Tre tequilashots senere [S]

[Emilia Yaxley]

Fortænderne strøg over underlæben i en bevægelse, der flygtigt fremhævede hendes overbid. Så gled læberne sammen igen med en diskret krumning i den ene mundvige.

"Så er spørgsmålet jo bare, om du tør at søge dybere," svarede hun, mere end bevidst om den åbenlyse dobbelttydighed i ordene.

[Samuel Willoughby]

Blikket flakkede kortvarig mod heksens mund, da fortænderne havde trykket lidt sammen om læben. Der var noget over de diskrete træk og de fortolkbare ord, der fik blodet til at rinde lidt varmere rundt i kroppen.

"Om jeg gør," svarede han, mens et skælmsk glimt fandt vej til øjnene.

"Dybere. Hårdere..."

[Emilia Yaxley]

Emilia nød måden, hans blik dvælede ved hendes læber eller blikket, der ubevidst trak hende tættere. Hun bemærkede kun svagt, hvordan hun rykkede albuen, som hun havde sin vægt på.

"Det var dét, jeg håbede på," erklærede hun og tog en tår vin mere.

[Samuel Willoughby]

Tonen var så ligefrem, at Samuel værdsatte kontrasten mellem dén og resten af det fornemme selskab. Pigebarnet havde trukket ham væk fra amerika, og det var nok indestængtheden der blussede op under hans lyst til at vise hende hvem der kunne bestemme mest i sengen. Eller hvor end de kunne havne.

"Hvad med at finde et mere privat sted at fortsætte vores... interessante samtale?" spurgte han sigende.

[Emilia Yaxley]

Der var vist ingen tvivl om, at ingen af dem havde nogle planer om at snakke, når først de havde fundet dét private sted. Men der var ingen grund til at pointere det. I stedet tømte Emilia sit glas og gled ned fra den høje stol.

Hun sagde ikke noget. Handlingen var vel i sig selv også svar nok, som hun gav sig til at gå mod en af dørene i klar forventning om, at han ville følge med.

[Samuel Willoughby]

Samuel tog en tår af glasset, men havde ikke tålmodighed nok til at tømme hver dråbe vin. Derimod fulgte han efter den kønne heks, efter at have skævet en enkelt gang tilbage over skulderen, for at se om nogen fulgte med.

De kunne transferere sig væk nemt nok. Men det gik imod noget i ham der bare skreg her og nu. Godset måtte vel have dets kroge og hjørner. Så snart han derfor fik chancen, trak han hende med ind i det første og bedste dunkle rum.

[Emilia Yaxley]

Emilia havde overvejet at hive ham ud i haven, men det var stadig kun april og allerede temmelig sent, så hun lod sig i stedet trække med ind i rummet med en dæmpet, kælen lyd. Læberne fandt hans uden tøven og hun skubbede ham beslutsomt tæt ind mod væggen.

"Så," mumlede hun mellem to kys. "Ville du fortælle mig om dine fantasier?"

[Samuel Willoughby]

Ryggen ramte en væg, ganske tæt på, hvad han antog var, nogle tunge bogreoler. Tydeligvis var de ikke ment til at være herinde, men Sam havde næppe eftertanken af en høflig og ordentlig gæst lige nu. Tværtimod, bukkede han nakken da Emilia søgte hans læber, og gengældte kysset med en ligeså stor beslutsomhed.

"Hvad med at vise dig dem?" spurgte han hæst, før han nappede hende langsomt i underlæben.

[Emilia Yaxley]

Emilia var ret ligeglad med, om de burde være der eller ej. Og om det var passende at tumle rundt med en relativt fremmed til sin brors bryllup. Hun kyssede ham bare med sulten af en hungrende kvinde og trak hans skjorte op, indtil hun kunne søge ind under den.

"Jeg kan nok godt finde på en ting eller to," hviskede hun mellem kyssene, allerede nu påvirket af det tunge åndedræt.

[Samuel Willoughby]

Sam kunne smage rødvinen på hendes læber og hintet af tequila på tungespidsen. Snart krummede hænderne om kjolematerialer der smøg om hendes slanke skikkelse, men desværre også gemte for meget for ham.
Det bløde stof blev knuget i hænderne og hevet opad.

"Træd tilbage," Beordrede han dæmpet, mens han trådte insisterende frem mod hende og væk fra væggen - mod et skrivebord i tungt, mørkt træ.

[Emilia Yaxley]

Det var øjeblikke som dét, Emilia levede for. De stunder, hvor verden og livet gled væk fra hendes bevidsthed, som hun gav sig villigt under hans berøringer. Hun trådte ivrigt et par skridt bagud instrueret.

"Jeg troede, det var mig, der skulle vise dig ting," pointerede hun, men lød ikke ligefrem beklagende.

[Samuel Willoughby]

"Vi er heller ikke færdige endnu," Mindede han heksen om, med et gnistrende blik der bestemt ikke vidnede om at han havde anstændige planer i tankerne. Han trådte frem mod hende, indtil hun uundgåeligt måtte blive mødt af skrivebordet. Uden at slippe hende med blikket, løsnede han den øverste knap ved kraven.

Selvom han mest havde lyst til at bøje hende over bordet, holdt han sig tilbage til endnu. "Så... vis mig noget." Bød han.

[Emilia Yaxley]

Læberne skiltes i et gavtyvesmil og fremhævede hendes overbid. Emilia fugtede dem og blinkede til ham med det ene øje, slap ikke hans blik et eneste sekund, mens hun åbnede hans bukser.

Abrupt gik hun på knæ foran ham og trak hans bukser ned. Hun var ikke hverken genert eller tilbageholden, som hun lukkede læberne om ham.

[Samuel Willoughby]

"Fuck," Bandeordet var uundgåeligt, selvom dets styrke forsvandt bag sammenbidte tænder. Sam lagde nakken lidt tilbage, lukkede øjnene og lagde en hånd mod heksens baghoved.

Fornemmelsen af de bløde læber og den varme tunge, kunne nok sende ham over kanten hurtigt, hvis han tillod sig selv at være så selvisk. Blodet brusede i hvert fald godt sydpå.

[Emilia Yaxley]

Emilia vidste måske ikke, hvordan det føltes, men hun var temmelig garvet inden for den fysiske handling og tog sig godt af ham, selvom hun var beruset. En hånd fandt op over hans inderlår for til sidst at assistere med foretagendes.

Selvfølgelig kunne hunstoppe, men det havde hun ingen intentioner om. Hun tog ham blot til kanten - og over den.