Nu er solen død, mor, og dagen gået bort [S]

[Hamish Buchanan]

Hamish fulgte interesseret med i hendes bevægelser, nød dem og værdsatte det, da hun snoede sig op mod ham igen.

En hånd fandt hendes side og strøg op over den, som han lænede sig frem og mødte både hendes læber og bærret i et sødt kys.

[Alissa Avery]

Det var lidt mere rodet i praksis, end hun havde forestillet sig. Alissa var dog ikke utilfreds med måden, det fik saften til at løbe ned over hendes hage. Et par dråber faldt til nøgen hud lige syd for hendes kraveben, men hun sænkede det ikke et tanke.

Der var bløde læber mod hendes i et kys, der smagte både sødt og frisk og som hun snart fortabte sig lidt i.

[Hamish Buchanan]

Hamish tog sig heller ikke af rodet, for fornemmelsen af sød og han slap en tilfreds lyd ind mod hendes læber.

Han mærkede da også saften trille lidt og det var impulsivt at hans læber fulgte sporet ned over hendes hage.

[Alissa Avery]

Det var det hele værd at blive lidt klistret, når det førte til Hamish’ læber over huden på den måde. Og Alissa burde måske bare stille sig tilfreds med det og søge tilbage til hans læber, men det var ikke hendes stil.

I stedet lagde hun hovedet bare den mindste smule tilbage, mens fingre fandt hans nakkehår og guidede ham mod sin hals.

[Hamish Buchanan]

De var tydeligvis ude af stand til at holde sig fra hinanden, men det var intet under. Hamish var også villig, trods sin udmattelse og nød fornemmelsen af den tynde hud under sine læber.

Måske var det mest bare en undskyldning for at gøre netop dét, for så meget sød væske var der heller ikke, men hans læber var alligevel mod hendes hals og nappede i den tynde hud.

[Alissa Avery]

Undskyldningen, der havde bragt ham derned, var snart glemt. Fingerspidserne fulgte hans hovedbund, som en dæmpet lyd i værdsættelse gled fra hendes læber ved tænder over hendes hud.

“Så skøn,” hviskede hun i en udånding og hånden, der ikke var i hans hår, søgte ned over hans overarm.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en lavmælt lyd af tilfredshed over hendes ord, som læberne markerede mod den tynde hud, nappede let og uundgåeligt efterlod små mærker.

Det havde han ikke rigtigt noget problem med, tværtimod havde tanken kun en opfordrende effekt og han bevægede sig kun langsomt ned mod hendes kraveben.

[Alissa Avery]

Alissa buede kælent ind mod ham, gjorde sig tilgængelig og trykkede sig ind mod hans læber. Nærheden sendte en rislen ned langs hendes rygrad.

”Hvordan stopper man igen?” spurgte hun med en munter lyd, der lod sig blande med begær, som aldrig helt var forsvundet eller blevet mættet. Og det lød da heller ikke som om hun for alvor var interesseret i det.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en lavmælt, munter lyd ind mod hendes hals, men uden at trække sig langt væk. Han nåede hulningen ved kravebenet og bevægede sig over den, som han svarede, smilende ind lod hendes hud.

"Jeg skal fortælle dig det, når jeg finder ud af det."

[Alissa Avery]

Selvom hun ikke kunne se det på hans læber, kunne Alissa høre smilet i hans ord. Det var smittende og hun kom selv til at smile, selvom læberne stadig var let adskilte og øjnene snart gled i igen.

“Ingen hast,” mumlede hun, hørligt distraheret af læber mod sin hud, der fik nerveenderne til at sitre.

[Hamish Buchanan]

Hamish var optaget af at plante små kys mod hendes hud i værdsættelse og brummede lidt over hendes ord, mens fingrene gled blødt op over det bagerste af hendes overarm.

"Du er så blød," mumlede han tilfreds ind mod hende.

[Alissa Avery]

Alissa lod sig gerne lulle ind af hans berøringer og smilede tilfreds over hans ord. Tidligere havde hun skælvet efter at få ham til at eskalere situationen, men nu kunne hun snildt bruge en mindre evighed lige der.

“Mh? Kan du lide at røre ved mig?” spurgte hun, selvom hun ikke var i tvivl.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde heller ingen intention om at eskalere noget, men fortabte sig bare i duften af hende og hendes hud under sine læber. Det trak i hans mundvigene, uden at hans kærtegn standsede.

"Umådeligt," bekræftede han, mens hånden gled op over hendes skulder og ned til den kunne kærtegne et silkeblødt fremspring.

[Alissa Avery]

De havde ventet på det så længe og nu var det der endelig. Ingen grund til at skulle forlade hinanden eller begrænse berøringerne. Alissa sukkede veltilpas og tog en dyb indånding, der skubbede brystet blødt op mod hans hånd.

“Hvor kan du bedst lide det?” spurgte hun med en let sitren om mundvigene.

[Hamish Buchanan]

Hamish kuplede det bløde fremspring og lod tommelfingeren glide over det, som han havde fundet tilbage til hendes hals og lagde et blødt kys der.

"Skal jeg vælge?" spurgte han drillende og plantede et kys mere under hendes øre.