Kan det blive værre?

[Ailis C. Finnigan]

For en gangs skyld var Ailis ikke så bekymret for, hvad Alissa tænkte. Hun mente det, når hun sagde, at hun ville tale med hende bagefter. For nu vendte hun sig blot tilbage mod Jemima, selvom det øjebliks fortrolighed, der havde været mellem dem, syntes at være forsvundet lidt igen. Noget havde kilet sig ned mellem dem. Og det noget var lige gået.

"Jeg vidste ikke, hvordan du havde det med ham," svarede hun endelig, forsinket, men alvorlig.

[Jemima Burke]

Det gippede svagt i Jemima da døren gik i bag Alissa og skuldrene faldt lidt, mens hun drejede hovedet og så på døren.

Hun blev stående da Ailis brød den anspændte tavshed igen "Det ved jeg godt." konstaterede hun dæmpet og satte sig så alligevel langsomt ned igen, lidt på vagt stadig, efter at være blevet husket på, nøjagtigt hvis hus hun var i "Det var der ingen der gjorde ud over mig." indrømmede hun med blikket slået ned på hænderne der nu hvilede i skødet "Jeg ville have talt med dig efter sommerferien, men.." hun gik i stå og løftede hovedet med et fortabt blik.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis satte sig selv igen, blikket på Jemima alvorligt. Hun lyttede og spændte lidt i kæben over den halve undskyldning, der lød præcis som Parkers. Hvorfor skulle alle bruge et halvt år på at sige undskyld? Savnede de hendes selskab så lidt?

"Den har jeg hørt før," sagde hun da også, lidt mere afmålt. "Men jeg har svært ved bare at acceptere, at min bedste veninde ikke har talt til mig et halvt år, på grund af noget, jeg ikke havde den mindste chance for at vide. Noget jeg havde undskyldt for."

[Jemima Burke]

Jemima slog skyldigt blikket ned og hjertet sank igen i brystet på hende. Det lod til at være et tema for aftenen "Det var ikke min mening der skulle gå så længe.." begyndte hun ærligt nok og fortsatte "Men jeg følte mig udskiftet med.. Alissa. Jeg vidste ikke.." hun stoppede et øjeblik for at finde sine ord "Hver gang jeg besluttede at tale med dig, så var hun der og jeg troede.." igen gik hun i stå et øjeblik "Jeg fik bildt mig selv ind, at du hellere var fri for mig." hun så op igen "Jeg savner dig, Ais.. så meget at det gør ondt indeni." stemmen knækkede lidt og hun så ned igen.

[Alissa Avery]

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var ikke indstillet på at høre kritik af det selskab, hun havde været nødt til at finde. Det var Jemima ikke i nogen position til. Af samme grund reagerede hun ikke på den del, men rynkede på brynene.

"Så er du for dum," konstaterede hun ligefremt. "Jeg har været her hele tiden, Jem. Alt du skulle gøre, var at komme," konstaterede hun, før hun tog en indånding og lod den sjældne, blødere side skinne gennem. "Jeg har jo også savnet dig."

[Jemima Burke]

Jemimas bryn trak sig lidt sammen mens hun åbnede munden for at protestere. Så lukkede hun den igen og nikkede. Havde det været alle andre end Ailis der kaldte hende dum, havde de med garanti fået et skarpt svar, men lige i denne situation, var det ikke helt ved siden af. Det kunne selv hun se, selvom det ikke ændrede på hvordan det havde fået hende til at føle, at veninden, af alle på skolen, havde vendt sig mod Alissa.

Hun løftede hovedet igen og blikket flakkede mellem Ailis's mørke øjne "Har du?" spurgte hun, måske igen lidt dumt, men ikke desto mindre med et lille håb i mellemgulvet.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis sendte Jem et blik der sagde nu-siger-du-noget-dumt-igen, før hun sukkede og resignerede sig til at gentage sine ord.

"Helt ærligt. Selvfølgelig har jeg det," svarede hun mere eller mindre pædagogisk. "Hvis Aedan C. Finnigan er som min højre arm, så er du jo min venstre."

[Jemima Burke]

En lille del af Jemima havde også savnet det blik Ailis sendte hende og en lille, overvældet lyd undslap hende, før hun tørrede øjnene med bagsiden af den ene hånd og tværede den rest makeup der var tilbage, helt ud "Kan vi.." hun tøvede, tydeligvis ikke sikker på noget som helst lige i øjeblikket "Kan vi starte på en frisk?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kunne virke ret hård udadtil, men var det egentlig ikke. Hun havde været såret, mere end såret, men hun fandt nu, at hun var klar til at give slip på det.

Så derfor nikkede hun. Ikke med nogen stor, følelsesmæssig erklæring, men stadig dybt reel.

"Jo," svarede hun og lod det trække lidt i mundvigen, som hun så næsten strengt på Jem. Ikke med dyb alvor. "Hvis du lover at fortælle mig det, hvis der er nogen, du er vild med."

[Jemima Burke]

Først da Ailis nikkede, slap Jemima luft ud og blev klar over hun havde holdt vejret nogle sekunder. En opgivende latter fulgte den kort, mens Elias Oliver Wood igen blev bragt frem forrest i hendes bevidsthed "Det har jeg så hermed gjort, selvom det kan være lige meget nu." mumlede hun og slog blikket ned igen.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis smilede svagt og nikkede lidt, men undlod at sige mere om Elias. Det kunne hun slet ikke lige, mens tanken om ham og Alissa summede i hendes hoved. Hun skubbede sig fri af vindueskarmen og rakte Jemima en hånd.

"Kom. Lad os finde et badeværelse og få ordnet din make-up."

[Jemima Burke]

Et svagt smil, men reelt smil, krusede sig på Jemimas læber før hun nikkede og stadig lidt tøvende tog Ailis's hånd. Det var lidt underligt, fordi det var så længe siden, men underligt på en ensidet god måde "Jeg er ikke sikker på den kan reddes, men vi kan prøve. Måske skal jeg bare gå panda." Der var stadig så meget rod i alting, at hun ikke helt kunne overskue det, men i det mindste var der kommet én god ting ud af det.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis kom til at le lidt over Jemimas svar og rakte op for at fjerne en enkelt, meget tydelig sort streg fra venindens kind. "Det er også et look, der aldrig bliver for gammelt," forsikrede hun, før hun ledte dem begge mod det nærmeste badeværelse. Snart ville hun være nødt til at finde Alissa igen, men det måtte vente lidt.

Det havde været den mærkeligste aften.

Lukket?