Så tag mit hjerte

[Elias Oliver Wood]

Ansigtet havde vendt sig i retning af heksen og troldmanden der var på vej til denne fjerne krog af haven. Der var ikke helt oplyst hernede, så selvom det var dumt at blive opdaget af nogen der kunne kende dem, sad de temmelig skjult.

Desuden var det for svært ikke at lade sig lokke af Jemimas bløde ord. Og det var umuligt, da hun lænede sig nærmere, at modstå fristelsen. Derfor mødtes deres læber igen. Lidt derfra kunne han høre lidt moslen ved et buskads, samt fnisen. Efter dvælende sekunder, brød han kysset med læberne tæt på hendes. Et dæmpet grin forlod ham.

"De ødelægger lidt øjeblikket..."

[Jemima Burke]

Jemima prøvede virkelig at ignorere lydene, men da Elias igen påpegede dem, var det lidt umuligt og hun skar en lille grimasse "Nogen folk er bare så uhøflige at ødelægge andres øjeblikke." brummede hun, påtaget fornærmet.

Hun var egentlig mest lidt rådvild og stædig, men endte med at læne panden mod hans med et lille suk "Tror du nogen ville synes det var underligt hvis vi dansede?" et øjebliks tavshed, før hun smilede skævt "Ting du troede du aldrig skulle høre mig foreslå frivilligt." hun var måske ikke den store danser, men hun kunne godt lide det og hvis det var med ham, var det en helt anden ting.

[Elias Oliver Wood]

Hendes pande virkede varm, selvom aftenluften begyndte at blive køligere. Smilet lå endnu over hans læber, da et spørgsmål gled over hendes læber. Tandrækken blottede sig i et sekund over selvironien, før tomlen strøg over hendes håndryg.

"Vi er venner. Det er næppe helt mærkværdigt hvis vi dansede," Rationaliserede han. Sekunder efter, måtte han dog alligevel vende den anden side af mønten opad. "Det kommer an på hvor forsigtige vi bør være."

[Jemima Burke]

Jemima nikkede, glad for at få bekræftet sin egen tanke. Det var et bryllup. Alle dansede, næsten i hvert fald, og nogen burde virkelig lade være.

Hun trak ansigtet lidt væk igen og rystede på hovedet "Min mor plejer alligevel altid at proppe mig sammen med nogen hun mener jeg skal danse med.." et lille smil krusede sig på hendes læber, mens blikket fandt hans "Jeg vil hellere træde dig over tæerne, end med en af dem." fortsatte hun halv i spøg.

[Elias Oliver Wood]

Selvom Jemima ikke ligefrem lød henrykt over at blive tvunget til at danse med nogen, mærkede Elias en svag knugen i brystet over det faktum. Hendes familie var så anderledes fra hans egen - og hun havde før fortalt hvordan hun ikke kunne gøre alle de ting hun selv ville, netop på grund af dem. Desuden, ville han nok heller aldrig blive godtaget.

Han rejste sig op, rakte en hånd ned mod hende og sendte hende et blødt, tilbydende smil. "Jamen, nu må vi se om jeg træder dig over tæerne først."

[Jemima Burke]

Jemima vidste ikke hvad der gik gennem hovedet på ham og måske var det godt nok. I hvert fald var der intet andet på hendes ansigt, end tilfreds forventning om en dans med ham, mens hun fulgte ham rejse sig. Måske endda flere hvis hun kunne komme afsted med det.

Hun tog hans hånd med en smule hjertebanken over hans smil og rejste sig selv "Jeg træder kun dem over tæerne jeg ikke gider danse med." indrømmede hun og havde måske gjort netop det i andre tilfælde, for at slippe.

[Elias Oliver Wood]

"Gu'skelov," Grinede Elias. Fingrende flettede sig, denne gang, ikke ind mellem hendes, selvom det var forbandet fristende. For det ville nok fortælle selskabet ude på dansegulvet mere end allerhøjest nødvendigt.

"Jeg kan dog ikke love at jeg ikke kommer til at gøre det... Ikke fordi jeg ikke gider danse mig dig, men fordi jeg virkelig har to venstrefødder når jeg ikke er i luften." Han fulgte hende hen mod bryllups-crowded igen.

[Jemima Burke]

Jemima knyttede hænderne let og holdt dem ret bevidst ind mod sine lår mens de gik tilbage mod den mere befolkede del af haven "Jeg kan godt.." indrømmede hun, så lidt selvbevidst op på ham før hun endte med at smile skævt "Min mor insisterer på vi lærer det." hun skar en grimasse "Heldigvis er det kun i ferierne nu ind i mellem, men det er måske en af de få ting jeg er ok med hun har trumfet igennem."

[Elias Oliver Wood]

Elias lyttede, mens blikket opmærksomt var vendt mod den kønne heks. "Så længe du kan leve med at jeg ikke har samme talent," Grinede han. Hånden fandt først hendes, da de nåede ud på dansegulvet. Hér var det kutyme.

Den anden fandt omkring hendes liv, selvom han holdt en 'anstændig' afstand mellem dem, da først fødderne begyndte at bevæge sig til musikken.

[Jemima Burke]

Jemimas mundvige sitrede, nogenlunde ligesom sommerfuglene i hendes mave, da hans ene hånd tog hendes og den anden lagde sig mod hendes lænd "Jeg kan leve med det meste du kommer med." svarede hun med et lille smil og et blik, der var ganske afslørende, hvis nogen andre end Elias skulle fange det.

Dagen så ud til at slutte en del bedre, end den var begyndt i hvert fald og for en dans eller to, kunne hun næsten glemme at hun slet ikke havde lyst til at være der.

Lukket?