Hinandens modsætninger

[Cailean Morgaine]

Cailean kunne ikke skjule interessen i hans udtryk, da øjnene lyste nysgerrigt op. "Ja?" Han rykkede på sig i stolen, klar til at rejse sig. "Det kan vi godt." Der var måske også nogle ting i bedet, som var sjovere at få med hjem end den dér dekorationsdims han havde stirret på tidligere.

[Gideon Flint]

Gideon var ret stolt af sig selv i dét sekund. Egentlig var han velnok ofte stolt af sig selv. Det havde Freya Runcorn prikket lidt til ham omkring et par gange. Ikke at han tænkte på hende... Overhovedet ikke.

"Jamen, så kom," Han rejste sig fra møblet og nikkede ud mod gangen der førte videre mod haven. Nogle af de andre fra klubben stod rigtigt nok og smed en bold rundt, men Gideon havde sat kurs mod bedene i den anden del af haven. Der var blomster i forskellige mørke farver. Et par af dem så temmelig mærkværdige ud, med hvirvlende blade og krøllende stilke.

[Cailean Morgaine]

Cailean fulgte med Flint, og ænsede knapt boldspillet da han først fik øje på bedene længere fremme. Selv på afstand fornemmede han, at der var en del arter han ikke havde set før, hvilket blev bekræftet da de kom derhen. Han sendte et kort blik mod Flint, inden han satte sig på hug foran det ene bed.

"Tacca chantrieri?" Spurgte han og pegede på nogle af de mørkeste blomster. Han ventede dog ikke på svar, før han nænsomt nippede et blad af og rev det midt over for at lugte til det. Det bekræftede vist hans spørgsmål. "Hvorfor har din mor planter hun ikke ved hvad er?"

[Gideon Flint]

Det betød meget for ham at vide hvad der interesserede medlemmerne i klubben. Det her handlede trods alt ikke kun om popularitet og indflydelse. Det handlede om at hver og en af de studerende i klubben engang skulle få en stilling i den magiske verden. De kunne hjælpe hinanden, og gerne mod en bedre fremtid for dem af magisk blod.

Gideon havde aldrig nærstuderet planterne så meget, men observerede da hvordan Cailean kom ned at sidde foran nogle af de mere interessante blomster. "Pynt, velnok. Hun hyrede en gartner for nogle år tilbage til at plante lidt forskelligt. Helst noget dyrt eller sjældent." Fortalte han.

[Cailean Morgaine]

Cailean nikkede, og kendte kun alt for godt til forældre, der interesserede sig for 'dyrt og sjældent'. Selvom hans mor var mere til vin end blomster, og hans far var ligeglad med hvad det var, så længe det havde værdi.

"De derovre er i hvert fald sjældne," bemærkede han og nikkede mod nogle blomster to bede væk med hvirvlende blade, inden han rejste sig op igen. "Jeg kan tage nogle stiklinger, og undersøge dem eller sådan noget. Hvis din mor gerne vil vide hvad det er?" Han havde alligevel nogle tomme potter derhjemme, og hvis han kunne få noget gratis uden at stjæle, var det jo meget fint.

[Gideon Flint]

Da Cailean nikkede mod nogle blomster til hans højre, trak Gideons mørke øjne og opmærksommhed dermod. Antydningen af et smil strøg om læberne.

"Jeg tror egentlig min mor er ligeglad med hvad de er. Jeg derimod...-" Han var en smule interesseret i at se hvad Cailean kunne finde ud af. Mere end han i hvert fald var interesseret i blomsternes latinske navne eller træk.

"Du er ganske velkommen."

[Cailean Morgaine]

Det trak i den ene mundvig som han skar en tænksom grimasse og kneb øjnene lidt sammen, imens han sendte et blik ud over bedene. "Cool," var den første bemærkning, som også blødte grimassen lidt op, inden han rejste sig og så på Flint igen.

Han var ikke Montague, men måske havde han alligevel andre kvaliteter. "Jeg tager bare en af hver så?" Det var egentlig mere konstaterende end spørgende.

[Gideon Flint]

"Tag for dig," Var Gideons reelle svar. Han tænkte ikke at hans mor ville bemærke hvis selv en fjerdedel af blomsterne manglede. Ikke at han ville berøve hele haven, selvom han havde en fornemmelse af at den mest var ment til gæsternes nydelse.

"Så... Er det hvad du vil efter næste år? Arbejde som botaniker?" Det var et stort spørgsmål, men Gideon var nysgerrig på drengens ambitioner.

[Cailean Morgaine]

Cailean satte sig på hug igen og gav sig til nænsomt at plukke skud fra den diverse flora. Flints spørgsmål opfattede han bare som et forsøg på ligegyldig small talk, og han trak bare lidt på skuldrene.

"Måske. Det ved jeg ikke. Jeg er allerede sikret et job, så du ved... Men det er også bare en hobby, og sådan noget." Han ville egentlig vælig gerne arbejde med botanik, men havde lidt svært ved at se hvordan, når det var så meget nemmere bare at sige ja til at arbejde i en af forretningerne. "Hvad skal du da? Altså ikke efter næste år, men bare når du er færdig og sådan."

[Gideon Flint]

Det upræcise svar overraskede ham en smule. Ikke fordi han havde valgt præcist hvilken gren han selv ville arbejde i - men fordi Cailean kun var et år væk fra at skulle ud i den virkelige verden. Han stak hænderne i lommerne.

"Der er fremragende botanikerere derude. Succesfulde af slagsen. Hvis du har evner inden for faget, er det måske for tidligt at frakaste det," Foreslog han roligt, hvorefter han vurderede sit eget svar.

"Jeg vil gerne arbejde i ministeriet, et sted. Med magisk lovgivning."

[Cailean Morgaine]

At arbejde med magisk lovgivning i ministeriet lød akkurat ligeså dødkedeligt, som at glo ind i en væg. At arbejde i en af farfars forretninger var heller ikke voldsomt appellerende, men hellere dét end at sidde i en fin kappe på et lukket kontor sammen med en bunke oldinge.

"Fedt. Held og lykke med det." Bemærkede han og prøvede at lyde oprigtig, mens han fortsatte med at nippe skud til samlingen.

[Gideon Flint]

Gideon anede ikke om Cailean rent faktisk bare var høflig, eller om han var ærlig da han beskrev det som 'fedt'. De mørke øjne betragtede bare lidt hvordan han forsigtigt pillede skuddene af de mørke blomster.

"Tak," sagde han så blot, før han skævede tilbage mod nogle af de drenge der kastede rundt med bolden. "I er så sandelig en blandet gruppe. Ikke at jeg klager."

[Cailean Morgaine]

Cailean var egentlig taknemmelig for emneskiftet, og sendte også selv et blik i retningen af den brogede skare. De var helt sikkert ikke som hans gamle venner, men de var okay. Selvom flere af dem uden tvivl havde en tromler i knolden fremfor en hjerne.

"Ja, det er vi vel. Men folk har hinandens ryg og sådan, så det er cool nok." Endnu et skud blev lagt forsigtigt i bunken, "hvorfor var det egentlig du sagde ja til at overtage klubben?" Selv var Cailan langt mere komfortabel med bare at følge med.

[Gideon Flint]

Gideons smil krusede lidt mere frem, da Cailean bemærkede hvordan de havde hinandens ryg. Opbakning var netop hvad gruppen havde godt af. Rent blod var stærkest på denne måde. Mange af dem tilhørte de ældste troldmandsfamilier.

"Jeg ville gerne have mere ansvar," svarede Gideon, temmelig overbevisende i sin henkastethed. Han havde blackmailet Montague ud af rollen som leder. Men han skulle jo alligevel dimittere, kunne man sige.

"Måske rent faktisk bruge klubben til at skabe et solidt netværk for os alle."

[Cailean Morgaine]

Cailean kunne ikke rigtig se hvad han skulle bruge et 'solidt netværk' til, men det lød da nogenlunde tiltalende når Flint italersatte det på den måde.

"Helt sikkert, det er også det jeg hele tiden har sagt." Det passede ikke helt, men han var ikke så interesseret i, at den yngre dreng lød klogere end ham selv.

"Vi skulle gøre noget næste år, så... Eller sådan noget, du ved... Bare gøre netværket mere solidt og sådan." Han anede ikke helt hvad det skulle betyde, men forhåbentlig ville Flint gribe den og uddrage noget der gav mening.