Nu er solen død, mor, og dagen gået bort [S]

[Alissa Avery]

Alissa havde det mere end fint med, at han ikke besvarede spørgsmålet direkte, men i stedet gav et langt mere tilfredsstillende. Fingrene strøg over hans side, før de lukkede sig om den som reaktion på tomlens vandring.

“Du kan lave en liste,” mumlede hun dæmpet og hånden i hans hår søgte ned over dunene i hans nakke.

[Hamish Buchanan]

En munter lyd slap ham ind mod hendes pulsåre og han strøg næsen langs den, før han søgte ud og fangede hendes læber i et enkelt, dvælende kys.

"Der er ikke én del af dig, der er mindre imponerende end de andre," konststerede han ind mod hendes læber, det drengede smil på plads.

[Alissa Avery]

Det var et rigtig godt svar og Alissa slap en veltilfreds lyd mod hans læber over det. Hun lagde da også et kys mere mod dem, så to, så tre.

Og på en eller anden måde endte hun igen dér. Hånden flyttede sig fra hans side til hans hånd i en øm berøring.

“Jeg elsker dig,” mumlede hun uden at bryde længere væk end et par millimeter eller åbne øjnene igen.

[Hamish Buchanan]

Det var på mange måder helt fantastisk og især bevidstheden om, at hun ikke skulle væk eller at de ikke brød reglerne, gjorde det kun så meget sødere.

"Jeg elsker dig," mumlede han, for Merlin måtte vide hvilken gang, før fingrene lagde sig om hendes nakke og han dvælede ved hendes læber endnu engang.

[Alissa Avery]

Hånden strøg fra hans, op ad armen og over skulderen med fingre, der dvælede lidt ved hans hals, før den endte over hans kind. Alissa havde ingen anelse, hvor længe de blev siddende sådan, men hendes læber var næsten ømme, da hun trak sig lidt tilbage igen.

“Få spist lidt,” opfordrede hun ham og lagde et kys mere mod hans læber, før hun gled fra hans skød med en dæmpet lyd.

Hun svang benene over sengen og kun modvilligt forlod hun den. “Bare rolig, jeg er snart tilbage.” Hun blinkede til ham, før hun trissede ud for at tømme blæren.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en mellemfornøjet lyd, da hun gled væk, men ikke for alvor og så da også efter hende med et skævt smil og en accepterende brummen.

Han rejste sig da også selv, selvom musklerne føltes brugte og rystende og gik ud efter et glas vand, selvom alfen havde bragt noget med sig. Han trængte bare til at stå op.

Det var snart klaret og han satte kursen tilbage, upåvirket af sin egen nøgenhed, som han strakte ømme muskler lidt på vejen og kom ind samtidig med at badeværelsesdøren gik igen.

[Alissa Avery]

Benene føltes bløde og knæene lidt skælvende under hende, men Alissa klarede den alligevel ud op toilettet, selvom det ikke var helt lige så elegant som normalt. Hun så allerede frem til at være tæt på Hamish igen, men hun tog sig alligevel god til og vaskede sit ansigt med et par håndfulde vand, før hun vendte tilbage til soveværelset.

Synet, der mødte hende, fik læberne til at glide hinanden og blotte tænderne i et smil. Hun lagde ikke skjul på, hvordan blikket faldt ned over hende og selv fortænderne, der sank ned i underlæben, fik ikke fjernet smilet, der var mere end tilfreds.

“Og hvor tror du, at du er på vej hen?” bemærkede hun med et glimt i øjet.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde bøjet den ene arm opefter og om bag nakken og var ved at strække den ud, da Alissa dukkede op igen og hans blik gled mod hende.

Han tog da også hendes vandrende blik med stoisk ro og mærkede et afslappet smil glide over sine læber, selvom blikket spillede lidt.

"Jeg var faktisk på vej tilbage i sengen," konstaterede han og hævede et bryn. "Men hvis du foretrækker, at jeg bliver væk, så..."

[Alissa Avery]

Alissa havde en svaghed for for Hamish, når han så sådan på hende og hun havde da tænkt sig bare at møde ham i sengen. I stedet krydsede hun afstanden til ham og skubbede sig på tæer, mens armene gled om bag hans nakke og endte med at svæve i luften bag ham.

Læberne fangede hans og hun dvælede der længe, nød følelsen af hans nøgne krop mod sin, denne gang uden for sengen.

“Så du har ikke tænkt dig at kæmpe for en plads ved min side?” spurgte hun med et spillende blik og sank ned på flad fod igen.

[Hamish Buchanan]

Hamish klagede ikke ligefrem over synet af sin nøgne, nye hustru, der krydsede afstanden eller fornemmelsen af hende ind mod sin krop. De havde ikke for alvor været nøgne med hinanden på den måde før, undtagen en enkelt gang, men måske var det fordi, at de kendte hinanden så godt, at det føltes som det mest naturlige.

Hans arme foldede sig omkring hende og brynene blev hævet i et sigende udtryk. "Jeg kunne jo passende spørge dig om det samme."

[Alissa Avery]

Det var ikke første gang, at de var intime eller blev ved at søge tilbage til hinanden, men der var alligevel noget nyt over det. Men spejlene havde givet en anden intimitet og Alissa stolede inderligt på ham, som hun aldrig havde stolet på et andet menneske.

“Hvad tror du, jeg laver?” spurgte hun med et smørret smil, der matchede det langt fra uskyldige blik.

[Hamish Buchanan]

En lavmælt latter gled ud mellem hans læber over svaret og blev fulgt af en tilfreds lyd, som han bøjede sig lidt sammen med mod hende.

"Touché," svarede han, kun sekunder før hans læber ramte hendes igen. Ude af stand til at lade være.

[Alissa Avery]

De havde allerede brugt timer på at snakke sammen, men Alissa lod ikke til at kunne blive træt af deres udvekslinger, uanset om de var ømme og fulde af følelser eller drilske. Det samme kunne siges om kyssene, som hun endnu engang kunne søge ind til.

Den ene hånd vinkledes lidt, så hun kunne trække fingerspidserne gennem hans nakkehår. Og selvom de havde været på vej tilbage og gulvet var koldt under hendes fodsåler, var hun ikke interesseret i at bryde fri. I hvert fald ikke nok til, at hun rent faktisk formåede det.

[Hamish Buchanan]

Hamish fortabte sig endnu engang og ikke kort. Den primære begrænsning lå i hans endnu let svækkede tilstand og det faktum, at han på et tidspunkt svajede let.

"Kom med mig i seng," bad han derfor, selvom det blev ind mod hendes læber.

[Alissa Avery]

Størstedelen af tegnene på Hamish’ udmattelse havde Alissa ignoreret eller overset, men dette kunne hun ikke overse. Hun kommenterede dog ikke på det, men tog hans hånd og vendte sig ikke fra ham, som hun gik bagud mod sengen.

Snart gled hun ned under dynen, men søgte ikke direkte tilbage til ham. I stedet fik hun spist lidt mere og tog en dyb, tilfreds indånding.

“Så, hvordan er det at have mig her?” spurgte hun med et blødt smil om læberne uden at være i tvivl om, at det var positivt.