Alverdens muligheder

[Gideon Flint]

Fingerspidserne trommede blødt på armlænet igen, før han kastede et blik rundt i fællesstuen. Øjnene fandt nu snart tilbage til Freya igen.

"Jeg har bare andet at tage mig af, end at rende rundt og..." Han klemte øjnene en anelse sammen. "Ja, hvad end du render og laver."

[Freya Runcorn]

Freya himlede med øjnene igen og de sad næsten fast denne gang. Hun åndede lidt ud med en munter lyd.

“Jøsses, Flint. Hvor må det være stramt at være dig.”

[Gideon Flint]

Tandrækken blev blottet i et flygtigt øjeblik, og hjørnetænderne ramte da også underlæben i et sekund, før han fangede sig selv i det.

"Jeg håber virkelig ikke at du har ondt af mig, Runcorn."

[Freya Runcorn]

Freya så det. Og smilede bredt. Hun hævede begge bryn let. “Åh jo,” forsikrede hun ham.

“Det er vældig, vældig synd for dig at du er en tør kiks.” Hendes blik spillede.

[Gideon Flint]

Gideon var blevet kaldt meget værre. Deriblandt af Montague, da afpresning var kommet på bordet. Der var nu noget over Freyas meget harmløst-barnlige beskrivelse af ham, der næsten fik ham til at slippe en dæmpet latter. Men også kun næsten.

"Ikke alle kan være så bramfrie som dig og din bror."

[Freya Runcorn]

Freya hævede begge bryn let og tiltede hovedet en smule til den ene side, så det røde hår faldt ned over hendes skulder.

“Hvad mener du? Hvad har Finn sagt?”

[Gideon Flint]

Gideon fnøs lidt, men kunne ikke lade være med at blotte tandrækken en anelse. "Ikke noget specifikt. I hvert fald ikke noget jeg ville være komfortabel med at gentage," Bemærkede han. Han havde timer med både Freya og Finn. Sidstnævnte tvilling havde fået sin del eftersidninger.

"I siger jeres mening."

[Freya Runcorn]

Freya fnøs underholdt over bemærkningen om ikke at ville gentage det og hendes blik spillede lidt. Hun trak på skuldrene og begyndte endelig at pakke sine ting sammen. Hun havde helt glemt at hun vist egentlig ikke skulle forestille at gide Gideons selskab.

"Livet er nemmere på den måde," forsikrede hun. "I øvrigt virker det da ikke som om du pakker tingene ind heller, Flinty."

[Gideon Flint]

Et af de mørke, tætte øjenbryn løftede sig længere op i panden end det andet. Bevægelsen var diskret og, endnu en gang, resonerede det noget underholdt.

"Nej. Men jeg har dog ikke kaldt dig en tør kiks eller snakket om pegepinde," Pointerede han. Et skævt smil trådte flygtigt frem over læberne, før han foldede pergamentet med opgavekravene sammen.

"Så. I morgen?"

[Freya Runcorn]

Freya kom til at slippe en reel, munter lyd, der ikke var til at tage fejl af, over den temmelig tørre konstatering fra Gideon. Hendes blik spillede afslørende, men hun skammede sig tydeligvis ikke og trak blot på skuldrene.

"I morgen," bekræftede hun. "Jeg glæder mig ikke det mindste."

Hun hævede begge bryn sigende, før hun rejste sig og svang sin skoletaske over skulderen. Da hun gik sin vej var det uden at se tilbage, i det mindste indtil lige før hun drejede rundt om det første hjørne.

[Gideon Flint]

Gideon kunne se meget af sig selv i Freyas flabede bemærkning. Utroligt nok, nu hvor han altid havde distanceret sig fra Runcorntvillingerne, hvis han havde muligheden. Han løftede mørke øjne fra det foldede pergament.

"Lige over, Runcorn. Husk noterne." Han lagde en finger sigende mod tindingen og begyndte at pakke tingene sammen. Han kiggede op, to sekunder før Freya gjorde. Derfor nåede ingen blikke at mødes, men smilebåndet blev alligevel trukket på.

Lukket