Hver en synder har en fremtid

[Kiaan Patil-Fawley]

Stadig virkede hun lige så meget med på legen som han var, og Kiaan ville lyve hvis han påstod at han ikke mærkede et behageligt sug i maven over situationen. Som spiller på Slytherins Quidditchhold var det på ingen måde fordi han ikke allerede havde en vis popularitet på kollegiet, men det var stadig ikke fordi han ligefrem bredte sig meget ud blandt pigerne. Men han nød når han havde en piges opmærksomhed sådan som han havde nu.

Han besvarede hendes gentagelse af hans egne ord med et kækt glimt i øjet.
"Det kommer helt an på, hvad du føler for. Rent personligt ved jeg at der er et tomt depotrum udenfor opholdsstuen som plejer at stå tomt, hvor man kan være alene." Tonefaldet var sigende, ligesom hans blik på hende var. Han ville ellers have foreslået et lignende tomt rum herinde i opholdsstuen, men tidligere på aftenen havde han allerede set to andre slanger krybe derind, og de var stadig ikke komme ud derfra.

[Cora Greengrass]

Tomme depotrum lød som en farlig, om end fristende idé. Nok havde Cora en hvis tillid til hvor hun vidste grænsen skulle gå, som en pæn fuldblodspige, men noget i hende var også rimelig selvdestruktivt her til aften. Hun betragtede Quidditchspilleren, mens overvejelserne gled lidt frem og tilbage.

"Jeg er en pæn pige, ved du nok," Kom det sødmefuldt fra hende. Udfordringen lå dog stadig i de grønne øjne. "Hvis nogen så mig snige ind i et depotrum af alle steder, ville de nok få forkerte ideer." Hovedet tiltede lidt på skrå. Hun var fristet. Bare til at være alene med ham. Måske lige trykke sig lidt tættere på ham.

[Kiaan Patil-Fawley]

Smilet forlod stadig ikke Kiaans læber mens han betragtede Cora overveje tilbudet, og han gav et dæmpet grin fra sig.
"Jeg hører ingen protester." pointerede han sigende. Han vidste i hvert fald at han ingen havde. Cora var en sød pige, hun så godt ud, og hun var interessant. Var der noget at sige til at han havde lyst til at strække grænsen en smule?

"Men du har ret. Du er en pæn pige." Han smilede kækt igen. "Så hvad med at jeg kan give dig en løsning? Jeg kunne gå ud nu, alene, og sikre mig at depotrummet rent faktisk er tomt. Så kan du vente lidt før du følger efter og møder mig dér." Hovedet lagde sig lidt på sned med et udfordrende glimt i de mørke øjne. "Ellers kan du bare efterlade mig stående dér, og så er det mig der ser fjollet ud." uddybede han. Ikke at han ikke havde forhåbninger for hvad hun ville gøre. "Overvej det. Så kan jeg lige... strække benene lidt." Han smilede sigende til hende før han rejste sig fra sofaen og med lange, afslappede skridt begav sig mod opholdsstuens skjulte åbning, som han gik igennem og forsvandt ud på gangen og det - ganske rigtigt - tomme depotrum.

[Cora Greengrass]

Nej, Cora havde ikke protesteret. Tværtimod, betragtede hun ubeklageligt fyren ved siden af sig, og forsøgte at suge lidt af hans selvtillid til sig. Hun havde brug for det. Planen han opstillede for hende var veludtænkt, men hun kunne ikke undgå at overveje hvor pinligt det ville være, hvis han ikke var derude, når hun ankom til depotrummet. Snart beskrev han dog den samme tanke fra eget perspektiv, og det beroligede hende lidt.

Faktisk nåede hun ikke at sige meget mere, inden han var på vej væk. Grønne øjne bag mørke vipper, fulgte ham hele vejen ud af Opholdstuen, og da hun endelig sad alene, overvejede hun om sovesalen eller depotrummet var det smarteste. I sovesalen ville hun møde sine egne usikkerheder, og i depotrummet kunne hun slukke for det.

Hun trak virkelig tiden ud, før hun troppede op foran sidstnævnte. "Kiaan?" Døren knirkede, da hun skubbede den op.

[Kiaan Patil-Fawley]

Det havde været nogle lange, tankefulde minutter for Kiaan. Han havde fået rigeligt med tid til at danne sig et overblik over rummet han befandt sig i, mens Cora trak tiden ud. Der var ikke meget mere plads end et simpelt kosteskab, men der var mere end nok plads til at to teenagere kunne stå tæt sammen derinde.
Han bandede lavt over ikke at have aftalt en sat tid, før Cora skulle slutte sig til ham, hvis hun valgte at gøre det. Han kunne teoretisk ende med at stå herude i en evighed for ingenting, men netop som tanken faldt ham ind, hørte han hendes stemme fra den anden side af døren sekundet inden den blev skubbet op. Han mødte hende med et smil.

"Kom bare, jeg bider ikke." Tonefaldet var muntert, ligefrem legende, da han lod hende komme indenfor, før han lod døren glide i bag hende. Der var ingen belysning i depotrummet, men det gjorde for hans eget vedkommende kun situationen meget mere pirrende. Indtil de vænnede sig til mørket ville de kun kunne opfatte hinanden med deres andre sanser, og den begrænsede plads gjorde det næsten nødvendigt at de stod tæt sammen. "Jeg er glad for, at du kom." understregede han mildt, mens hans hænder sneg sig en smule omkring hende.

[Cora Greengrass]

Der var mørkt derinde og lidt trangt, men alligevel vendte hun ikke om på hælene. Ikke selvom støven kildede lidt i næsen. Noget - eller rettere nogen, trak hende tættere. For han kunne få hende til at få det langt bedre. Det var hun overbevist om. Snart blev døren da også lukket bag hende, og så var de alene. Komplet alene.

Pladsmanglen fik dem automatisk til at stå rimelig tæt, og der gik heller ikke længe før hun mærkede hænderne omkring sig. Fordi hun ikke havde vænnet øjnene til mørket endnu, havde berøringen fået nakkehårene til at rejse sig. Men ikke nødvendigvis på en dårlig måde. Læberne blev vædet lidt.

"Kalder du det her en efterfest?" spurgte hun så med en hæs munterhed i sarkasmen.

[Kiaan Patil-Fawley]

Det var ikke fordi Kiaan ikke selv mærkede hvordan både hårene på hans arme rejste sig, eller hvordan hans hjerterytme var steget en smule bare af at trække Cora tættere på sig. Det hele var stadig casual, simpel sjov mellem to unge mennesker. Men der var altid noget spændende ved at være alene med en flot pige.
Og med lyden af hendes stemme til at lokke smilet til at brede sig over hans læber igen, lænede han sig en smule tættere på hende.

"Vent og se. Jeg lovede dig underholdning, gjorde jeg ikke?" spurgte han blødt tilbage, mens hans arme gled resten af vejen omkring hende og lagde sig over hendes lænd, og han lænede sig det sidste stykke frem så hans læber mødte hendes i et varmt kys.

[Cora Greengrass]

Cora havde altid fået af vide at hun skulle få dem til at kæmpe for det, men lige nu, havde hun nu også selv brug for at kysse med en næsten fremmet, men utvivlsomt tiltrækkende, Quidditchspiller. Der var noget lidt forbudt over mørket - for lige nu havde hun ingen ansigtstræk at læse. I stedet kunne hun sanse hans hænder om sig, vibrationen i hans stemmen og duften af et støvet depotrum der aldrig så dagens lys.

"Mhm," Var det eneste svar hun kunne formå at give ham, før hun fornemmede hans ansigt komme tættere på sit. En hånd løftede sig forsigtigt mod hans nakke, før hun kom lidt op på tæerne, for bedre at kunne møde hans læber med sine. Hun var ikke helt bevidst om hvor uforsigtigt hun kyssede ham. Lige nu, manglede hun bare det her.

[Kiaan Patil-Fawley]

Læberne var bløde og varme mod hans, og Kiaan mærkede et ufrivilligt saligt suk flyde over sine læber, kun for at blive dæmpet mod Coras. Måske havde han også haft brug for det; det var efterhånden et lille stykke tid siden han havde kysset en pige, og der var altså noget ved de her forhold som gjorde det hele ekstra spændende. Mørket, impulsiviteten, at de var sneget væk fra en fest for at være alene.

Han smilede let mod Coras læber da hans ene hånd løftede sig fra hendes lænd for selv at lægge sig om hendes nakke, mens han gjorde kysset dybere. Læberne masserede hendes ømt, mens han med hånden ved hendes lænd trak hende tæt ind til sig, så han kunne mærke hendes krop stå helt tæt mod sin egen. Fingrene gled kærtegnende gennem hendes nakkehår, og hans øjne gled i.

[Cora Greengrass]

Det føltes virkelig som en evighed siden. Omstændighederne omkring hende var glemt, og nu var der kun denne Quidditchspiller, hende og depotrummet tilbage. Cora kunne virkelig mærke at Kiaan vidste hvad han lavede, og da han gjorde kysset dybere, var det nemt for hende at glemme hvordan hun, for blot stunder siden, havde erklæret sig som en pæn pige. For i overklassens fuldblodsfamilier, var det næppe dette man mente.

Pludselig havde han trukket hende helt tæt, og Cora kunne mærke varmen stige til kinderne. Nok havde hun stået så tæt på en dreng før, men aldrig én hun ikke havde kendt særlig godt. For at genvinde lidt kontrol over situationen - og måske også mærke ham lidt - lagde hun en hånd mod hans side.

Et dæmpet suk forsvandt over hendes læber og mod hans, før hun opdagede at hun måtte have trådt et skridt bagud, eftersom hendes ryg snart lænede sig mod den lukkede dør.

[Kiaan Patil-Fawley]

I stedet for lugten af det indelukkede rum, var det pludselig Coras duft som fyldte hans næsebor. Smagen af hendes læber og følelsen af hendes hår mellem hans fingre og hendes krop mod hans. Der var virkelig noget ved at stå her i mørket som forstærkede alle hans sanseindtryk og gjorde ham hyperopmærksom på alt ved hende. Såsom det lille suk hun lagde fra sig, før det ligeså gik op for ham at hun stod helt op af den lukkede dør, sådan som hans hånd ved hendes lænd blev klemt mellem hende og døren.

Men Cora havde stadig ikke vist noget tegn på at han var gået for langt. Tvært imod virkede det som om hun gengældte alt han gjorde ved hende, så da hun lagde hånden mod hans side, førte han hånden fra hendes lænd til hendes hofte, og lagde ansigtet en smule på sned så kysset kunne gøres dybere. Han skilte læberne mod hendes og lod tungen strejfe hendes læber. Det lod ham også slippe et stilfærdigt åndedræt, som tydeligt indikerede at han nød hvad der skete.

[Cora Greengrass]

Det var berusende. Cora havde aldrig overskredet hele grænsen, men det betød ikke at hendes tanker aldrig havde. Med ekskæresten havde hun da ladet ham røre lidt under blusen, eller gribe hende lidt om den lille bagdel. Men tankerne... de var hendes, og de blussede da også op  nu, som hun mærkede Kiaans krop mod sin, og hans åndedræt mod læberne. Det fortalte hende alt hun behøvede at vide. Han nød det - og det samme gjorde hun.

Så snart hun fik chancen, tyggede hun blødt og drilagtigt om hans underlæbe. Fingrende havde også krummet sig grundigt om stoffet der omgav hans brystkasse - nærmest som om hun havde et behov for noget at gribe fat i. "Mmh," En dæmpet, kælen lyd forlod hendes læber mellem de dybe kys, uden hun rigtigt registrerede det ske.

[Kiaan Patil-Fawley]

En dæmpet klukkende lyd lød fra dybet af Kiaans strube da Cora nappede i hans underlæbe, en handling han kun kunne anse som en opfordring om at fortsætte. Med døren i hendes ryg trykkede han sig dermed en smule tættere op af hende, så deres kroppe næsten stod fuldstændig op af hinanden. Han kunne tydeligt mærke hvordan Coras fingre havde krummet sig om hans skjorte, men han havde ingen modsigelser imod det. Tvært imod. Hvis det stod til ham måtte hun røre så meget som hun havde lyst til.

Kiaan havde ikke selv gjort mere end at kysse og røre piger, men tankerne blussede da også op for ham, når han stod som han gjorde. Han var heller ikke blind for hvordan han fornemmede blod gå sydover i takt med at kysset blev dybere og grådigere imellem dem. Selv den kælne lyd Cora gav fra sig var nok til at trække en salig lyd fra ham, og hånden ved hendes hofte krummede fingrene en smule så de gled ind under hendes trøje og strejfede varm, nøgen hud ved hendes side.

[Cora Greengrass]

Det hele var gået så hurtigt, men åbenbart var Cora ikke den eneste der ønskede at sætte en hed knude på aftenen og resten af skoleåret. Små sukkende lyde blev druknet mod søgerens bløde, søgende læber og hun følte sig bestemt var over det hele, da hans fingre ramte nøgen hud. Det var ikke helt uskyldigt, men hun havde endnu ikke grebet om hans hånd for at dirigere den væk. Tværtimod trykkede hun sig mere mod ham, selvom det naturligvis også betød at hun kunne mærke reaktionen i hans bukser.

Det trak hende lidt tilbage til virkeligheden og det støvede depotrum, som hun brugte til at holde alt andet drama og afvisning ude. Hun kyssede ham lidt endnu, før hun modvilligt bremsede kysset med den lidt ældre slange. Kinderne var blussende. "Vi må hellere... lige tage en pause," Foreslog hun, lidt hæsere end forventet.

[Kiaan Patil-Fawley]

Det ene øjeblik havde Cora trykket sig tæt på ham, så de næsten ikke kunne komme tættere på hinanden, og det næste bremsede hun ned, og kysset blev gradvist mildere før det stoppede helt. Kiaan var ikke blind for hvad hun måtte have mærket da hun var kommet tættere på ham; han havde selv kunnet mærke kontakten i form af det lette pres mod sine bukser, og mærkede selv hvordan varmen steg ham til ansigtet. Det føltes med ét mere som om de stod i et fyrrum end et depot.

"Okay." lød det dæmpet fra ham, selv om at han ikke havde travlt med helt at give slip på Cora endnu. Hans ene hånd var stadig på hendes side, med fingrene blødt strygende over den varme hud, men den anden, som havde været oppe i hendes nakkehår, faldt langsomt for i stedet at lægge sig over hendes lænd igen. Han smilede en smule for sig selv.
"Du... ved godt at jeg altså ikke... forventede at tage det længere end det her, ikke?" Stemmen var en smule grødet efter det efterhånden hede kys de havde delt. "Du kysser godt."