Ikke mange masker tilbage

[Benedict McLaggen]

Ben var ikke gnaven men havde alligevel hævet brynene lidt, da hans kærestes stemme lød gennem rummet med et bud på James Sirius Potter. Han selv var i gang med at joke med Egerton Boot om et eller andet. En tid senere bevægede han sig ned til Henrietta Fletcher og June Chang-Masters's bord. Førstnævnte var vraltet på toilettet og han fangede den lille flabede dame alene, som han dumpede ned på sin storesøsters plads.

"Så... James Potter, hm?"

[June Chang-Masters]

Det virkede som en evighed siden, at June sidst havde haft mulighed for at more sig sådan med Henrietta, og de var gledet direkte tilbage i det venskab, der havde holdt dem sammen det meste af livet, mens de sad og fjollede ved bordet. På en eller anden måde var det også blevet til nogle bud på bachelorauktionen, mens drinkene for én af dem var gledet ned.

Hun sad netop og nød de mange masker, da én hun kunne genkende selv i blinde, dumpede ned foran hende. Tandsættet var allerede blottet i et smil, der ikke lod sig røre af hans ord.

"Mh, ville du ønske, at du var gået med en karriere som professionel Quidditchspiller nu?" drillede hun kærligt og lænede sig frem mod ham, så hun kunne smyge armene om hans nakke.

[Benedict McLaggen]

Ben hævede begge bryn lidt bag masken og brummede en smule over Junes meget håndfaste tilstedeværelse hos ham. Han fnøs en anelse.

"Næh," svarede han. "Men jeg overvejer lidt hvad du har tænkt dig at gøre med en date med en quidditchspiller, nu hvor du er i et ret fast forhold."

[June Chang-Masters]

Strategien var tydeligvis ikke nok til at gå rent ind hos Ben i aften, og June vidste egentlig godt, at hun nok ikke burde tirre ham. Men det var forbandet underholdende. Ikke desto mindre tvang hun læberne lidt sammen, selvom det ikke tog livet helt af smilet.

"Det ved jeg ikke. En øl og en snak om, hvordan det er gået ham siden skoletiden, vel," svarede hun med et træk på skuldrene uden at slippe ham.

[Benedict McLaggen]

Ben så ret uimponeret ud og åndede lidt ud over June.

"Aha," svarede han, ikke underholdt. "Jamen hvis vi er begyndt at gå på dates med gamle skolekammerater, så synes jeg at jeg så Rose Weasley i baren. Måske skulle jeg invitere hende ud?"

[June Chang-Masters]

Bemærkningen var nok til, at June lod armene dumpe ned og rettede sig lidt op igen med en dyb indånding.

"Nu gik jeg ikke umotiveret hen og spurgte James Potter ud, Ben. Jeg morede mig lidt med Hen og bød på en auktion for velgørenhed," pointerede hun overbærende og lagde benene over kors.

[Benedict McLaggen]

Inden Ben havde formået at stoppe sig selv og sige Rose Weasleys navn, havde han i virkeligheden været lige ved at foreslå at han gik på date med Maisie Vane. Han var dog ikke dum nok til at stikke hovedet ned i dét bistade. Men det nuværende kunne han godt rode lidt rundt i.

"Det er stadig en date," pointerede han. "Og det kunne jeg godt tænke mig du lod være med at tage på, med en anden mand."

Hold da helt kæft. Han fortjente en modenhedsmedalje for det svar. Pronto.

[June Chang-Masters]

June hævede et advarende bryn. De var kommet langt med kompromisser og ærlig kommunikation om behov, men nu var de alligevel nået et punkt, hvor hun så behovet for at sætte hælene i.

"Det er en middag mere end en date, Ben," konstaterede hun roligt. "Jeg er ked af det, hvis du føler, at jeg burde have vendt det med dig før, men det var en indskydelse. Hvad vil du have mig til at gøre ved det nu?"

[Benedict McLaggen]

Det var en frokost og ikke en middag, så vidt Ben vidste, men June formåede da at gøre det værre med sit ordvalg og han stirrede på hende i et langt øjeblik, før han åndede tungt ud.

"Jeg vil gerne have dig til at takke nej eller sælge den videre," konstaterede han. "Det er en bachelorauktion. Du er ingen bachelorette."

[June Chang-Masters]

June var ikke helt sikker på detaljer og gik i virkeligheden ikke meget op i det. Det var ikke et valg, hun havde tænkt meget over, hverken i øjeblikket eller sidenhen.

"Det var ikke, fordi jeg stillede mig op på scenen og lod selskabet byde på mig. Det går til et godt formål. Merlin, du må endda komme med, hvis du gerne vil."

[Benedict McLaggen]

Ben følte han havde sagt det han gerne ville have og han havde sagt det på en pæn måde, imponerende nok. Derfor reagerede han ikke super godt på Junes svar. Han rejste sig op og tog en dyb indånding.

“Ellers tak. Jeg vil kun på dates med min kæreste,” konkluderede han bestemt. “Vi ses derhjemme, June.”

Og så gik han.

[June Chang-Masters]

Det var åbenbart sådan, det skulle være for June og Ben. Hun huskede efterhånden ikke, hvornår hun sidst var blevet til efter midnat til en fest. De sidste mange gange var det endt i skænderier i lejligheden, og hun kunne næsten ikke overskue det.

Derfor tog hun heller ikke hjem med det samme, men blev præcis lige så længe, som hun havde lyst til. Den var langt over midnat, da hun bankede knæet ind i kaminhylden på sin vej ud i stuen. Under lavmælte eder og forbandelser tog hun sig til knæet, før hun fik sparket skoene af.

Først der rettede hun sig op og kastede et blik rundt i stuen, vurderede om der var liv i lejligheden.

[Benedict McLaggen]

Ben tog ikke direkte hjem, men da først June væltede ind ind i lejligheden lå han i sin seng og snorksov.

Han vågnede ikke af at hun kom ind og selv hvis han gjorde, så var han ikke i humør til at snakke. Så han sov bare.

[June Chang-Masters]

Der var mørkt og stille i lejligheden, og June bekymrede sig ikke med at holde et opgivende suk tilbage. Hun vidste godt, at det ville ende i et skænderi, men var ganske tilfreds med, at Ben ikke var vågen og klar til kamp.

Hun kom hurtigt ud af tøjet, før hun listede sig ind under dynen til ham. Et øjeblik tøvede hun, inden hun skubbede sit ben ind mellem hans og kyssede hans hals. Han kunne normalt godt lide, når hun vækkede ham til bisserier.

[Benedict McLaggen]

Ben sov i hvert fald, da June kom listende ind under dynen og gav sig til at kysse på ham og puffe sig ind mod ham. Han vågnede ret langsomt, men da han, sløvt, indså hvad hun havde gang i, tog han blot en langsom, dyb indånding og ignorerede hende.

Så ville hun vel møffe sig væk igen og lade ham være. Eller finde James Potter, hvis det var narrestreger hun ville lave.