Forberedt på det værste

[Gideon Flint]

Biblioteket havde været proppet med elever, i færd med eksamenslæsningen. Fællesstuen havde været en oplagt mulighed, men Gideon havde nu alligevel foreslået at de kunne dykke ned i forberedelserne i et af de tomme klasselokaler, hvor ingen fra klubben skulle skæve til ham og den rødhårede løve. Desuden, gav det her rig mulighed for at teste nogle forhekselser, så de kunne forberede præsentationen.

"Vi kan overvære duelklubben fredag," Kom det fra ham, da han stablede sig op at sidde på et af bordene i lokalet. Tasken blev smækket på stolen, sammen med fødderne. Det var varmt i rummet. Eftermiddagssolen skinnede stadig varmt ind gennem de støvede vinduer.

Freya Runcorn

[Freya Runcorn]

Freya hoppede let op på et af de andre borde og sad med benene dinglende fra det. Hun fiskede sine noter frem og nikkede lidt til Gideons konstatering. "Fedt," svarede hun.

"Så i dag forbereder vi os bare. Har du taget puder med...?"

[Gideon Flint]

Gideon rystede på hovedet. "Var det mit ansvar?" spurgte han så med en tør humor i stemmen. Han rystede på hovedet, hvis det andet svar ikke var åbenlyst nok.

"Vi klarer os uden," Han begyndte at fiske pergamenter frem fra tasken, og bladrede lidt i dem. "Jeg tænker at en af os kan præsentere offensiv magi, og den anden tager sig af det defensive."

[Freya Runcorn]

Freya hævede det ene bryn let. Hvis quidditchsæsonen ikke havde været ovre ville hun have givet det et hårdt pas at undlade puder. Som det var, var hun mere afslappet.

Hun nåede at trække på skuldrene, før hans forslag om opdeling på mindre end to sekunder havde fået hende til at pege begge tomler mod sig selv og sige “offensiv.”

[Gideon Flint]

Gideon var ikke spor overrasket over Freyas valg. Derimod kildede en dirren i mundvigen, før den faldt til ro igen. Som altid, i nærheden af typer han ikke var så sikre på, var der noget diskret over bevægelsen.

"Det tænkte jeg nok," Noget i ham ønskede vel hellere at tage dén position. Samtidig ville det også være en fryd, hvis Freyas besværgelser bare prellede af. Men hun var kyndig. Helt bestemt. "Det ville nok heller ikke se kønt ud, hvis jeg skød gentagne forhekselser på en pige."

[Freya Runcorn]

Freya himlede med øjnene og skar en grimasse. “Du får mig ikke til at droppe det ved at være provokerende, Flint,” konstaterede hun.

“Billigt forsøg. Er du klar?”

[Gideon Flint]

Noget gled over Gideons ansigt der i den grad udtrykte 'Provenkende? Hvem mig?'. Et ikke-så-undskyldende smil markerede dernæst mundvigene.

"Skal vi ikke gennemgå teorien før du skyder forhekselser mod mit ansigt?"

[Freya Runcorn]

Freya kæmpede lidt imod et smil over Gideons dødprovokerende attitude, men tabte til sidst kampen og underminerede det blot ved at himle med øjnene igen.

“Okay, så. Hvis du insisterer på at trække det ud,” svarede hun, ellers klar med forbandelser i stor stil.

[Gideon Flint]

Gideon vidste at Freya ikke var helt værst til forhekselser. Derfor var det måske bedst for hans egen værdighed hvis de forberedte tingene til punkt og prikke, selvom Runcorn tydeligvis ikke var begejstret for ideen.

Han fandt gamle noter for foregående skoleår frem fra tasken.

"Du har vel stadig ikke skrevet noget ned?"

[Freya Runcorn]

Freyas mundvige sitrede over spørgsmålet og hun prikkede sig igen på siden af hovedet.

“Det er alt sammen herinde,” konstaterede hun. Hun gad uanset ikke vise ham den form for noter hun faktisk havde taget. De var mere kreative end han kunne sætte pris på.

“Skyd løs - med hvad du vil sige?”

[Gideon Flint]

Gideon kunne ikke afholde sig selv fra at himle med øjnene, da Freya igen virkede uforberedt. Alligevel kunne det da være at hun faktisk havde orden i de mentale notater.

"Min tanke er at vi starter med de basale forhekselser og så måske træner en helt ny, som vi også kan demonstrere," Foreslog han. "Bare for at vise at vi har udviklet os."

[Freya Runcorn]

En ny. Han mente de skulle træne en ny. Freya så ekstremt skeptisk ud ved tanken. "Snakker du om en vi ikke har lært i undervisningen?"

Det lød dumt. Og farligt. I det mindste var det dog ikke hende det gik ud over.

[Gideon Flint]

Freyas skepsis fik det til at trække i Gideons mundvige endnu engang. "Slap af, rødhue," Bemærkede han med et underholdt. "Jeg tænker at vi kan lære noget fra duelholdet. En af forhekselserne vi garanteret får på pensum næste år."

Hovedet blev lagt på skrå. "Tror du ikke vi kan håndtere det?"

[Freya Runcorn]

Rødhue. Freya kneb øjnene en lille smule sammen. Hun synes det lød helt vanvittigt at prøve sig frem med en forhekselse de aldrig havde lært i undervisningen. Det kunne hun dog ikke helt sige når Gideon spurgte på den måde. I stedet fnøs hun lidt og trak på skuldrene.

"Det er dit ansigt det går ud over," konstaterede hun. "Så det må du om."

[Gideon Flint]

Vanvittigt eller ambitiøst. Gideon vidste at hans ide bevægede sig nærmere en løves dumdristighed, men samtidig var han så overbevist over at de kunne håndtere det, hvis de bare øvede sig nok. Og, en del af ham, ønskede måske også at teste hvor selvsikker Freya var på sine egne evner. Det var en udfordring.

"Din selvtillid får mig til at betvivle om du virkelig skal være i offensiven," Påpegede han roligt.