Bryllupsfølget [S]

[Valerie McCormack]

Valerie havde været sammen med Archie, siden hun var femten og havde af samme grund ikke tilbragt uendelige timer på et dansegulv. Det faldt hende dog alligevel lidt mere naturligt at følge takten, end det gjorde for ham, men han var også den eneste, hun for alvor dansede med og af samme grund var det ikke svært at følge ham.

Hånden fandt hans skulder og tommelfingeren strejfede hans hals en enkelt gang, mens blikket uundgåeligt søgte op mod hans. Hun kunne se de glitrende lys afspejlet i dem og i et lille øjeblik glemte hun næsten at trække vejret, ude af stand til at forstå, at de virkelig var endt der.

[Archie McCormack]

Archie tog en indånding over hendes fingre mod hans hals, men det var intet sammenlignet med synet af hende under de forheksede stjerner, der fik de lyse øjne til at funkle. Og han følte sig næsten åndeløs, som han førte hende rundt med sig.

Han forsøgte sig ikke med vilde trin eller snurren rundt. I stedet slap han hendes hånd og endte i stedet med begge hænderne på hendes hofter, mens de svajede lidt til den langsomme sang, der tydeligvis var sat på for alle de kvalmende par. Som han for første gang ikke rigtigt skammede sig over at være en del af.

[Valerie McCormack]

Valerie var ikke helt forberedt på den altopslugende følelse, som fik hele resten af festen til at forsvinde. Hendes blik forlod aldrig hans, selv ikke, da armene gled løst om hans nakke.

Hjertet hamrede lidt, men hun følte sig samtidig helt rolig. Der var flere følelser i de lyse øjne, alle sammen varme og i et øjeblik var det nemt at glemme, at det kun var timer siden de var kommet hjem efter sidste katastrofe.

Faktisk følte hun sig så indhyllet af det hele, at hun, uden at nå at komme til at overtænke det og genoverveje, strakte sig lidt og trykkede læberne blødt mod hans.

[Archie McCormack]

Det var magisk. Intet under. Archie lod sig opsluge komplet af hendes blik, af måden hendes læber buede blødt opad og den gyldne glød, hendes hud havde taget.

Alligevel stivnede han lidt, da hun strakte sig mod hans læber. Men han trak sig ikke og sekundet faldt hans skuldre igen, som han trak hende bare en lille smule tættere og gengældte kysset. Skubbede alle tanker om blikke på dem langt væk.

[Valerie McCormack]

Valerie nåede ikke rigtigt at overveje det, burde måske have gjort det, men så var det for sent. Heldigvis trak han sig ikke væk og hun glemte snart den lille gnist af usikkerhed, især da hænder trak hende nærmere i stede for det modsatte, som de ellers havde haft for vane.

Og i nogle lange sekunder dvælede hun der. Det var intet udfordrende eller upassende kys, men alt, hvad det behøvede at være og Valeries hjerte hamrede løs, da hun langsomt trak sig tilbage igen og blinkede øjnene op.

[Archie McCormack]

Archie var på dybt vand, men Valerie trak ham heldigvis ikke længere, end han kunne følge med og han rettede sig lidt op igen, selvom han mere havde lyst til at læne panden mod hendes. Det var dog stadig en fest og han strøg hendes hofter i et mere diskret kærtegn.

Og det trak da også lidt i hans mundvige, som verden syntes at forsvinde lidt i baggrunden.

[Valerie McCormack]

Valerie så det trække ved hans mundvige og mærkede kærtegnet ved hofterne, hvilket kun gjorde hende roligere. Ubevidst spejlede hendes læber hans, mens den ene hånds fingre strøg over hans nakke i et blidt kærtegn.

"Jeg elsker dig så højt," gled det lavmælt fra hende, kun for hans ører og fordi det simpelthen ikke kunne blive inde. Det føltes da også lidt som om, at brystet var ved at eksplodere.

[Archie McCormack]

Det var svært at huske, at der var mennesker på alle sider, når Valerie stod og så på ham, som var der intet andet menneske i verden. Ingen andre end dem. Og Archies hjerte hamrede over hendes ord.

Han besvarede dem dog ikke med egne. Men overgav sig i stedet til et ømt smil, der aldrig havde eksisteret uden for deres hjem.

[Valerie McCormack]

Valerie behøvede ikke ord. Smilet på hans læber sagde så uendeligt meget mere end de ville kunne have gjort og hjertet sprang uundgåeligt et slag over. De kunne lige så godt have været alene, for hun ænsede ingen af de andre, men spejlede ham, uden at kunne løsrive sit blik.

Og da musikken langsomt tonede ud, markerede enden på dansen, registrerede hun det heller ikke for alvor, men forblev hvor hun var, helt tæt på.

[Archie McCormack]

De var helt stoppet med at bevæge sig, men Archie var opslugt af hendes blik og opdagede det ikke med det samme. Han stod blot og så ned på hende, før han alligevel fik blinket sig fri og klarede halsen.

"Kom," bad han og slap hende for i stedet at tilbyde sin hånd.

[Valerie McCormack]

Valerie vidste ikke helt, hvad det var, men kun at det var noget nyt og hun indså ikke, at hun halvt havde holdt vejret, før han blinkede og løsrev sig. Hun tog en tydelig indånding og nikkede ganske let.

Hjertet hamrede over den uventede intensitet, men hun tøvede ikke med at tage hans hånd eller flette fingrene ind mellem hans, som hun fulgte ham.

[Archie McCormack]

Archie havde lovet hende at forsøge og var selv blevet overrasket over, hvor naturligt det havde været. Til gengæld havde det også føltes lidt for intimt hen mod slutningen og han førte hende med sig lidt væk fra selskabet, mod resten af haven hvor mørket var ved at falde og den insisterende summen af samtale ikke lige så overvældende.

Her stoppede han, stadig uden et ord, som han vendte sig mod hende igen. Blikket søgte tydeligt ned over hendes ansigt.

[Valerie McCormack]

Valerie havde fået mere end forventet og delte hans følelser, uden at hun var helt klar over det. Det var dog intet nyt, at Archie læste hendes behov og hun var lettet, da lyden af festen blev bare en anelse mindre og hun kunne vende sig mod ham i halvmørket.

En blød udånding slap hende, før blikket søgte hans og fandt det, som gled de tilbage i hak. Hånden slap hans, men kun for at søge lidt op over hans underarm i et kærtegn og for en gangs skyld følte hun sig ikke fristet af at bryde tavsheden mellem dem.

[Archie McCormack]

De var lidt væk fra andres øjne nu, men Archie trak hende ikke tættere. I stedet fyldte han lungerne med frisk luft og trak hånden over håret, fik glattet eventuelle afstikkere på plads. Blikket gled over hende igen, som hånden dumpede ned.

"Var det som det?" spurgte han og lod hånden finde ned i hånden.

[Valerie McCormack]

Valerie fulgte ubevidst hans bevægelse med blikket og tog imod hånden, da hans gled ind i den. Fingrene lukkede sig let sammen om den, mens hovedet gled lidt til den ene side og så spørgende på ham.

"Som det?"