Varme fødder

[Elias Oliver Wood]

Øjnene hvilede mod bruden og forsøgte at læse udtrykket. Selvom han havde set hende såret, vred og forelsket, var hun stadig den evige gåde, som han efterhånden havde affundet sig med, han ikke skulle løse.

"Min mor bad mig om at ønske brudeparret tillykke." svarede han ærligt. Han havde aldrig opsøgt Hamish, havde han ikke følt sig skubbet hen mod det scenarie.

[Alissa Avery]

Alissa havde brugt årevis på at skjule sine følelser, men hendes bryn søgte alligevel flygtigt sammen over de grønne øjne, der ikke for alvor formåede at maskere de komplekse følelser, hun havde over hans svar.

"Og du gik til ham?" Det var ikke så meget et spørgsmål som en konstatering. Og mest et flygtigt øjebliks sårbarhed.

[Elias Oliver Wood]

Glassets bund hvilede stadig ind mod brystkassen, men pludselig blev Elias temmelig opmærksom på hvor ujævn vejrtrækningen var. Det kunne nok stadig gøre ondt, selvom han var begyndt at udvikle følelser for en anden.

"Ja," Han nikkede, øjnene hvilende i hendes. "Jeg er glad på dine vegne - det er jeg, men det er heller ikke nemt at se dig sådan her."

[Alissa Avery]

Om noget var Alissa eksemplet på, at det sagtens kunne lade sig gøre at have følelser for flere ad gangen. Det var ganske vist måneder siden, at hun sidst havde rørt Elias' læber, men det betød ikke, at impulsen stadig var tilstedeværende, hvor dybt begravet i baghovedet, den end var.

"Jeg beklager, at du er nødt til at være her i dag," konstaterede hun og kun fordi hun mente det. Hun rakte frem og lagde sin hånd over hans underarm.

[Elias Oliver Wood]

Kontakten, uskyldig som den var, var søgeren ikke helt beredt på. Han rystede langsomt på hovedet, som om han lige skulle få et par sekunder til at finde de rigtige ord. "Du har intet at undskylde for. Det her er din dag. Og Hamishs."

Smilet var afdæmpet, men ærligt. Netop som han havde nævnt brudgommen skævede han efter Hamish Buchanan. I processen kolliderede hans blik med en helt andens. Jemima Burke's.

Han rømmede sig diskret og vendte opmærksomheden mod Alissa igen. "Tak for..." Han hævede glasset lidt i hentydning.

[Alissa Avery]

Alissa havde lyst til at pointere, at hun ikke havde undskyldt, men afholdt sig fra det. I stedet brugte hun det stjålne øjeblik, hvor han så væk, til at studere hans træk endnu engang. Han havde fået mere tæthed blandt skægstubbene, bemærkede hun og trak hånden til sig.

Mundvigene søgte opad igen, dannede et klædeligt smil. Og i stedet for at svare med ord, nikkede hun en enkelt gang, næsten majestætisk, før hun hævede glasset til hans.

Det føltes en smule intimt, som de stod med blikkene i hinandens og krystal mod krystal i en klar tone, men det var måske en ganske fin afsked. Langt at foretrække fra hende grådkvalt på badeværelset.

[Elias Oliver Wood]

Noget i brystkassen virkede klemt fast, men man slap nok ikke uskadt afsted fra sin første forelskelse eller sine første skår i hjertet. For måneder tilbage havde Elias været klar til at dele sine følelser for Alissa med andre, Hamish inklusiv. Men han havde også lidt af konsekvenserne af det.

Med en klingede lyd fra krystalglassene, sendte han bruden et ærligt smil, før han fik ønsket hende en god aften for anden gang, og gav sig til at lede efter veninden som syntes at være forsvundet i mængden af festklædte skikkelser.

Lukket.