Bag masken

[Egerton Boot]

En munter lyd undslap ham og et kort øjeblik var tænderne synlige, mens blikket hvilede mod drinken. "Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været der," konstaterede han.

"Men det lyder som en oplevelse?"

[Maisie Vane]

Denne gang var det lyden fra ham, der fik hende til at tænke på baskeren, og denne gang måtte Maisie lade blikket glide ned over hans figur. Pegefingerens spids strøg distræt over glassets kant. Måske det bare var hende, der virkelig behøvede en fridag.

"Du er ikke gået glip af noget," svarede hun med beslutningen om at holde baskeren langt ude af sine tanker. "Medmindre selvfølgelig du foretrækker te og konfettihjerter over drinks og en dans med en fremmed."

[Egerton Boot]

Egerton var ikke det mindste i tvivl om tilbuddet i hendes ord og han var fristet til at tage mod det uden videre. Men det virkede usandsynligt, at det ikke ville gå op for Maisie, hvem hun talte med, når først de nåede ud på dansegulvet. Og han havde på fornemmelsen, at det ikke ville ende godt. Så derfor drejede han hovedet nu og fangede hendes blik. Holdt det, denne gang.

"Gælder det tilbud stadig, hvis det ikke er en helt fremmed?"

[Maisie Vane]

Da først Maisie rigtigt så, hvem hun sad over for, og fik den uplacerbare følelse bekræftet, forstod hun slet ikke, at hun nogensinde havde været i tvivl. Erkendelsen var dog nok til at få hende til at tøve et splitsekund, før hun nikkede, knapt bevidst om, at underlæben var blevet indfanget af den ene af de øvre hjørnetænder.

"Ja," svarede hun, som tænderne slap sit tag og lod læberne skilles ad igen.

[Egerton Boot]

Egerton havde ærligt talt ikke den ringeste anelse om, hvordan Maisie ville reagere. Derfor var han lettet over den reaktion han fik og valgte at fortsætte ad den glimrende sti med ikke at sige noget provokerende. Så han smilede blot svagt, slap sit glas og tilbød hende sin hånd.

Hvis deres veje alligevel var dømt til at blive ved med at krydses, så var det måske på tide at acceptere det.

[Maisie Vane]

Maisie skubbede glasset lidt ind på bordet, tog en indånding, der ikke var lige så dyb som den plejede, og drejede sig helt om mod ham. Hånden fandt plads i hans i en berøring, der ikke længere virkede så unaturlig. Men de havde selvfølgelig også været 'et par' i snart tre måneder.

"Hvor længe vidste du det?" spurgte hun og skævede til ham, da de sammen bevægede sig væk fra baren.

[Egerton Boot]

Egerton førte Maisie ud på dansegulvet og efterhånden var det næsten med en selvfølgelighed. De havde danset flere gange før og der var kommet en naturlighed over det, som han ikke selv var helt bevidst om. Med et blidt træk drejede han hende ind mod sig og fandt hendes talje med hånden.

"Da jeg så dine øjne," indrømmede han ærligt, uanset hvordan det lød. Det var sandheden. "Burde jeg have sagt noget?"

[Maisie Vane]

Maisie mente ikke, hun hele tiden var blevet blød i knæene over at danse med Egerton, men hun havde også altid været bevidst om, at hun var dårlig til at skelne mellem det fysiske og de følelser, der altid syntes at følge med. En grænse, der kun syntes mere mudret efter nytår, og bestemt ikke blev tydeligere af hans svar.

"Det gjorde du vel," svarede hun med et smil, der ikke helt syntes at gå væk.

[Egerton Boot]

Det trak afslørende i Egertons mundvige over svaret og han tiltede hovedet lidt, som musikken bar dem rundt i dansen. "Sandt nok," indrømmede han og snurrede hende rundt en enkelt gang, som dansen dikterede, før han trak hende tilbage ind i sin favn.

"Men ikke med det samme," fortsatte han. "Måske var jeg nysgerrig."

[Maisie Vane]

Det var lige før Maisie følte sig mere rundtosset i Egertons arme, end hun gjorde hvirvlende rundt på dansegulvet. For nu blev tanken dog begravet i baghovedet, selvom hans ord igen fik den til at røre på sig.

"Nysgerrig?" bed hun på.

[Egerton Boot]

Egerton tænkte knapt over, hvordan de bevægede sig. Det kom naturligt og hans opmærksomhed var på Maisie, selvom der var masser af andet i rummet, der kunne have distraheret ham. Ville have gjort det for et par måneder siden.

"Vil du ikke indrømme, at det er en af de bedre samtaler vi har haft?"

[Maisie Vane]

Læberne gled tilbage for et tandsmil, der i virkeligheden sagde mere end det "jo," der fulgte efter. Måske Maisie bare burde have ladet den ligge der i forsøget på at redde en smule professionelt i deres forhold - hvis det da nogensinde havde været der. Men hun kunne ikke holde mund.

"Nytår havde dog også sine højdepunkter," pointerede hun.

[Egerton Boot]

Der gik kun så længe mellem at Eggsy tænkte på nytår og minderne kom gladeligt tilbage over påmindelsen. Blikket gled over hendes ansigt, som desværre mestendels var dækket af masken.

"Så konklusionen er, at vi er bedst, når vi ikke genkender hinanden eller har andre... Årsager til ikke at tale?"

[Maisie Vane]

Øjenkontakten var spændt til bristepunktet med elektricitet, og Maisie var mere end bevidst om de minder, der gik gennem hans hoved, mens han betragtede hende. Ikke, at de var forskellige fra, hvad hun selv havde kørende på nethinden.

"Det virker sådan, ikke?" bemærkede hun med et afslørende smil. Alkohol kunne selvfølgelig også have en finger med i spillet.

[Egerton Boot]

Egerton smilede lidt over hendes ord, men ikke på den samme smørrede måde, som han nogle gange kunne have fundet på. På en eller anden måde var stemningen bare ikke til det.

"Måske burde vi prøve at holde os til det," spøgte han, omend kun halvt. "Selvom den første er svær, hvis ikke du har et lager af polyjuice liggende..."