Nu er solen død, mor, og dagen gået bort [S]

[Alissa Avery]

Det var ikke første gang, Alissa nævnte noget i den retning, men sidste gang havde det været hypotetisk. Et tankespind, der i sig selv var ganske interessant at lege med, uden at bringe fantasien til virkelighed.

Men det var lige netop dét, hun søgte, da hun hævede brynene lidt over et spillende blik. Som altid var der noget helt uimodståeligt over at se den komplette overraskelse tegnet i hans træk.

"Lad være, at se så forskrækket ud," bemærkede hun skamløst og trak fingerspidserne ned over hans brystkasse.

[Hamish Buchanan]

Hamish var relativt frisindet, for en fuldblodsmagiker at være, men det var alligevel et lidt uventet forslag fra sin nye hustru på deres første nat sammen, uanset hvad hun så havde sagt før. Han var bare en anelse skandaliseret, selvom det ikke skete ofte, men han så ikke ned på hende for det.

Et lille fnys undslap ham dog over hendes ord og forbløffelsen blegnede lidt for nysgerrighed, som blikket gled undersøgende over hende.

"Hvorfor?" kunne han ikke lade være med at spørge, selvom han selvfølgelig godt kunne se det åbenlyse.

[Alissa Avery]

Alissa havde allerede listet langt fra uskyldige billeder ned i hans jakkelomme og hun tog sig, ikke for første gang, af at hans anstændighedsfølelse var udfordret. I virkeligheden havde hun nok glædet sig, til det skete igen og hun fandt da også tilfredsstillelse i det nu.

Et både muntert og overbærende fnys forlod hende. "Fordi du er helt perfekt sådan her," svarede hun da også simpelt.

[Hamish Buchanan]

Hamish så en fare i den slags billeder og det var nok den primære grund til hans tøven, selvom det var svært at modstå denne beslutsomme Alissa, som fik hans mundvige til at sitre lidt med sine charmerende ord. Et bryn hævede sig.

"Og du vil kunne huske det, når jeg er gammel og grå?"

[Alissa Avery]

Der var mange ting, Alissa gjorde, selvom der var en fare forbundet til det. Faktisk gjorde hun oftest, præcis hvad hun havde lyst til og formåede altid at klare konsekvenserne. Eller få adre til at gøre det for sig.

Hun overvejede da heller ikke, hvad der lå bag hans forbehold og hun slap bare et fnis over ham.

"Blandt andet," svarede hun drilsk, men fortsatte snart. "Det er et lige så skønt øjeblik, som da vi dansede til nytår. Hvorfor er det kun det ene, der skal foreviges?"

[Hamish Buchanan]

Hamish havde en del gode svar på, hvorfor det ene øjeblik skulle foreviges og det andet ikke skulle, men han kunne ikke lade være med bare at være en anelse underholdt af Alissa på en udelukkende god måde.

"Det ene af dem kan ikke få din mand i problemer i ministeriet, hvis det skulle slippe ud," foreslog han, kun halvt drillende.

[Alissa Avery]

Alissa ville nok ikke betragte et eneste svar som et godt svar og hun viftede blot affærdigende med hånden, da han prøvede at byde på ét. Hun så da heller ikke for alvor bekymret ud.

"I problemer? For lidt harmløs sjov i sengen med din hustru?" spurgte hun og vippede hovedet til den ene side.

[Hamish Buchanan]

Hamish' mundvige sitrede over Alissa og hendes idé, som tydeligvis var kommet for at blive. Han havde sine betænkeligheder, men var virkelig ikke indstillet på at nægte hende noget lige nu. Han smilede da også bare, som fingrene strøg over hendes lår og brynene hævede sig sigende.

"Der er intet harmløst over dig."

[Alissa Avery]

Det var sjældent, Alissa reelt blev nægtet noget og hun var mere end almindeligt tilfreds med, at det heller ikke var tilfældet nu. Hans manglende forfølgelse af emnet betragtede hun også som en sejr og pegefingeren tegnede mønstre over hans brystkasse, da Hamish trak en munter lyd over hendes læber.

“Du er da ikke udfordret af en syttenårig pige, er du, skat?” drillede hun kærligt og lagde ikke skjul på, hvad hun håbede, svaret var.

[Hamish Buchanan]

Hun var svært betagende og vidste det uden tvivl godt. Ordene trak en impulsiv, men også sorgløs latter fra ham og han blottede tænderne i et næsten afslappet, drenget smil.

"Hver evig eneste dag," forsikrede han, med følelse.

[Alissa Avery]

Svaret kunne ikke have været bedre og Alissa, der normalt gerne fyldte de fleste øjeblikke med sin fornøjede kvidren, følte lige dér intet behov for at ytre nogen. Ikke med hans latter stadig hængende i munden og et smil, der trak hende ind til et nyt kys.

Det blev ikke lige så langtrukkent denne gang, men hvad det manglede i tid, gjorde det op for i følelse. Hun brød fri og rettede sig lidt op, så hun igen kunne lade blikket glide over ham uden at lægge skjul på, st hun nød, hvad hun så.

“Det må du hellere vænne dig til.”

[Hamish Buchanan]

Hamish tog mod kysset og slap en tilfreds lyd, som hun trak sig tilbage igen. Det mørke blik var varmt, som det hvilede på hende og det sitrede i mundvigene.

"Det er et hårdt lod," sukkede han, tydeligvis drillende. "Men jeg må jo ofre mig."

[Alissa Avery]

Der var tydeligvis ingen af dem, der havde noget imod arrangementet og da grønne øjne fandt tilbage til helt mørke, flød der en dæmpet latter fra de buttede læber.

“Hvor er det hårdt for dig,” drillede Alissa og smurte tykt på den karikerede medlidenhed. En egenskab, der i sin rene form ikke kom naturligt til hende. Hun svajede ind mod ham igen og lod fingrene søge op over hans brystkasse om over hans skulder. Neglene strejfede hans hals på vejen.

“Skal jeg forsøde din tilværelse lidt, gøre det nemmere for dig, mh?”

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en enig lyd, mens hans hud sitrede let over fornemmelsen af hendes fingre og negle. Et bryn hævede sig nysgerrigt, mens det sitrede i hans mundvige.

"Jeg lytter," svarede han nysgerrigt og med en gnist af morskab i blikket.

[Alissa Avery]

Alissa havde ikke rigtigt en plan, men det var det intet nyt i. Hendes instinkter plejede uanset sjældent at svigte hende og uanset om det var forbløffelse eller begær, der tegnede sig på Hamish’ ansigt, tog hun det med glæde.

Det var da også en indskydelse, der bød hende at sætte den ene hånd i madrassen bag sig. Og måske var hun ikke så lang, men hun var til gengæld fleksibel og hun fik buet sig bagover, til hun kunne gribe en jordbær mere.

Hun måtte spænde lidt op i mavemusklerne for at holde sig og slap madrassen for i stedet af finde støtte i hans skulder med hånden. Blikket var i hans, da hun nærmede sig ham igen og da hun var kommet op at sidde, lagde hun bærret mellem læberne, før hun lænede sig frem og mødte hans.