Bah, sagde familiens sorte får

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde en lille ulmen indvendig over Runcornbørnene, der havde gjort Summer ked af det, men hun fornemmede at grævlingen ikke havde brug for at hun gik direkte ud for at finde dem.

Så i stedet kom tænderne helt til syne i det ikke-så-uskyldige smil, som hun vidste plejede at have en effekt.

"Hvornår har jeg nogensinde klaget over at være tæt på dig?"

[Summer Maddox]

Dét smil var Summer til fals for og ordene gav et sug i maven, der efterlod hende varm helt ud i fingerspidserne. Hun trak på skuldrene, uden for alvor at ligne én, der var i tvivl.

"Nå ja, man kan jo aldrig vide," konstaterede hun ubekymret. Eller i hvert fald med bekymringerne skubbet i baghovedet ved udsigten til at være helt tæt på Ailis, susende gennem luften.

[Ailis C. Finnigan]

Summer virkede bare den mindste smule gladere og det var målet. I hvert fald smilede Ailis selv blødt, selvom de mørke øjne spillede lidt og hun slog lidt med hovedet, før hun tog et par skridt bagud, så de kom fri af skuret.

"Så kom, Hufflepuff. Hop på."

[Summer Maddox]

Summer nød måske Ailis’ blik lidt for meget og skulle heller ikke bruge mere opfordring for at hoppe op bag på hendes kost med en iver, der ville have gjort hendes motorcykelentusiastiske mor stolt. Hænderne gled om hendes liv og lukkede sig om den modsatte arm, som hun fik hanket sig helt fast.

“Kør. Eller flyv, er det vel,” fik hun rettet sig selv og endte med: “jeg er klar.”

[Ailis C. Finnigan]

Ailis mente det, da hun sagde at hun ikke havde det mindste imod at være tæt på Summer og det var ikke forandret nu. Hun smilede da også reelt tilfreds, som grævlingen gled på plads og da grebet var sikkert omkring hende, satte hun fra. De skød op i luften i en fornuftig fart, der ikke risikerede noget, men også med mere sikkerhed end da det var Summer, der havde haft kontrollen.

Selv fandt hun ro i den piskende vind og søgte ikke at fylde stilheden med halvråbende ord. Lod blot Summer få en mulighed for at blæse tankerne væk.

[Summer Maddox]

Summer var ikke vant til at flyve og havde ikke ben, der bare var klar på det. De dinglede i stedet fra kosten, som de strøg op gennemm luften. Instinktivt strammede hun grebet lidt, men slap en munter lyd over lyden fra vinden i ørerne og de lyse krøller, der flagrede ukontrollerbart omkring hendes ansigt.

Og på et eller andet tidspunkt lagde hun kinden mod hendes skulder.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis slappede selv helt af med fornemmelsen af vinden mod sit ansigt og en krop helt op mod sin egen. Hun cirklede lidt rundt med Summer og først efter et stykke tid, drejede hun hovedet den mindste smule. Lidt nok til at Summer ikke behøvede at løfte hovedet.

"Hvad har du lyst til?"

[Summer Maddox]

Ja, hvad havde hun egentlig lyst til? Lige nu var det eneste faktisk at flyve lidt rundt med Ailis med vinden i ansigtet og problemerne flere meter under dem.

"Aldrig at lande igen," endte hun med at sige og smilet var hørbart i hendes ord.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kunne ikke lade være med at smile over ordene, som gav hende en varm fornemmelse i maven, selvom hun måske burde være mere optaget af at Summer var oprørt. Men det var svært at være ked af det, når det ledte til, at hun fik grævlingen helt for sig selv på den måde.

"Modtaget," svarede hun derfor blot og gjorde ingen anstalter til at lande igen.

[Summer Maddox]

Det var uendeligt befriende bare at se jord og træer og slottet bevæge sig omkring dem, mens de fløj frit for de retningsbegræsninger, de normalt var underlagt på jorden. Det gik op og ned og til alle tænkelige sider.

"Over søen," bad hun.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis holdt sig nogenlunde til quidditchbanen, men ved Summers bøn, havde hun ikke tænkt sig at tage sig meget af reglerne for, hvor flyvning egentlig var tilladt. Hun slap blot en accepterende lyd og førte dem begge ud over søen, hvor kæmpeblæksprutten lå og slikkede sol på kanten.

Kontrolleret sank hun ned, så de fløj lige over den blanke overflade og hun smilede lidt og genspejlingen i vandet, som den ene hånd løftede sig lidt og gav Summers arm et lille klem.

[Summer Maddox]

Det var måske ikke det smarteste forslag som vejleder, men lige nu var der ikke mange tanker på reglerne, som Summer holdt sig tæt til Ailis, mens de susede over den blanke vandoverflade.

Hun tænkte knapt over det, da hun trykkede et kys ind mod hendes skulder, selvom der var stof imellem.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis forventede ikke helt det lille kærtegn, men det gav hende et behageligt sug i maven og hun var ikke ked af det. Hendes tommelfinger strøg en enkelt gang mere over Summers arm og hånden forblev der lidt endnu, vant til at flyve med kun én arm. Hun sagde ikke noget, som de fløj over søen, men på et tidspunkt drev de alligevel tilbage mod udgangspunktet.

"Er du klar til at komme ned endnu?" spurgte hun blødt.

[Summer Maddox]

Det var selvfølgelig ret cool, at Ailis var quidditchspiller og kunne flyve rundt med én arm og nusse hende med den anden, men dét, der for alvor var grunden til, at Summer var lidt forelsket i hende, var varmen midt i alt det cool. Oprigtigheden i hendes omsorg.

Det var dén, der for alvor fik bragt hende til et sted, hvor hun nikkede og rent faktisk mente det. "Så lad gå da," svarede hun med en helt munter lyd.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis smilede over svaret og satte kursen tilbage. Inden længe dalede de ned mod jorden og landede blødt, hvor slangen kunne svinge benet over kosten.

Her fejrede hun sig mod Summer og tilbød hende en hånd til at komme af, der mest af alt nok var en undskyldning.