Fristende

[Freddie Day]

Selvom hun havde trukket sig væk, fornemmede Freddie hendes impuls om at søge ind til et nyt kys. Han nåede at bukke nakken ned mod hende igen, før hun vist huskede på, at hun havde en kæreste.

Og selvom han da var ærgerlig, fastholdt han hende der ikke. I stedet tog han en indånding og trådte et skridt tilbage, så hænderne faldt. Blikket gled over hende, men han kunne stadig mærke det blide tryk fra hendes læber mod hendes og dét i sig selv var sejr nok.

"Kom. Lad os gå tilbage til festen," foreslog han i stedet og strejfede hende lige over albuen i en forholdsvis uskyldig berøring.,

[Cora Greengrass]

Hvad der var hændt, skulle lige trænge ind hos Cora. Hun stod ubevægelig i nogle sekunder, mens Freddie bare var så fandens afslappet omkring det hele. Han delte sovesal med Ian Ogilvy , og hun havde ikke engang kastet et eneste nysgerrigt blik rundt for at se dén seng hendes kæreste sov i hver nat.

Hun trak armen til sig, da han rakte ud efter hende. "Du siger ikke noget," Det lød både som en ordre og en frustreret bøn. "Lov mig det, Freddie." Skammen begyndte at komme frem.

[Freddie Day]

Brynene søgte sammen. Ikke lige dét, man ønskede at høre, efter man havde kysset en pige, men Freddie forstod godt, hvor det kom fra. Han trak på skuldrene og vendte ryggen til hende for at trække skjorten over hovedet.

"Det virker ikke som min hemmelighed," konstaterede han henkastet, men ganske reelt. Det ragede ikke andre, selvom han da ikke ville klage, hvis Ian Ogilvy fandt ud af det. Men det ville ikke blive fra hans læber.

Den blomstrede skjorte blev trukket over hovedet, før han vendte sig mod hende igen.

[Cora Greengrass]

Cora debatterede om hun overhovedet skulle sige noget til sin kæreste, men frygten for at det alligevel slap ud, virkede næsten mere kritisk, end at holde en hemmelighed for ham. Freddies henkastethed kontrasterede hendes turmult lige nu.

"Morer det her dig?" spurgte hun så. "Hvorfor... hvorfor kyssede du mig?"

[Freddie Day]

Freddie hævede et bryn og så helt og aldeles uimponeret på hende. På ingen tid havde noget relativt simpelt forvandlet sig til noget kompliceret. Han værdigede ikke det første spørgsmål et svar.

"Jeg fornemmer, at du leder efter et mere civiliseret svar, end jeg havde lyst?"

[Cora Greengrass]

"Sådan her, er jeg altså ikke," Forsikrede hun ham bestemt om, trods hun lige havde bevist det modsatte. Hun var så misundelig over Ians veninder og holdkammerater, men nu havde hun bukket under for den usikkerhed hun projekterede mod sin kæreste.

"Gør det aldrig igen."

[Freddie Day]

Handlinger talte højere end ord i Freddies bog, men han havde ikke tænkt sig at kæmpe med Cora om de ting, hun behøvede at fortælle sig selv. Selv var han ikke plaget af samvittigheden og trak bare på skuldrene.

"Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget, du ikke vil have mig til," konstaterede han roligt. "Det var også tilfældet nu."

[Cora Greengrass]

Cora vidste at han fortalte sandheden, men samtidig var hun ikke klar til at erkende noget som helst. Derfor skubbede hun sig forbi ham, så skulder ramte skulder.

"Du er virkelig uforbederlig," Denne gang lød det ikke som en kompliment. Tværtimod. "God fest." Det var latterligt ikke at følges med ham, når de skulle samme vej, men Cora kunne ikke blive et sekund længere på drengenes sovesal. Derfor skred hun.

Lukket?