Aftegning af grænser

[Alissa Avery]

Det var en helt igennem perfekt dag for Alissa Avery. Ganske vist var der nogle små bump på vejen, men hun var efterhånden garvet i at få den slags glattet ud og det var med den intention, at hun tog plads ved siden af Cora Greengrass, der så ud til at hvile fødderne lidt.

"Hygger du dig, C?" spurgte hun med et sødt smil, uden at være i tvivl. Det så i hvert fald ikke sådan ud.

[Cora Greengrass]

På mange måder var det et drømmebryllup. Og på alle måder, var det nok det smukkeste hun havde deltaget i. Cora følte sig på toppen af verdenen lige nu, i sin grønne kjole og med ømme fødder. Da hun derfor fik selskab af bruden, var det et reelt og næsten taknemmeligt smil der formede sig over hendes læber.

"Ja, det gør jeg," svarede hun og betragtede den kønne veninde. "Hvordan føles det? Endelig at være Mrs. Avery-Buchanan?"

[Alissa Avery]

Det taknemmelige smil var på sin plads og Alissa værdsatte det. Blikket gled over festen, før det vendte tilbage til veninden igen ved hendes spørgsmål, der gav liv til et ganske reelt smil.

"Skæbnebestemt," svarede hun ærligt, troede modsat sin husbond på den slags.

[Cora Greengrass]

Nok var det bare ét ord, men det rummede så meget mere. Cora misundede Alissa, men samtidig kunne hun anerkende at ikke alt kunne have været nemt. Selvom hun ikke virkede som typen der ofte fik et nej. Det ene ben blev lagt over det andet.

"Der er virkelig noget over den måde han ser på dig på."

[Alissa Avery]

Alissa vidste godt, hvad Cora talte om. Hun var fuldt ud bevidst om, at Hamish Buchanan så på hende, som hun ikke havde set ham betragte nogen anden. Og hun var godt klar over, at hun havde en tendens til at se lige så ømt og hengivent på ham.

Alligevel vippede hun hovedet lidt på skrå med et nysgerrigt blik, der ikke helt formåede at fjerne det smørrede i hendes smil.

"Ja? Og hvordan er det?"

[Cora Greengrass]

Cora bemærkede Alissas sigende smil og var ærligt glad på venindens vegne. Smilehullerne dukkede i hvert fald diskret op ved begge kinder, før hun puffede en brun lok væk fra sit ansigt og tillod sig at svare.

"Som om han ville gå gennem ild og vand for dig." Hun håbede at hun en dag kunne opleve det samme. For Ian Ogilvy havde ikke været villig til at give hende en chance til.

[Alissa Avery]

Alissa var mere end tilfreds med svaret. Det var noget, hun først for alvor havde indset, da Hamish Buchanan var endt på Skt. Mungos og det var dér, hun havde indset, at følelsen var gengældt. Det burde måske være skræmmende, men i virkeligheden fyldte det hende blot med en følelse af inderlig sjælero.

"Man skal ikke stille sig tilfreds med andet eller mindre," erklærede hun fra sit privilegerede standpunkt, uden for alvor at indse, at det var tilfældet.

"Og Hamish og jeg er skabt for hinanden. Det er jeg ikke i tvivl om."

[Cora Greengrass]

Cora var glad på venindens vegne, selvom misundelse ofte kunne svide. Det var svært at være omkring nogen der var så succesfulde i alt de gjorde, men samtidig var det endnu sværere at betragte dem på lang afstand. Hun ville gøre meget for Alissa, hvis det betød at bare en smule af pixie-støvet ville kunne smitte af på hende.

"Det er jeg heller ikke," sagde hun så med et ærligt nik. Uden helt at tænke over det, pillede hun ved det grønne materiale af kjolen.

"Ingen vil vist glemme det her bryllup."

[Alissa Avery]

Alissa havde ikke det fjerneste imod venindens misundelse. I virkeligheden havde hun det bedst omkring mennesker, hun kunne føle sig lidt hævet over - ikke at dét var svært. Der var derfor intet falsk i smilet, hun sendte hende.

"Selvfølgelig ikke," svarede hun og fejede en lyserød lok, hun havde snoet om de slanke fingre, tilbage på plads i frisuren.

"Det skulle da helst ikke være på anden måde, når en Avery og en Buchanan bliver gift."

[Cora Greengrass]

Når man selv skulle gå i mørkt tøj til brylluppet, stod Alissa endnu mere ud end normalt. Kjolen var henrivende og håret en farve som Cora aldrig kunne se sig selv have selvtilliden til at bære. Det klædte pigen der havde alt.

"Så sandt," sagde hun med et blødt smil. Blikket bevægede sig rundt mellem de mange gæster. Dem der var blevet dobbeltjekket på gæstelisten og havde stjålet timer af sommerferien.

"Jeg kan ærligt ikke mærke mine tæer." Indrømmede hun så med en komisk lyd. Selv små hæle som dem hun bar, var hun ikke øvet i at bære i lange ombæringer.

[Alissa Avery]

En munter, nærmest kvidrende lyd undslap Alissa og hun så overbærende på Cora. Hun havde også selv haft samme problem, men det sagde hun selvfølgelig ikke.

"Man må lide for skønheden, har jeg hørt," svarede hun bare i et tonefald, der indikerede, at hun i hvert fald ikke havde mange lidelser i livet.

[Cora Greengrass]

Cora havde haft ondt i tæerne allerede før hun havde danset med Kiaan Patil-Fawley. Derfor var pausen på stolen ganske velkommen. Det samme var venindens selskab, selvom hun havde måtte rette sig lidt op, nu hvor folk naturligt sikkert ville skæve mod bruden i ny og næ.

"Hvis vabler bare var skønne..." Mumlede hun med en dirren ved læben.

[Alissa Avery]

Alissas holdning var lige så rank og ubekymret som altid, selvom hun også var begyndt at føle sig en smule udmattet. Men hun nød den slags arrangementer og følte sig som en fisk i vand. Desuden hjalp det, at hun følte sig komplet elektrisk i Hamish' selskab.

"Så ville du være endnu smukkere efter at have danset med Kiaan Patil-Fawley, er jeg sikker på," svarede hun henkastet.

[Cora Greengrass]

Cora havde selv bedt søgeren om diskretion, og stadig valgt at danse med ham til brylluppet. Men her... dansede man. Det var uskyldigt nok. Det samme kunne dog nok ikke siges om den måde hvorpå kinderne lige blussede i et par sekunder, udenpå laget af sommerfregner.

"Han er en god danser." Sagde hun så blot.

[Alissa Avery]

Det var lige så meget en indledning, som det var en mulighed for Alissa at vurdere venindens reaktion og hun noterede sig den opmærksomt. Benene lagde sig over kors og knæet tittede frem ved slidsen.

"Ja," svarede hun. "Vi har også danset en del. Dengang, han stadig håbede."