En maske fortæller mere end et ansigt

[Calliope Zabini]

Det var ikke første gang, de kyssede, men noget ved det føltes alligevel nyt. Og ved Finns dæmpede ord, kom hun til at smile lidt ind mod hans læber.

Hun holdt dem dog, overraskende nok, ikke mod ham. Eller hånede ham for at være sådan en lille tøs, der bare gerne ville kysse. For det var virkelig rart. Og det blev ikke kun til lidt mere, da hun fortabte sig ved hans læber.

[Finley Runcorn]

Hjertet bankede hårdere end han mente var normalt. Ikke at situationen var normal heller. Medmindre det da var den nye normal som han, egentlig, ikke havde særlig meget imod. Hun duftede trods alt så godt og de buttede læber føltes så bløde mod hans. Hendes tunge, som strejfede hans i forbifarten, var også varm.

Ilt - eller manglen på samme - var grunden til at han endelig brød kysset. Der gik et par sekunder før hånden faldt fra hendes kind og så rømmede han sig. "Uhm. Ikke værst, Eugene."

[Calliope Zabini]

Hjertet slog allerede lidt hårdere og Callie håbede i sit stille sind, at han ikke ville kunne høre det eller at hans eget slog lige så hårdt og larmende. Hun fugtede læberne, da hånden forsvandt fra hendes kind og instinktivt rettede hun sig lidt op.

“Ih, tak, Runcorn,” svarede hun sarkastisk og himlede med øjnene, før hun tog en tår mere.

[Finley Runcorn]

Boblerne kildede mod læberne da han tog en opfriskende tår. Han havde nok brug for at distrahere munden fra impulsen til at fange hendes igen. Kroppen summede rimelig heftigt og han skævede kortvarig rundt for at spotte om nogen mon havde set noget... Men ingen så herhen lige nu.

"Kysser jeg okay?" spurgte han så, uden helt at vide hvor spørgsmålet kom fra. Men Calliope havde én at sammenligne ham med, trods alt.

[Calliope Zabini]

Der skete ganske vist allerede en del underlige ting omkring dem, men dét spørgsmål havde Callie alligevel ikke forudset. Om han... Hun blinkede et par gange, før hun hævede skulderen, næsten nonchalant.

"Ja, det er fint."

[Finley Runcorn]

Finn druknede flere spørgsmål i boblerne, da hun beskrev det som fint. Han skævede dernæst ud mod selskabet og de festklædte hekse og troldmænd. Bruden og brudgommen virkede også til at være fanget i hinandens øjne. Klamt, men...

"Du vil måske kysse med en anden?"

[Calliope Zabini]

Callie rynkede brynene over spørgsmålet, der var mildest talt uprovokeret. Men i stedet for at spørge ind til, hvad der havde affødt det eller om det var en reel usikkerhed, hævede hun glasset lidt igen og trak på den ene skulder.

"Hvad hvis jeg vil?" spurgte hun nonchalant og så på ham med et blik, der ikke veg så meget som et sekund, mens hun hævede glasset til læberne.

[Finley Runcorn]

Den henkastede måde at beskrive kysset på, og med en viden i bagagen om at hun havde låst læber med en Burke før, ramte det noget i Finn han ikke helt forstod. Øjnene vendte sig mod Calliopes igen og tonen i hendes ord, kradsede ømt til et grønligt monster i ham.

"Så, skal du ikke kysse mere med mig. For så har jeg næsten kysset fyren gennem dig, og det er rimelig klamt." Forsøgte han, pludselig lidt mere tvært.

[Calliope Zabini]

Callie havde faktisk virkelig ikke lyst til at kysse andre end Finley, men det kunne hun selvfølgelig ikke sige, når han mere eller mindre betragtede hende som en slikkepind fra Kandisbaronen, som han ikke ville have, hvis andres savl var på.

"Nå, men det er ikke op til dig at bestemme, hvad jeg skal eller ikke skal," pointerede hun. "Hvis du ikke vil kysse mig, fint."

[Finley Runcorn]

Det handlede om noget mere, men ikke noget som Finn var klar til at indrømme. Han havde ikke nogen form for ejerret over Calliope, men samtidig kunne han ikke lide ideen om at hun ikke havde afvist at hun havde lyst til at kysse på andre.

"Jeg har for helvede ikke sagt, at jeg ikke vil kysse dig," Brummede han irritabelt og pillede ved stilken på sit glas. "Stop med at vende mine egne ord mod mig. Det er pisseirriterende."

[Calliope Zabini]

Måske var Callie pisse irriterende, men det var ikke hende, der havde bragt kysseri med andre ind i samtalen og det havde hun bestemt ikke glemt. Hun fnøs da også helhjertet og puffede lidt til ham med tæerne, selvom hun savnede sine normale støvler, der ikke efterlod foden helt så sårbar.

"Hvad siger du så, hm?"

[Finley Runcorn]

Puffet gjorde tingene den smule bedre. Det var i hvert fald mere genkendeligt, selvom der ikke lå samme tyngde bag, som når Calliope havde noget tungere om de små fødder. Han puffede tilbage med sin egen skosnude. "Jeg siger..." Han tav. For ærligt anede han ikke hvad den grønne del af ham forsøgte at få frem.

"Jeg siger hold kæft og drik dine bobler." Fortændernes mellemrum blev blottet i en smilende grimasse.

[Calliope Zabini]

Finley var skide irriterende af og til, men så var der dét der forbandede mellemrum mellem fortænderne, der var charmerende og fik hende til at gøre dumme ting som at smile, når han var dum. Hun drak lidt flere bobler. Måske gjorde det tingene nemmere.

"Bobler kan vi godt sige, men hvis du tror, jeg nogensinde kommer til at holde kæft, er du dummere, end du ser ud, Runcley."

[Finley Runcorn]

Slangen ønskede bestemt ikke at Calliope skulle holde munden lukket for evigt. Hendes spydigheder gjorde hverdagen lidt mere morsom, selvom hun nu også var god til at stikke til ham med sine ord. Det gik vel begge veje.

"Det er sgu da dig der ser dum ud," Gav han igen med en underholdt tone i stemmen. "Det er trods alt ikke mig der har en kjole på."

[Calliope Zabini]

Callie fnøs og himlede med øjnene. Men hun vidste godt, hvor idiotisk hun måtte se ud i kjolen. Sådan var det til hver af de her tåbelige fester.

"Du ville se tusind gange dummere ud, hvis det var dig, der skulle have den på," gav hun blot igen. "Mens jeg ville rocke dit sæt."