På brandtrappen

[Ailis C. Finnigan]

Ailis slap en munter lyd og flyttede lidt på benene, skabte lidt plads. Hagen blev løftet en anelse og hun spidsede læberne i et smil, før hun tog den sidste slurk fra flasken. Hun vippede den lidt sigende bagefter, blikket fuld af udfordring.

"Ja, jeg aner ikke, hvad det kan være," svarede hun muntert.

[Freddie Day]

Freddie fnøs muntert og lod blikket glide over hendes ansigt, vurderede udfordringen. Nok havde han en tendens til at gå målrettet efter hunkønnet, men det betød ikke, at han havde nogle intentioner om at overskride grænser. Især ikke, når det kom til hans venner.

“Jeg har et forslag eller tre,” svarede han med et uvornt glimt i øjet, som han fik placeret sig mellem hendes ben.

[Ailis C. Finnigan]

Der var noget dejligt ukompliceret over det, selvom det måske burde være det modsatte, deres venskab taget i betragtning. Der havde hun dog tydeligvis en historik, der sagde noget andet og alkoholen var ingen hjælp.

Benene lagde sig ind mod hans og hun rettede sig bare en anelse op, uden at se væk, som hun satte den tomme flaske fra sig på bordet og tiltede hovedet lidt.

"Lad endelig høre."

[Freddie Day]

Det var måske ganske uskyldigt for nu. Ish. Men der var ikke meget af det over, hvor Freddies tanker havde bevæget sig hen og han overvejede et øjeblik, vurderede mængden af uvedkommende blikke - og meninger, der fulgte med dem.

"Kom med ud igen," foreslog han uden at kunne foregive at have så meget som en eneste ren tanke i hovedet

[Ailis C. Finnigan]

Ailis hævede et øjenbryn ganske let, men det var mere nysgerrigt end noget andet. Blikket gled over hans ansigt, før hun nikkede og lod sig glide ned; pressede ham tilbage i processen.

Det passede lige med, at den flok, der havde overtaget pladsen på brandtrappen efter dem, nu var på vej ind igen og Ailis udvekslede et par muntre kommentarer med dem, før hun søgte tilbage ud gennem vinduet.

[Freddie Day]

Freddie trådte et skridt tilbage, da Ailis lod sig glide ned. Ét skridt. Som følge af det endte de mere end bare en smule tæt, men han så langt fra beklagende ud, holdt blot hendes blik et par sekunder længere end ellers, før han drejede om på hælen og søgte mod vinduet.

Han var heller ikke sen til at byde ind i den korte udveksling, før han fik svunget benene ud ad vinduet og trådte ud til den ene kant.

[Ailis C. Finnigan]

Snart var de tilbage ude i den friske luft, hvor der også var væsentligt mindre larm fra snak og musik. Pladsen var stadig sparsom, men hun lukkede hænderne om gelænderet og lænede lænden tilbage ind mod det.

Blikket søgte Freddie og brynene hævede sig lidt, læberne buet op i et halvt underholdt, halvt udfordrende smil.

[Freddie Day]

Trangen til at pille en cigaret var uden tvivl tilstedeværende ved mødet med den friske luft. Men som så meget andet var det sekundært ved siden af bløde, indbydende læber, som han snart fandt tilbage til.

Hånden endte over hendes hofte, trak hende tættere på uden mere eller andet end en dæmpet lyd.

[Ailis C. Finnigan]

Der var noget, der helt grundlæggende tiltalte hende over den direkte tilgang og hun var en villig deltager, strakte sig og mødte ham på halvvejen. Måske burde det føles akavet, deres venskab taget i betragtning, men det var langt fra tilfældet.

Tværtimod var der noget naturligt over det, som fik hende til at slippe en dæmpet, tilfreds lyd ind mod hans læber, mens hænderne fandt ind om hans sider og lukkede sig let sammen.

[Freddie Day]

Så stod de ellers på brandtrappen og kyssede igen. Og Freddie havde ikke en klage i verden, som han indtog hendes læber og fik lov at røre lidt ved hende.

Han hev hende da også med sig hjem, da aftenen var ovre og var generelt en temmelig glad campist, da hans øjne gled i.

afsluttet