To sider af samme sag

[Cora Greengrass]

Endelig var den her. Dagen som Cora havde ventet i spænding på, men samtidig havde bidt sig i neglene omkring. Hendes veninde, Alissa Avery , skulle giftes og brylluppet var ligeså smukt og overdådigt som hun havde forventet. Der var noget særligt over at gøre sig klar sammen med bruden og de andre mørkegrønklædte piger og alt syntes det værd da hun deltog i årets begivenhed som intet mindre end en brudepige. Alt var perfekt. Næsten altså.

Omtrent en time forinden, havde hun bemærket sin søster snakke med ingen andre end Ian Ogilvy . For et år siden, ville det ikke have generet hende det mindste, men intet var som før. Det var derfor hun ikke kunne modstå sine egne indre dæmoner mere end en time, og i stedet fangede Anne ved dét bord, som deres forældre netop havde forladt for at tage en dans sammen. Hun dumpede ned på en ledig stol og skævede ud mod dem.

"De er kære nok, synes du ikke?"

Anne Greengrass

[Anne Greengrass]

Mens Cora havde virket til at tælle dagene op til brylluppet, tællede Anne minutterne til at det var overstået. Cora sad i sine egne tanker og betragtede sine forældre danse på afstand, da en velkendt skikkelse dumpede ned på den ledige plads ved siden af hende.

Anne smilede svagt af hendes kommentar, før de grønne øjne blev vendt mod søsteren. ”Næsten lige så kære, som de grønne farver bruden har tvunget jer i”, svarede hun lidt drillende, men med en varme, der blødte kommentaren op. Det var ingen hemmelighed, at Anne ikke brød sig om Alissa Avery og de andre piger, Cora var omkring.

[Cora Greengrass]

Hun forsøgte at forekomme henkastet og stoisk, men trods pigerne havde været tætte som børn, var det efterhånden blevet kutyme at Cora kun opsøgte hende for smalltalk, hvis hun havde andet i sinde. Ligeledes bankede hun sjældent på Annes soveværelsesdør derhjemme bare for en snak om vind og vejr. Hun havde ikke engang fortalt hende, at hun ikke var taget til stranden den dag for en uge siden for at se en veninde, men derimod søgeren Kiaan Patil-Fawley .

"Du er bare misundelig. Jeg ser drøngodt ud i den," Lød det ubeklageligt og med en blød dirren i mundvigen. Hun havde nærmest skippet måltider for at sikre at hun kunne passe i kjolen efter brylluppets udskydelse.

[Anne Greengrass]

Anne hævede svagt sit ene bryn, som hun lod blikket glide en enkelt gang ned over Coras kjole. Hun svarede ikke på kommentaren, men gengældte blot med samme bløde dirren, inden hun lænede sig lidt tilbage i stolen.

”Hvad vil du tale om, Cora?”, spurgte hun blidt, men direkte. Hun kendte sin søster godt nok til at vide, at hun ikke havde sat sig hos hende for at hyggesnakke. Der var noget hun ville, og en lille anelse hos hende vidste allerede hvad.

[Cora Greengrass]

Cora ville aldrig blive så svær at læse som sin søster eller Alissa. Det var dog ikke ligefrem noget hun kunne indrømme overfor sig selv. Derfor generede det hende naturligvis bare endnu mere, at hun havde det her usynlige, men alt for stærke bånd til pigen der delte hendes fødselsdag, smilehuller og grønne øjne.

"Hvad vil du tale om, Anne?" spurgte hun roligt som modsvar. Det var barnligt, men... det var Cora. Hun delte ikke alt med sin søster, men forventede det den anden vej rundt.

[Anne Greengrass]

Anne krydsede sine arme og afventede roligt et svar. Det der kom var ikke uventet, men stadig lettere irriterende.

”Jeg har intet specifikt, men vi kan tale noget mere om kjoler, hvis du mangler et samtaleemne?”, foreslog hun tilbage. Hun vidste godt hvad Cora havde gang i, men Anne gav sig ikke.

[Cora Greengrass]

Grønne øjne betragtede søsteren og det var næppe svært at se, at Cora ikke kunne afholde følelserne fra at præge udtrykket i dem. Når det omhandlede ekskæresten og jalousien, var det svært at holde noget som helst under låg.

"Jeg vidste ikke at I stadig snakkede sammen," Bemærkede hun så - igen i et forsøg på at lyde så henkastet som muligt. Hun nævnte ikke hans navn, men det behøvede hun vel ikke. Hun havde ikke patent på Ian... men hun frygtede hvad han måtte fortælle søsteren. Især om hvordan hun havde behandlet Erin Morgaine til afslutningsfesten.

[Anne Greengrass]

Cora var ikke svær at læse i aften, og de følelser der kom til udtryk i hendes blik fortalte alt det hendes ord endnu ikke havde givet væk. At se søsteren sådan fik instinktivt hendes ansigt til at bløde lidt op.

”Det gør vi heller ikke”, svarede hun ærligt. En lille rynke manifesterede sig i panden på hende. ”Vi har ikke snakket siden i slog op."

[Cora Greengrass]

Læberne blev vædet en enkel, tænksom gang. Cora havde aldrig bedt sin søster om at stoppe med at tale med Ian, men det havde nok været ret tydeligt, at det var hvad hun havde ønsket. Hun havde forsøgt ikke at virke knust og ødelagt efter breakuppet, men Ian foragtede hende for hvad hun havde gjort - og Anne skulle helst ikke følge trop.

"Nå," Forsøgte hun med et snert af disinteresse i stemmen. "Så, det har måske ændret sig nu hvor han er begyndt at date Erin Morgaine ?" Hun burde være ligeglad og komme videre, men afvisningen til afslutningsfesten var stadig ru.

[Anne Greengrass]

Cora og Ian Ogilvy s brud havde været en kompliceret affære. Det komplicerede kun tingene yderligere for Anne, at Ian nu sås med Erin Morgaine . En af Annes gode veninder.

Anne flyttede ikke blikket fra sin søster, selvom samtalen allerede gjorde hende lettere ukomfortabel. ”Vores snak havde intet med Erin at gøre”, svarede hun ærligt. 

[Cora Greengrass]

Cora var klar over at hun, inderst inde, ikke havde nogen ret til at bestemme at Anne ikke måtte genfinde sit venskab med Ian. For hun vidste at hun nok var en del af årsagen til at de var gledet fra hinanden. Men hendes ekskæreste foragtede hende stensikkert, og måske kunne han få Anne til at gøre det samme.

"Jeg vil bare ikke have at han taler grimt om mig til dig," sagde hun så ligeud.

[Anne Greengrass]

Coras svar fik Anne til at bløde op, og hun mødte sin søsters blik lige på. Hende og Cora var nok så forskellige. De havde deres kontroverser, men Anne ville til enhver tid gå gennem ild og vand for søsteren. Hun ønskede at se søsteren glad, og hun vidste, at Ian var et svært samtaleemne.

”Det har han aldrig gjort, Cora”, forsikrede hun hende. ”I har jo ikke gjort hinanden noget. Det gik bare ikke”, tilføjede hun – totalt uvidende om hvad der egentlig havde været skyld i bruddet.

[Cora Greengrass]

Cora kiggede væk, men hævede alligevel hagen lidt, så det ikke virkede alt for tydeligt at hun ikke ville vise sårbarhed ved at se sin søster i øjnene. Derimod lod hun som om hun var... disinteresseret, eller søgte noget med de grønne øjne.

Det stak nu alligevel i hjertet, da Anne afslørede at Ian ikke havde talt dårligt om hende... For selv før det hele gik galt, havde hun kunne være urimelig.

"Fint," sagde hun så blot. "Han er jo også kommet videre."

[Anne Greengrass]

Den manglende øjenkontakt gik ikke Anne forbi. Hun betragtede diskret Coras profil uden at kommentere på det. Anne tiltede hovedet svagt ved Coras svar. Hendes ord virkede til at være sande. Det affødte et spørgsmål hos Anne, der lidt efter dæmpet kom over hendes læber.

”Er du?”

[Cora Greengrass]

Cora forsøgte at skærme sig selv, men hun afslørede endda sig selv da blikket flygtigt stoppede ved synet af Ian Ogilvy og Erin Morgaine. Det gjorde stadig forbandet ondt efter afslutningsfesten, da ekskæresten havde slukket det sidste håb for at de kunne finde sammen igen. Den knugende fornemmelse samlede sig i brystet.

"Selvfølgelig," Lød det med det samme. Det virkede ret defensivt. "Jeg vil ikke have en fyr der ikke kæmper for mig." Ordene resonerede hvad Alissa Avery havde sagt tidligere i ferien.