I lige måde," Bekræftede han. "Overrasket?"

Omfavnelsen blev langsomt brudt. Tingene var blevet efterladt på et mærkværdigt sted. For de havde begge afsløret fornemmelser for hinanden, men samtidig havde han afsløret hvordan han var pænt sikker på at han altid havde haft det sådan for Kala. Om det var en forelskelse, eller om hun virkelig bare var en kindred-spirit, forblev i det uvisse.

[Kala Patil-Fawley]

Krammet var tæt, måske endda en lille smule for hårdt, men Kala var ikke et lille nips og behøvede nærheden med Liam lige så meget, som han lod til. Sidst, de havde set hinanden, havde hendes hjerte fået knubs og det havde været en kamp med både tårer og følelsen af svigt. Men nu var det hele glemt, som hun knugede ham til sig.

Hun havde ingen anelse om, hvor længe de stod sådan, men da hun sank ned på flad fod, bredte et smil sig over hendes læber.

"Meget," svarede hun og måtte nok bare erkende, at det blev en sommer, der lod sig farve af gensyn med gamle flammer. En ekskæreste og hvad end, Liam var for hende. Dét, de aldrig havde nået for alvor at finde ud af.

"Jeg troede først, du kom tilbage i midten af august."

[William Knight]

En karakteristisk trækning i venstre mundvige opstod, før han trak tilforladeligt på skuldrene. "Altså. Det troede jeg også," Bemærkede han. Planlægning var ikke hans stærke side, så han havde en mistanke om at det nok var ham der havde skrevet tingene forkert ind i skemaet. Det kunne ligne ham i hvert fald.

"Holdet er samlet igen, huh?" Han havde set hende sammen med nogle af de andre spillere. Det var mærkeligt at tænke på at hun endelig var færdig med skolen. Smilet blev lidt bredere.

[Kala Patil-Fawley]

Det kom ikke for alvor bag på Kala, at Liam ikke havde haft helt styr på det og hun slap en munter lyd. Det var i virkeligheden ret svært at være sur på ham, selvom hun ikke holdt sig for god til at himle med øjnene af ham.

"Yeah, det virkede som en god idé. Hygge sammen, før de fleste tager tilbage til skolen."

[William Knight]

De brune øjne hvilede mod Kalas. Det var måneder siden og han kunne mærke savnet efter hende. Samtidig var der stadig en del af ham der følte sig som en komplet nar for at have forladt hende. For han anede ikke hvor de stod.

"Cool. Såemh. Kan jeg stjæle din tid for en enkel?" Han nikkede mod en af boderne med drikkevarer.

[Kala Patil-Fawley]

Kala burde nok smide en disclaimer om, at hun havde fået en kæreste i mellemtiden. Eller var fundet tilbage med en eks. Men sidst, hun havde set Liam, havde hun lagt et både ømt og dvælende afskedskys mod hans læber. Nu udeblev ordene.

"Altid, baby," svarede hun dog, kunne ikke for alvor finde ud af at nægte ham noget. Snart stod de med hver sit krus øl og hun tøvede ikke med et støde sit blødt mod hans.

"Velkommen hjem."

[William Knight]

Det var nok indbildning, men sammenstødende krus lød bare bedre heroppe nordpå. "Det er godt at være tilbage," Kom det fra ham før kanten mødte underlæben og den første omgang skum blev slugt. Øjnene kunne ikke undgå at betragte hende i dé sekunder. Hun så godt ud - selvfølgelig gjorde hun det.

"Du har været savnet."

[Kala Patil-Fawley]

Kala smilede. Uanset komplikationer var det i hvert fald også godt at have ham tilbage igen. Så meget kunne hun i hvert fald mærke på den måde, hun automatisk slappede af i hans selskab.

"I lige måde," svarede hun og mente det. "Jeg har glædet mig til, at du kom tilbage."

[William Knight]

Bare fordi Liam havde været frakoblet fra alt han kendte, betød det ikke at livet var sat på pause alle andre steder. Det havde han bare ikke opdaget endnu. For øllen smagte af det samme og Kala var hér med ham. Ikke langt fra kroen.

"Ja, du skal ikke undvære mig," Grinede han med en selvironisk kæphøjhed. "Hvordan smager friheden så?" spurgte han.

[Kala Patil-Fawley]

De havde tilbragt så meget tid i Hogsmeade, både i skoletiden, men især over de sidste par måneder. Kala var dog ikke længe om at falde direkte tilbage i det og hun slikkede tilfreds skum af overlæben.

"Helt fantastisk," svarede hun og blottede tænderne i et smil.

[William Knight]

Liam havde også omfavnet friheden, da den først havde været inden for rækkevidde. Alligevel var han nu stukket af fra mere end han kom i møde. Det bedste ved den periode havde været møderne med heksen i Hogsmeade. Selvom kontakten var blevet bevaret, var han elendig til breve. Der havde ikke været et strøg af noget romantisk over ordene. Udover at han kunne finde på at skrive at han elskede hende, men det var altid blevet slynget rundt mellem dem.

"Kæft mand," Begyndte han med et smil. "Og så endda med Qudditchpokalen i baglommen."

[Kala Patil-Fawley]

Det var måske ved at være nogle måneder siden og Kala var tilpas udmattet efter niveauet på det professionelle hold til, at armene var faldet ned igen. Nok hjulpet på vej af, at hun de fleste af dagene ikke kunne hæve dem over hovedet, når hun kom hjem fra træning.

Men da Liam nævnte det, kunne hun ikke lade være at smile. "Ja, det har været nogle vilde uger," svarede hun med et genert smil. "Jeg, øhm, jeg er jo også flyttet."