Alt godt kommer til den, der venter

[Hamish Buchanan]

Hamish havde en kildrende fornemmelse over hele kroppen, som han knapt kunne huske at have oplevet før. Og absolut ikke blot over at hvile sin hånd mod en lænd og holde en hånd med den anden. Hans blik fordybede sig i hendes i de få øjeblikke før musikken startede og han smilede varmt.

"På grænsen til uudholdeligt," konstaterede han lavmælt, før de første toner slog an og han styrede hende ind i dansen.

[Alissa Avery]

Ordene, den dæmpede stemmeføring og det intense blik var nok til at efterlade Alissa lettere stakåndet, før musikken overhovedet var begyndt. Men hun var sikker på fødderne og Hamish var en drøm at følge.

"Har jeg husket at fortælle dig, at du ser fantastisk ud?" spurgte hun og behøvede heldigvis ikke at slippe hans øjne med blikket så meget som et sekund.

[Hamish Buchanan]

Hamish førte sig naturligt på dansegulvet og følte sig godt tilpas der. Det var kun en fordel, at Alissa virkede mindst lige så naturlig i det. De gled rundt, men han snurrede hende ikke ud og væk fra sig, uvillig til at slippe hende. Det var da også meget bedre at kunne se ned i hendes blik.

Tænderne kom til syne i et skævt smil, mens hans ene øjenbryn løftede sig lidt. "Jeg havde ellers mine tvivl omkring temaet," svarede han. Det var da også temmelig vildt for ham med den blomstrede skjorte. Og ærligt talt også de blå gevandter. Han var normalt mest i grøn og sort.

"Men det er godt, at det ikke er afskrækkende."

[Alissa Avery]

Normalt kunne Alissa godt lide at blive svunget og vist frem. Men med udsigt til, at det ville være deres eneste nærkontakt i månedsvis, var hun mere end tilfreds med, at han holdt hende tæt til sig.

"Selvfølgelig havde du det," indskød hun med et sitrende smil, før han fortsatte og hun kastede et blik nedover, der vist talte sit klare sprog. Hun fandt dog snart tilbage til hans øjne.

"Du gør det tydeligvis godt, selv uden for din komfortzone." Brynene blev hævet let. Der havde hun vist hevet ham ud et par gange, især inden for den seneste måneds tid.

[Hamish Buchanan]

Hamish slap en munter lyd over hendes svar. "Man må jo tilpasse sig," svarede han nøgternt, selvom det kunne diskuteres hvor meget tilpasning der egentlig var i at deltage i et (overvejende) fuldblodsbryllup.

"Men jeg håber ikke, at du forventer at jeg også tager blomstrede gevandter på til vores bryllup."

[Alissa Avery]

Alissa grinede lavmælt, men havde selv haft sine udfordringer med dresscoden. Det var sjældent, noget begrænsede hende i at bære hvid, pudderfarvet eller sart rosa, men de tre yndlingsfarver og guld var alle upassende for andre end bruden at bære. Og hun var da i sidste ende også ganske tilfreds med resultatet, som blomsterne smøg sig blødt om hendes liv.

"Kun under en confundus ville jeg nogensinde overveje et bryllup med blomstertema," konstaterede hun. Det var så landligt.

[Hamish Buchanan]

Hamish og Alissa var på mange måder perfekte for hinanden, ikke mindst fordi de havde en tendens til at se ned på de samme ting. Derfor smilede han også med yderst stor tilfredshed over hendes svar.

"Jeg var ikke i tvivl om, at jeg kunne stole på din sans for stil," svarede han og snurrede hende rundt i takt til musikken, så hendes fødder kort forlod gulvet, men hun forblev mod ham.

[Alissa Avery]

Det lille drej gav altid et lille sug i maven, men det var intet sammenlignet med at blive løftet sådan af Hamish. Han var ikke noget Quidditch-muskelbundt, men det betød bestemt ikke, at han havde problemer med at bære rundt på hende.

Mindet om sidste gang, han havde gjort dét, blev pludselig meget tilstedeværende og det var med let blussende kinder, at Alissa fandt tilbage til gulvet foran ham. Hun grinede blødt.

"Du kan stole på mere end min sans for for stil, Hamish."

[Hamish Buchanan]

Hamish bed mærke i udtrykket på Alissas ansigt, da hun var på sine fødder igen og hans hjerte slog lige et ekstra slag. Til gengæld smilede han blødt over hendes ord og hævede et øjenbryn.

"Ja? Har du noget særligt i tankerne?"

[Alissa Avery]

Tungespidsen strøg over underlæben, før der igen tegnede sig et smil. Det strakte sig helt op til de blågrønne øjne og tegnede små linjer ud for øjenkrogene.

"Du kan stole på mig," svarede Alissa uden behov for at understrege, at det var de færreste, der rent faktisk kunne det. Det burde efterhånden være åbenlyst.

"Og at jeg er ved at gå til over ikke at kunne kysse dig."

[Hamish Buchanan]

Hamish tog ikke let på dén erklærling, for han havde trods alt gået på skolen samtidig med Alissa og havde et grundlæggende kendskab til hendes personlighed. Men han tog det også som et løfte og gemte det for fremtiden. Blikket på hende var dog ømt, selvom udtrykket på hans ansigt var præget af både alvor og intensitet.

"Måske bliver jeg nødt til at bryde endnu en regel, før du tager hjem i aften."

[Alissa Avery]

Alissa var god til at læse mennesker, men dog ikke tanker og hun så blot nysgerrigt ind i de mørke øjne. Ordene syntes at sende den flygtigste sitren ud over hendes læber og helt ubevidst fugtede hun dem igen, prøvede at fastholde følelsen.

"Hamish, dog," hviskede hun i teatralsk overraskelse, der ikke var at finde i det bløde spil. Det ene bryn hævede sig over et spillende blik.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde allerede konkluderet at Alissa havde en frygtelig indflydelse på ham, men han havde heller ikke for alvor noget imod det. Det var svært at have, når det sitrede helt ud i hans fingerspidser over at være sammen med hende.

Den ene side af læberne buede lidt op og et mørkt øjenbryn hævede sig lidt. "Var det en afvisning?"

[Alissa Avery]

Alissa slap en dæmpet latter. Det syntes at komme let til hende i Hamish' selskab, selvom hun ikke brugte den for at blødgøre ham eller på anden måde manipulere. For en gangs skyld.

"Aldrig," svarede hun. "Men nu havde jeg jo set frem til at skulle lokke dig i fordærv."

[Hamish Buchanan]

Hamish blottede tænderne i et sjældent ulvesmil over hendes ord og han så overvejende ned på hende, som han drejede hende rundt til nogle af dansens sidste toner.

"Måske skulle jeg lade dig forsøge," overvejede han.