Under fire øjne

[Cillian O'Callaghan]

Cillian havde stadig en fornemmelse af, at både Jesse og Aleksander Karkaroff var uhensigtsmæssigt følelsesmæssigt involveret i Dominique O'Callaghan, men det var også en fordel og den drog han nytte af. Det betød dog ikke, at han ikke var lidt mere end almindeligt interesseret i, hvorfor specialstyrketroldmanden bekymrede sig om, hvad den unge kvinde følte.

Tungespidsen fugtede læberne og han tog en indånding. "Hun har været på flugt i over et halvt år," konstaterede han endelig. "Og Appleton var hårdhændet med hende. Men efter omstændighederne..."

[Jesse Jones]

Jesses kæbe fik et stramt drag over informationen og han drak igen før han nikkede og ikke spurgte mere "Hun er stærkere end hun ser ud til." også selvom han havde en fornemmelse af, hun ikke altid selv troede det.

[Cillian O'Callaghan]

Cal hævede øjenbrynene ganske let over ordene og han satte cigaretten til læberne, tog et drag og lod røgen bølge ud, før han svarede.

"Selvfølgelig er hun det," konstaterede han, som om det virkelig var det mest selvfølgelige. "Ellers ville hun ikke have klaret den så langt."

[Jesse Jones]

Jesse rystede på hovedet og lænede sig tilbage på stolen med et træt udtryk "Nej.. nej, det ville hun ikke." medgav han og slap et tungt suk "Og der er ikke andet jeg kan gøre end hvad vi allerede har talt om?"

[Cillian O'Callaghan]

Cal tog et drag mere af cigaretten, før han rakte ud og slukkede den. En lille røgsky fulgte og han fugtede læberne igen, som han lænede sig lidt tilbage og flettede fingrene foran sig, albuerne på armlænene.

"Det vigtigste lige nu er Appleton. Jeg tror ikke for alvor på, at han får overbevist Bancroft, men det skader ikke at være på den sikre side."

[Jesse Jones]

Jesse nikkede og lod fingrene tromme let mod glasset "Jeg tror hele den her misære i forvejen kommer til at arbejde imod ham i forhold til Bancroft, men jeg holder øje med dem begge to." han løftede glasset og tømte det, før han lænede sig frem og satte det fra sig på bordet "Jeg må hellere komme herfra igen. Der er en der venter derhjemme."

[Cillian O'Callaghan]

Cal slap en tilfreds lyd og betragtede Jesse, som han tømte glasset. Nakken blev bøjet i et lille nik. For første gang i umindelige tider kunne han selv sige det samme, selvom han naturligvis ikke netop gjorde dét. Indtil videre var det kun ham selv og ganske få, der havde hjulpet dagen forinden, der vidste, hvor Dominique Weasley nu befandt sig.

"Tak for besøget, Jesse," svarede han derfor også blot og bød ham ikke hilse Amber, velvidende at det ikke nødvendigvis var en god ting, at hans hustru vidste, at han havde været forbi.

[Jesse Jones]

Jesse rejste sig med et nik "Tak for skænken." han tav et øjeblik overvejende "Hvis du ser hende.. så hils hende." med det forlod han kontoret og Kimæren, lidt roligere end han havde været da han ankom.

Afsluttet?