Hemmeligheder

[Jemima Burke]

Jemimas rynkede bryn rettede sig lidt ud igen over forsikringen og hun tog en dyb indånding der hørligt blev lukket ud igen "Nej?" et forsigtigt smil viste sig på hendes læber og voksede, før hun trak stråhatten ned over øjnene med et muntert udbrud "Det var virkelig det jeg havde i tankerne da jeg tog til Portree i går. Vi skulle bare spise is og bade og ikke tænke på Alissas bryllup."

[Alissa Avery]

[Iris Burke]

Iris slugte alle detaljerne og var da også på plads med et lidt henført suk over situationen. Hagen endte i hånden, albuen mod låret, mens hun smilede.

"Det er sådan det er bedst. Helt uventet. Dødromantisk."

[Jemima Burke]

Jemima fnøs og bøjede hovedet tilbage så hun kunne se på sin søster uden at skubbe hatten tilbage hvor den egentligt skulle sidde. Det små måske nok lidt fjollet ud, men det passede rimelig godt, til det fårede smil der lå på hendes læber "Det er dig der er en sucker for det der romantik.. ikke mig."

[Iris Burke]

Iris slap en lyd, der antydede, at hun slet ikke købte det og smilet var bredt. "Som om," svarede hun drillende, men mere mildt end ondsindet.

"Jeg er sikker på, at selv du ikke kan stå for det, hvis Elias Oliver Wood virkelig er vild med dig."

[Jemima Burke]

Jemima skar en lille grimasse der endte mere i et grin "Bare fordi man måske kan lide nogen, behøver det vel ikke være sådan.. kisse-misse-snakke-sukkersødt, altså." pointerede hun med et skævt smil "Jeg tror jeg graver mig lidt ned hvis han begynder på stearinlys og rosenblade."

[Iris Burke]

Iris fnøs lidt over sin søster, som tydeligvis ikke vidste, hvad hun snakkede om. Hun rettede sig op og så drillende på hende hen over solbrillerne.

"Åh, hold op. Du vil slet ikke kunne stå for det, hvis han gjorde," svarede hun muntert, men også lidt drillende.

[Jemima Burke]

Jemima fnøs igen, selvom Iris måske havde lidt ret. Tanken bed sig i hvert fald fast efter hun havde sagt det højt. Akavet var dog stadig den dominerende tanke omkring det "Jo, jeg ville." fastholdt hun stædigt, vippede lidt så hun kunne få det ene ben fri fra under sig selv og tjattede ud med foden i søsterens retning.

[Iris Burke]

Iris fnes over angrebet og tog sig ikke meget af det. "Ikke i hundrede år," svarede hun og nød den pludselige fællesskabsfølelse, de havde fået. De plejede ikke at have noget at tale om, men nu hyggede hun sig.

"Du ville smelte, ligesom alle andre."

[Jemima Burke]

Jemima himlede med øjnene og fnøs igen "Smelte af akavethed." vedholdt hun, selvom det trak afslørende i hendes mundvige, før blikket blev spørgende "Men.. dig og Will.. mor og far ved ikke noget, gør de?"

[Iris Burke]

Iris' smil falmede lidt over spørgsmålet, som hun rettede sig lidt op og strøg en rød krølle tilbage fra øret. Hun havde fortalt dem om Willard Ollivander, da de først havde fundet hinanden, men det var ikke ligefrem endt godt.

"Det er bedre, at de ikke ved så meget," svarede hun og trak på en skulder, uden helt at få det til at lyde så let, som det var meningen.

"Jeg vil ikke have, at de blander sig."

[Jemima Burke]

Jemima kneb øjnene lidt sammen og nikkede sin uforbeholdne enighed til konstateringen. Hvis bare det var så nemt "Så du har ikke fortalt dem noget om, at I er sammen igen?" det var ret tydeligt et nej og hun fortsatte "Hvordan vil I så ses i ferien? Eller har I ikke snakket om det?"

[Iris Burke]

Nu var det pludselig Iris, der vred sig lidt og så sig over skulderen, mens hun trak svaret lidt. Hun havde ikke haft planer om at indvie nogen i sine tanker, men nu kunne hun dårligt lade være med at fortælle søsteren det. På en måde var det også rart.

"Han har tilbudt, at jeg kan besøge ham," sagde hun endelig, lavmælt. "Og der er ikke noget galt i at mødes og gå ture i Diagonalstræde eller Hogsmeade. Mor og far behøver jo ikke vide præcis, hvem det er jeg skal mødes med, vel?"

[Jemima Burke]

Jemima nikkede igen, et tænksomt udtryk lagde sig på hendes ansigt "Nej.. det gør de ikke.." hun skubbede stråhatten ordentligt på plads igen før hun satte ord på de tanker hun havde fået "Du kunne sige vi skal afsted sammen." foreslog hun, hovedet lidt på skrå og et sigende blik "Jeg mener.. hvis vi tager afsted sammen, så er der nok ikke nogen af dem der lægger mere i det." det var heller ikke direkte at lyve.

[Iris Burke]

Iris øjne udvidede sig lidt og hun blinkede en enkelt gang, som hun så lidt forundret på sin storesøster. Der var da også lidt følelse i hendes smil, som ikke havde den samme drillende kant, men var mere reelt.

"Ville du virkelig gøre det for mig, Jem?"