Midnatsklokken

[Roxanne Weasley]

Det var årets fest, men Roxanne Weasley var der mest fordi, hun havde fået ordre på det fra sin agent. Averyfamilien lugtede langt væk af gammel fuldblodsslægt og quidditchspilleren havde søgt mod alkohol for at slå sin generelle ubekvemhed med situationen ned.

Derfor var hun nu, farligt tæt på midnat ikke længere helt appelsinfri, som hun smøg sig gennem mennesker klædt i et par løse, glitrende bukser og en mørk velourtop, der afslørede det meste af hendes midtersektion. Menneskemængden var tæt, som alle var stimlet sammen i det store rum for at gå nytåret i møde.

Den lave angriber havde ikke meget held med at se et eneste kendt ansigt over de mange højere magikere og det var først, da hun stod stille for at spejde, at hun bemærkede hvem hun var endt ved siden af. Mellemgulvet trak sig med ét sammen, men før hun kunne nå at snige sig væk, hørte hun sit berusede selv bralre et "godt nytår" til Daniel Slughorn.

[Daniel Slughorn]

Daniel var nydeligt klædt, men følte sig i den grad ukomfortabel i det pæne tøj. Han havde dig drukket lidt og det dæmpede fornemmelsen af at være blevet tvunget ned i en spændetrøje.

Da de nærmede sig nytår, stod han i flokken, men lige så meget for sig selv. I det øjeblik, hvor en velkendt stemme ønskede ham godt nytår, var det derfor lige dele overraskende og vel-timet. Han blinkede en enkelt gang og så ned på hende.

“Godt nytår,” svarede han halvmekanisk, før han rigtigt så hende. “Jøsses. Glemte du resten af den top derhjemme?”

[Roxanne Weasley]

Roxanne nåede (måske) heldigvis ikke at tænke over, hvad hun skulle sige næst. I hvert fald fnøs hun helhjertet over kommentaren og himlede med øjnene.

"Du lyder præcis som min farmor," konstaterede hun tørt, men næsten med en trækning i mundvigen.

Molly Weasley var der da utvivlsomt også et sted og mere end beredvillig til at trække en hjemmestrikket sweater ned over hovedet på sit barnebarn.

[Daniel Slughorn]

Daniel himlede med øjnene over svaret, men hans mundvige sitrede antydningsvist, som hans blik gled hele vejen ned over hende og langsomt op igen. Det var ikke svært at huske timerne i hans seng med hende og da slet ikke, når hun stod der og viste sig frem med bar mave.

"Jeg håber ikke din farmor får de samme tanker omkring dig, når du render rundt sådan," drævede han tørt med et glimt i de lyse øjne, som hans blik endelig mødte hendes.

[Roxanne Weasley]

Det var gået... Mere eller mindre godt med at lade som ingenting i tiden efter den ene nat, de havde tilbragt sammen. Alligevel fik Dans blik uvilkårligt det hele til at suse tilbage og hun mærkede sit mellemgulv trække sig lidt sammen.

"Og hvad er det så for nogle tanker?" svarede hun med let hævede øjenbryn, men også pludselig lidt tør i halsen.

[Daniel Slughorn]

Dan hævede begge bryn lidt over spørgsmålet og kastede et blik rundt. "Næppe nogen der bør deles i det her selskab," konstaterede han. "Desuden slet ikke passende for vores relation, Weasley. Jeg er jo din anfører."

Hans mundvige sitrede ganske svagt. Hvorfor gjorde det der nærmest bare mere interessant? Det var lidt som om det at bryde reglerne tilføjede noget til situationen.

[Roxanne Weasley]

Det med at lade som ingenting, kom tydeligvis ikke til at ske. Det var da også kun endnu sværere nu, hvor hendes berusede hjerne bragte lidt for levende minder tilbage. Hun fugtede læberne og så kort til siden, før mørke øjne rettede sig op mod hans ansigt igen og et enkelt øjenbryn hævede sig let.

"Det er sandt," svarede hun medgivende, men med et alt andet end uskyldigt glimt i øjnene, da hun fortsatte. "Og jeg ved jo godt, at du godt kan lide at have kontrollen."

[Daniel Slughorn]

Daniels blik gled ned til Roxannes læber, da hun fugtede dem. Han tog en dyb indånding, men løbet var kørt for hans manglende forsøg på ikke at flirte med hende. For sit indre øre genhørte han hendes lyde, imens de rodede rundt på hans lagen og testede hinandens udholdenhed. Han rettede diskret på sine bukser, så det ikke var tydeligt for andre gæster hvad hun gjorde ved ham.

"Har du et problem med det... Weasley?"

Han tiltede sit hoved en anelse og så udfordrende på hende.

[Roxanne Weasley]

Det var stadig en virkelig dårlig idé. Hun kunne på mange måder slet ikke udholde Daniel, men alligevel var det stort set umuligt at lade være med at flirte med ham nu. Især, som hun kunne se sine egne tanker afspejlet i hans blik. Læberne krøllede en anelse op og hun tog et lille skridt tættere på. Ikke nok til, at det var inkriminerende, men nok til at hun måtte lægge hovedet lidt tilbage.

"Jeg kan komme i tanke om et par fordele..." medgav hun, lettere djævelsk. "... Kaptajn."

[Daniel Slughorn]

Det sendte illinger ned langs hans rygrad og Daniel tog endnu en dyb indånding og rankede ryggen lidt. "Hvad hvis jeg kommanderede dig til at tage med mig hjem?"

Hans stemme var ganske lavmælt nu. Absolut ingen skulle høre dem. Pressen ville gå amok. Endnu et par på Montrose? Nej, det var bedre at de holdt fokus på Egerton og Maisie Vane. Langt bedre.

[Roxanne Weasley]

Roxanne trak vejret ind mellem let adskilte læber, der uvilkårligt var gledet op i et smil, mens blikket kort var vendt væk. Det ville ikke chokere hende, hvis andre kunne se gnisterne i luften mellem dem. Alle hendes nerveender sitrede nærmest bare af ren forventning. Men der var virkelig ingen der skulle vide noget. Hun fugtede læberne for anden gang, før hun så tilbage op på Daniel.

"Jamen, så ville jeg jo nok ikke kunne gøre andet end at følge med, kunne jeg vel?"

[Daniel Slughorn]

Hun måtte vide det. Hvordan det drev ham til vanvid, når hun fugtede læberne med den der lille, lyserøde tungespids. Daniels blik var limet til hende og han var bevidst om hvor åbenlyst det hurtigt kunne blive, at de stod og flirtede tykt midt i flokken af mennesker.

"Nu," konstaterede han lavt og dybt, uden at se væk fra hendes mørke øjne igen. "Nogen skal jo kysse dig til midnat."

[Roxanne Weasley]

Det var fuldkommen urimeligt, hvad hans ord gjorde ved hende og selv hvis hun havde haft nogle betænkeligheder før, ville det være umuligt at give efter for dem nu. Blikket faldt uundgåeligt til hans læber og det virkede fuldkommen ligegyldigt, hvilke mænd der ellers var i rummet nu. Hun så tilbage op i hans øjne.

"Tag afsted," svarede hun lavmælt, kun for hans ører. Det sitrede i mundvigene, men blikket brændte næsten af intensitet. "Jeg følger efter dig om et par minutter."

[Daniel Slughorn]

Daniel vidste ikke helt hvem af dem, der havde magten. Men han var ærlig talt også jævnt ligeglad, da Roxanne nærmest hviskede i hans øre og bukserne igen føltes lige lovlig tætte.

Han svarede ikke, men sendte hende et enkelt, glødende blik, før han vendte rundt og forlod rummet. Han ventede på hende i sin lejlighed. Der var ingen champagne. Til gengæld havde han allerede trukket sin pæne, lange jakke af og knappet skjorten halvt op.

[Roxanne Weasley]

Det var de længste fem minutter i Roxannes liv, føltes det som om. Spændingen kunne hurtigt drive hende til vanvid og så snart hun fik muligheden for det, forsvandt hun også fra selskabet. Hun dukkede op i Daniels lejlighed, der allerede var fuldt af intense minder og snurrede en halv omgang om sig selv, før hun fik øje på ham.

Hjertet hamrede lidt, men hun spildte ikke tiden og krydsede afstanden. Udenfor slog midnatsklokkerne samtidig med at hun nåede ham, strakte sig og fangede hans læber i et kys.