Ukomfortabel

[Roxanne Weasley]

Roxanne elskede at være quidditchspiller. Hun elskede ikke at blive tvunget til at deltage i begivenheder for at netværke. Især ikke et bryllup, der støttede alle de gamle traditioner, som hun hadede. Som om det ikke var nok, så var hun også iklædt en frilly, lyserød sag, da hun ankom og hun var ikke helt i stand til at skjule sit ubehag.

Det var ren utopi at håbe, at hun ikke mødte nogen hun kendte - velvidende at hele holdet kom - men hun så ikke frem til det. Især ikke da hun få øjeblikke senere fik øje på Daniel Slughorn, der stod og talte med en af de andre gæster.

[Daniel Slughorn]

Dan havde ikke forventet at se Roxanne til festen. Da hans blik gled over hende, hævede han begge bryn. Hun ikke bare var der, hun var der i en nydelig kjole, der fik ham til helt at glemme at høre efter hvad manden han talte med sagde. Han blinkede en enkelt gang, før han fandt på en undskyldning og gik over imod hende.

“Hej,” hilste han, lettere vantro. “Hvor meget måtte de betale dig, for at få dig ned i den der?”

[Roxanne Weasley]

Roxanne standsede, da hendes blik mødte Dans og smilede kun anstrengt, så det ærligt talt kom til at minde mere om en grimasse. Hendes ansigtsudtryk var da også en anelse dystert, før han nærmede sig og ordene fik hende til at fnyse og smile sardonisk.

"Åh, de har slet ingen anelse om, hvor dyrt det ender med at blive for dem," svarede hun i et sukkersødt tonefald og flyttede på sig. Hele hendes holdning udstrålede utilpashed.

[Daniel Slughorn]

Dan fnøs muntert, men hans blik gled hele vejen ned over hende og op igen. “Mmh,” brummede han.

“Det et vist prisen værd,” pointerede han. “Du ser virkelig godt ud, Weasley. Hvem et på dit balkort og hvad skal man gøre for at blive en af dem?”

[Roxanne Weasley]

Roxanne kneb øjnene lidt sammen og gengældte hans elevatorblik, omend hendes var med skepsis. Til gengæld trak det også modvilligt lidt op i hendes ene mundvig, selvom hendes blik på ham var en anelse irettesættende.

"Du er sådan en mand," kommenterede hun, men uden at kæmpe meget mod smilet. Hun prøvede ellers. De skulle jo bare ligne kollegaer og ikke kollegaer, der jævnligt gik i seng sammen.

"Men du kan jo prøve dig frem med champagne."

[Daniel Slughorn]

Daniel grinede lidt og trak på skuldrene. “Ja. Tak...?” Hans blik spillede og han medgav med et nik. “Det kan jeg klare.”

Det varede ikke mange øjeblikke, før han var tilbage med to glas og rakte hende det ene.

“Du ser lige så tilpas ud som en høne i et rævehus,” pointerede han, en smule mere mildt. “Træk vejret. Vi er ikke så slemme som du tror.”

[Roxanne Weasley]

Roxanne blev stående, hvor hun var. Akavet og utilpas over i det hele taget at være til stede til sådan et arkaisk arrangement. Det første glimt af lettelse kom da også først, da hun overtog et glas fra Daniel. Hun fnøs sigende over hans ord og mærkede et lille, ubehageligt stik ved påmindelsen om at han fuldt ud så det som en del af sin verden. Blikket gled op mod ham.

"Går du ind for arrangerede ægteskaber?" spurgte hun impulsivt, før hun kunne nå at tænke sig nærmere om. Det var på en eller anden måde et spørgsmål, der overskred grænsen for deres relation lidt. I det mindste havde det lydt mere nysgerrigt end dømmende.

[Daniel Slughorn]

Daniel hævede begge øjenbryn over spørgsmålet og smilede en anelse krøllet. Det var ikke overraskende at Roxanne også havde en mening om det. Han tog en tår fra glasset og trak på skuldrene.

“Jeg går ind for at hver familie bestemmer for dem selv,” svarede han, nærmest så glat som en politiker. “Et af de to ægteskaber i dag var, så vidt jeg ved, komplet orkestreret af brud og brudgom selv.” Han fugtede læberne. “Og han er endda mugglerfødt. Bifalder du ikke det?”

[Roxanne Weasley]

Roxanne hævede et øjenbryn over det ukonkrete svar, som ikke ligefrem var specielt beroligende. Hun kunne naturligvis bare være ligeglad. Hun drejede sig lidt mere mod ham og løftede hagen, brynene let hævet. Det var godt forsøgt.

"Og hvad med det andet par?" spurgte hun, nærmest nonchalant.

[Daniel Slughorn]

Daniel trak på skuldrene. “De virkede også tilfredse,” svarede han.

“Ingen er blevet trukket grædende til deres bryllup. Ikke nogen jeg kender, i det mindste. Hvorfor dømmer du den måde andre gør det på?”

[Roxanne Weasley]

Roxanne rettede sig lidt op over spørgsmålet. "Jeg dømmer ikke," forsvarede hun sig, selvom det måske var op til diskussion. Hendes blik hvilede kort i Dans, før hun rettede det væk og tog en tår champagne.

"Jeg forstår bare ikke, hvordan man kan lade andre vælge, hvem man skal giftes med."

[Daniel Slughorn]

Daniel smilede lidt af hende. “Du dømmer lidt,” pointerede han afslappet. Det var en af de ting hun gjorde. Dømte ting hun ikke forstod at andre kunne gøre.

“Men du skal ikke se på mig. Jeg har ikke planer om at få arrangeret mit ægteskab. Med min søster er det en anden ting. Hun vil gerne have den mest succesfulde fuldblodsmagiker. Så de er på udkig.”

[Roxanne Weasley]

Roxanne slap en lille, uenig lyd, men undlod at diskutere det. Det var da også lidt svært, når hun helt tydeligt dømte det næste Daniel fortalte. Selvom det, måske, var en formildende faktor, hvis det var søsterens eget valg. Men sært var det. Roxanne følte dog lidt, at det fortjente en vis ros, at hun ikke gav sig til at diskutere det.

"Hvis bare de er glade," endte hun endda med at tilføje, omend det var en kende skeptisk. "Jeg kunne aldrig gøre det."

[Daniel Slughorn]

Daniel trak lidt på smilebåndet over Roxanne og tog en tår mere af sin champagne. Den var sød og lækker. Den slags, der smagte af mere.

“Ægteskab?”

Han tiltede hovedet lidt med et drillende blik.

[Roxanne Weasley]

Roxannes blik gled op til ham over spørgsmålet, før hun fnøs lidt og himlede med øjnene. Hun smilede dog også, som hun så frem for sig igen og tog en tår.

"Lade nogle andre vælge," uddybede hun. "Men det er nok ikke et chok for dig."