I livets dans vil jeg følge dig [S]

[Keeran Appleton]

Keeran havde prøvet lidt af hvert, og han vidste et eller andet sted godt, at det ville være tusind gange lettere, hvis han havde haft sig en lille Quidditch-mus med daglig træning og smidige muskler i stedet for sin lidt bløde Maeve med tyngde i bagpartiet. Men i sidste ende var det præcis sådan, han ville have det.

Han adlød og kyssede hende besidderisk, mens han med hofternes stød bevægede sig temmelig ensporet mod sit mål.

[Maeve Appleton]

Maeve var ingen lille sag, men Keeran var dejlig stor og stærk og hun tænkte meget mindre over om han kunne klare det, end hun måske havde forestillet sig at hun ville, hvis hun havde tænkt over det før. Hun var opslugt af besidderiske kys, der slugte hendes stønnen. Det føltes godt. Rigtig godt. Hun nærmede sig støt kanten, som den lille, følsomme sag hun var. Hun nåede den også, pludseligt og midt i et kys, der fra hendes side blev noget dvælende, som hendes muskler gav sig i frydefulde kramper.

Smilet var dumt og euforisk på hendes røde læber, hvor læbestiften var udtværet. Hun trak vejret dybt og åbnede kun øjnene langsomt.

[Keeran Appleton]

Der var ikke langt igen for Keeran og sammentrækningerne omkring ham var mere end nok til at sende ham over kanten. Han trykkede sig hårdt ind mod hende, mens han lod sig opsluge fuldstændig af følelsen af hendes indre og hendes bløde læber, som han helt glemte at kysse, men som stadig var helt tæt mod hans.

Langsomt åbnede han øjnene med et tenderende drenget smil, før han trak sig ud og fik den vippet tilbage i bukserne. Nonchalant hev han et lommetørklæde frem fra inderlommen og tilbød hende det.

[Maeve Appleton]

Maeve kom rystende ned på egne ben med et dumt smil på læberne. Hun tog imod lommetørklædet med en munter lyd og brugte det nødtørftigt, før hun foldede det sammen og det forsvandt med et diskret stykke magi mellem fingrene.

Hendes blik gled op på Keeran og hun vippede let med brynene. “Skal vi prøve lykken igen?” Hun lød lidt hæs og rømmede sig en smule. “Teste vores evner til at flirte på et dansegulv?”

[Keeran Appleton]

Keeran så ned på sin forlovede med et "Hm?" og et solidt, drenget smil smurt om læberne, før han nikkede til hendes forslag. Hvis det var muligt, var smilet nok også blevet mere smørret, men grænsen var for længst nået.

"Sig nu ikke, at du allerede keder dig med mig," drillede han, men tilbød hende ikke desto mindre sin arm. Og sådan fulgtes de tilbage til dansegulvet og jagten på en kvinde.

Lukket?