Lige i nabolaget

[Nathaniel Bancroft]

Det var ikke nogen enestående ting, at Nathaniel den dag var i ministeriet. Der var rigeligt med grunde for ham til at være der, både professionelt og personligt.

I dag var grunden mere personlig. Han havde haft en samtale med Callistus S. Bancroft og besluttede sig for, at ville hilse på sin søster før han forlod ministeriet. Det tog ham ikke længe at finde frem til hendes afdeling "Så flittig som en lille mus." hilste han spøgefuldt da han stoppede ved Lavender C. Buchanan 's skrivebord.

[Lavender C. Buchanan]

Mange kaldte Lavender en grå mus. Det var intet nyt. Sjældent kom folk dog decideret ind på hendes kontor og sagde det. Hun så op på skikkelsen i døråbningen og blinkede en gang, før hun forstod at det var hendes storebror.

“Undskyld?”

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel gik nærmere så snart hun havde fået øje på ham "Undskyld for hvad?" spurgte han og så spørgende på hende "For at arbejde? Modsat så mange andre?" han rystede på hovedet med antydningen af et smil.

[Lavender C. Buchanan]

Lavender havde ikke undskyldt for noget. Hun havde antydet et undskyld mig, som tilsyneladende gik over hovedet på Nate. Hun hævede et enkelt bryn over ham og betragtede ham lidt, uden at svare på de fjollede spørgsmål.

“Hvad gør du mon her, Nathaniel?”

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel trak på skuldrene og droppede de fejlede forsøg på en spøg "Jeg havde et møde med den gamle." forklarede han, uden at uddybe hvad det havde været om. Ikke at han normalt ville gøre det uden at blive spurgt, men lige i dette tilfælde, ville grunden komme lidt for tæt på et af Lavenders venskaber "Og så tænkte jeg, at jeg ville spørge om du havde spist frokost. Jeg hader at spise alene."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender spiste altid i kantinen på det samme tidspunkt med de samme mennesker og hendes blik flakkede lidt over denne indgriben i hendes rutiner. Samtidig havde hun dog altid været decideret elendig til at afvise især hendes brødre og far.

“Det kan vi godt,” medgav hun derfor, uden at give sig til at forklare at hun var midt i noget. Det ville være besværligt. Så hun rejste sig bare op.

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel besvarede hendes accept med et nik mens hun rejste sig. Han havde forventet indvendinger og så spørgende på hende "Hvor har du lyst til at gå hen så? Du bestemmer, jeg betaler." tilbød han.

[Lavender C. Buchanan]

Lavender hævede begge bryn lidt og tog sin taske med over skulderen.

“I kantinen?” Hun så noget forvirret ud.

[Nathaniel Bancroft]

Det var ikke helt det han havde tænkt og Nathaniels bryn spejlede Lavenders uden at han tænkte over det "Der er andre steder. Jeg går ud fra I stadig må forlade ministeriet i jeres pauser, så længe I ikke overskrider tiden?" begyndte han og fortsatte "Men hvis du foretrækker kantinen, så tager vi kantinen."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender var et vanemenneske og tænkte også lidt på hvor lang tid det kunne komme til at vare udenfor ministeriet. Mere end et vanemenneske var hun dog en pleaser, så hun medgav med et beklagende lille smil og et skuldertræk.

“Du bestemmer,” konkluderede hun. Sådan havde det alle dage været. Det var andre kampe hun tog. De vigtige af dem.

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel hev sit ur op fra vestelommen og kastede et blik på det før han lukkede det med et klik og sendte sin søster et lille smil "Kantinen er fint, Lav, men så stoler jeg på dig til at guide mig i retning af noget godt." de nåede ud på gangen før han talte igen "Havde du forresten en god aften på Tarantellegra med Peigi Ogden?"

[Lavender C. Buchanan]

Lavender vidste ikke om det skuffede eller ej, men hun gik med til kantinen, selvom Nathaniel lige havde foreslået noget andet. I sidste ende var det ikke så besværligt. De gik mod elevatoren da spørgsmålet vandt hendes opmærksomhed og hendes blik gled nysgerrigt over ham.

“Ja... Havde du?”

Hun havde skam set dem, selvom hun selv havde været distraheret af Thaddeus Buchanan.

[Nathaniel Bancroft]

Nathaniel nikkede op vejen mod elevatoren "Ja.. glimrende.. selvom jeg må indrømme jeg var lidt overrasket over at finde dig der." han skævede til hende "Det lød til det næsten var på nippet til vi skulle sende en eftersøgning ud efter dig, men jeg går ud fra Ogden fandt dig igen."

[Lavender C. Buchanan]

Lavender så forundret på Nathaniel, som de nåede elevatorerne. Hun fik trykket på knappen, men blikket vendte tilbage til ham.

“Hvad mener du? Eftersøgning?”

[Nathaniel Bancroft]

Et øjeblik sitrede det lidt i hans mundvige før han trak på skuldrene "Bare en spøg." han samlede hænderne på ryggen mens han betragtede pilen over elevatoren bevæge sig "Ogden var ikke sikker på hvor du var da vi stødte ind i hinanden, så vi overvejede, om det ville blive nødvendigt at starte en eftersøgning."