Møde hvad der venter os [S]

[Claremont Zabini]

Han smilede ved hendes ord og kyssede hende snart på den nøgne hud, som lod sig afsløre da hun tog kjolen af. Undertøjet hjalp han hende også snart af med, og inden for ganske kort tid befandt de sig snart i sofaen. Det var muligvis længe siden de havde været kærester, men der var alligevel noget velkendt ved måden deres bevægelser smeltede sammen på.

Tiden forsvandt sammen med resten af rummet og snart var det kun den lette beruselse og Mallory han kunne fokusere på.

[Mallory Slughorn]

Det føltes som om de aldrig var stoppet med at se hinanden og Mallory følte at tingene gled helt naturligt og ikke en gang stoppede hun op og overvejede hvad der skulle ske. Han var som en yndlingskjole, der bare passede perfekt og fik hende til at føle sig godt tilpas.
Efter de begge havde glemt verden fordi de fokuserede på hinanden, smilede Mallory en anelse tilfreds over hvordan hun havde det i sin krop. Det havde været en god beslutning og hun havde ikke lyst til at bevæge sig væk fra hans varme bryst lige med det samme, så hun gled ned og ligge på ham, så hun kunne ligge med hovedet på hans brystkasse og lytte til hans hjerte.

[Claremont Zabini]

Claremont mærkede langsomt vejrtrækningen fra dem begge blive roligere igen, mens hen lagde sig over ham. Instinktivt lod han fingrene kærtegne hendes ryg, mens lagde den anden arm under sin nakke så hovedet blev løftet lid, og han lige kunne ane toppen af hendes hoved.

Hun duftede stadig godt. Det var faktisk ikke helt fair.

”Så hvad lyder dommen, Mal? Var det ’sødt’nok?” Han kunne ikke lade være med at drille hende lidt, men tonen afslørede at det helt bestemt ikke var andet end kærligt ment.

[Mallory Slughorn]

Det var alt for rart at ligge på Claremonts lækre brystkasse og mens hun lod sine fingerspidser glide hen over hans hud og bemærkede hvor forskellige deres hudfarver var, sukkede hun tilfreds.
"Hmmmm." Sagde hun tænksomt og trak sine øjenbryn sammen, som om det var en virkelig svær beslutning. "Ja, det var det vel egentlig." Bemærkede hun og bed ned i sin læbe, mens hun løftede sit hoved lidt for bedre at kunne se på ham.

[Claremont Zabini]

”Vel egentlig?” En underholdt lyd forlod troldmanden under hende, mens han kørte et sæt fingre igennem hendes hår et par gange.

”Det kan være du skal komme forbi lidt oftere så?” Prøvede han lokkende. Før i tiden havde det nok aldrig æret noget han ville spørge hende om. Der var stadig lidt for mange følelser i klemme imellem dem. Men antallet af hyggenætter med søde hekse var drastisk dalet siden karriereskiftet, så han var måske en smule desperat.

[Mallory Slughorn]

Mallory fnøs over hans forslag og fik et lettere skeptisk blik i sine øjne.
"Jeg er ikke den pige, skat." Bemærkede hun og smilede skævt. Hvis det skulle ske igen, skulle det være under andre præmisser og hun ville helt sikkert ikke lade ham køre hende rundt i manegen som en eller anden gallophest.
"Hvis du gerne vil finde en lille trunte, der gør alt hvad du vil, så må du hellere kigge en anden vej." Sagde hun og satte sig derefter op i sofaen og lod blikket glide lidt rundt. Det var vist på tide at smutte, nu han var begyndt at blive så flabet.

[Claremont Zabini]

Han smilede, men rykkede hende så af sig og satte sig op. ”Det var vist dine ord, ikke mine, Mal.” Snart efter rejste han sig fra sofaen, uden at være forlegen over de manglende klæder.

”Har du tænkt dig at sove her i nat?”

[Mallory Slughorn]

Mallory betragtede ham overvejende, mens hun hev en hårnål ud af sit hår, så hendes lange sorte lokker faldt ned over hendes skuldre.
"Hm." Sagde hun og skar en lettere overvejende grimasse. "Vil du have jeg bliver?" Spurgte hun og smilede så lidt. Hun var egentlig ikke træt og havde ikke brug for at sove, men hvis hun skulle forklare sine forældre hvorfor hun havde været væk hele natten, så måtte han da gerne være en smule mere desperat.

[Claremont Zabini]

Han trak på skuldrene og prøvede ikke at virke desperat. Et spil han efterhånden var ret god til. ”Hvis du har lyst.”

Desuden var han heller ikke sikker på, at det var en rigtig god idé. Han kunne sagtens have piger på besøg natten over. Det havde aldrig været et problem, og heller ikke hvis der var flere af dem. Men Mallory var hans første kæreste, og hun havde en tendens til, stadig at hive lidt i de gamle følelser. Hvilket kunne komplicer ting.

[Mallory Slughorn]

Det var bestemt ikke det svar hun ville høre og hun sukkede irriteret.
"Du har over hovedet ikke forandret dig." Sagde hun og himlede med øjnene. Derefter gik hun rundt i hans stue og samlede sine ting sammen, det var vist på tide at hun smuttede hjem.

[Claremont Zabini]

Claremont trak på skuldrene og satte sig i en af lænestolene, mens han fulgte hende med øjnene rundt i lejligheden. Måske havde han, måske havde han ikke. Men hans fornuft sagde ham, at det nok var bedst at hun smuttede, selvom følelserne protesterede på det kraftigste.

”Vi ses Mallory,” bemærkede han fra stolen, da hun havde samlet sig og stod klar ved pejsen.

Luk?