Knasende kikset

[Summer Maddox]

Hjertet dunkede hårdt for ørerne, da Summer forlod stuen og lagde det nok mest pinlige øjeblik i hele sit liv bag sig. Hun lukkede ikke engang døren ordentlig bag sig, men søgte målrettet gennem huset, indtil hun kunne stoppe foran Tibby Kendrick.

"Jeg, jeg har gjort noget helt ualmindeligt dumt. Sådan, ud over alle grænser fuldkommen idiotisk," begyndte hun.

[Tibby Kendrick]

Summer lod til at dukke op ud af ingenting. Men pludselig var hun der. Lige foran ham og tydeligvis oprevet.

”Wow, hey…” Han lagde hænderne på hendes skuldre og prøvede at fange hendes blik. ”Hvad mener du?” Han trak hende lidt med sig til siden, så hun ikke skulle stå udstillet midt i det hele.

[Summer Maddox]

Summer var alt for oppe at køre på champagne og fiaskoen, der havde været hendes første kys, og tog sig ikke særlig meget af, at hun var i gang med at lufte sine rædselsfulde beslutninger for halvdelen af festen.

"Jeg kyssede ham."

[Tibby Kendrick]

Tibby spærrede øjnene op bag brillerne og åbnede munden, kun for at lukke den igen. Han sendte et hurtigt undskyldende smil til dem han havde snakket med før, for den pludselige afbrydelse, inden han lagde en arm om barndomsvennen.

”Okya, hey? Skal vi ikke gå ud og få lidt luft?” Han var ikke helt sikker på hvem ’ham’ var, selvom han havde en idé. Alligevel lod han sin nysgerrighed vente. Hun lignede virkelig en der godt kunne bruge noget luft, og hendes ve og vel var alligevel første prioriteten.

[Summer Maddox]

Luft. Luft virkede som en god ting. Det var den slags, der fik hovedet til at fungere bedre, så Summer nikkede og fulgte ham igennem det tætbefolkede hus - hvis man da overhovedet kunne kalde det det.

"Det var sikkert, fordi jeg drak for meget champagne. Har du fået champagne? Det snurrer i mine hænder."

[Tibby Kendrick]

Tibby løftede et bryn i undren mens de trådte ud i den kølige aftenluft. En trøje havde måske været en god idé. Men så længe de ikke stod herude for længe, gik det nok an.

”Champagne? Nej, det har jeg ikke.” Faktisk havde han holdt sig til det uden alkohol, men det var nu mest fordi det smagte bedre, og han egentlig ikke helt turde kaste sig ud i de dér rigtige voksendrikke.

”Er du sådan… Er du okay? Du er ikke dårligt vel?” Man blev næppe dårlig af kys, men for meget champagne lød heller ikke helt godt, og det var snart svært at vide, hvad han skulle spørge indtil først, for bedst at hjælpe hende.

[Summer Maddox]

Det var pisse koldt udenfor, mildest talt, men Summer var alt for oppe at køre til at mærke, hvordan hårene rejste sig på hendes arme. I hvert fald i starten. Kulden indhentede hende dog snart, og hun fik hurtigt bundet sweateren op og trukket den over hovedet, selvfølgelig ikke uden at filtre krøllerne lidt i processen.

“Nej, jeg har det fint. Det er stadig ikke mere end et par glas,” forsikrede hun ham, mens hun kæmpede med trøjen. “Det har jeg også fået til ferniseringer og den slags derhjemme.”

[Tibby Kendrick]

Summers mor var cool på den måde. Tibby havde aldrig drukket alkohol til ferniseringer. Han havde muligvis heller ikke været til ligeså mange som Summer, og han havde i øvrigt heller aldrig spurgt efter det. Men alligevel.

Han rykkede tankeløst i en fold der så ud til at volde Summer problemer med trøjen, inden han selv trak sin cardigan en smule tættere om sig. Efter en lille tavs stund, dristede han sig til at prikke til emnet hun var kommet til ham med.

”Så… Hvad skete der? Hvorfor var det idiotisk?”

[Summer Maddox]

Endelig gled sweateren ned, og Summer sendte ørnen et taknemmeligt smil, da hun indså, at han havde hjulpet til. Fingrene, der ikke længere kæmpede med den, blev nu trukket igennem de lyse krøller uden rigtigt at formå at få samme orden på det, som da hun ankom.

"Hvorfor? Fordi han helt klart har sagt til mig, at han ikke kan lide mig, men så... Så gør han... De her ting, og så bliver jeg forvirret og kysser ham og siger..." at hun kunne lide ham "... dumme ting."

[Tibby Kendrick]

Tibby skubbede brillerne på plads af vane, mens øjnene bag glasset betragtede veninden en smule bekymret. ”Du siger ikke dumme ting, Sum. Du er en af sødeste, klogeste mennesker jeg kender. Hvis han ikke kan se dét, så er det altså hans tab.”

Han var ikke helt sikker på, om det var den rigtige måde at gribe det an på. Nok havde han været venner med Summer siden de begge gik med ble, men det her med forelskelser var noget nyt. Og åbenbart også noget ret kompliceret.

[Summer Maddox]

Summer vidste godt, at hun ikke var decideret dum, men hun følte sig altid sådan, når hun forlod den ældre Gryffindorelev, og hun sukkede da også tungt nu, som hun lænede sig ind mod ydermuren. Hun tog en dyb indånding og betragtede sin ånde i nattemørket.

"Ja, ja," mumlede hun og vidste godt, at det var rigtigt. At alle mennesker ikke altid bare kunne klikke sammen, og at man af og til bare måtte affinde sig med det.

"... Men det gør ikke følelsen mindre shitty."

[Tibby Kendrick]

Det kunne hun selvfølgelig have ret i. Og der var nok ikke rigtig noget Tibby kunne gøre eller sige som ville ændre ret meget på den kendsgerning.

”Fair point,” bemærkede han kort og følte sig ikke voldsomt tilstrækkelig som ven. Måske skulle han gå ind og finde ham dér løven, og fortælle ham en ting eller to om at behandle Summer ordentligt? Men det blev ikke til mere end tanker. Tibby var ikke trods alt ikke voldsomt intimiderende.

Men han var god til andre ting, og i stedet for at storme ind til festen for at finde idioten, fangede han Summer i et kram i stedet. ”Kom her, så. Det skal nok blive bedre på et eller andet tidspunkt. Jeg kan stadig godt prøve at snakke med Aedan C. Finnigan hvis du vil? Jeg skal nok lade være med at nævne dig, men du ved. Måske snakker de om sådan noget inden de sover?”

[Summer Maddox]

Summer havde ikke behov for en bedste ven, der var intimiderende eller fortalte folk en ting eller to om noget som helst. Det eneste, hun rigtigt havde brug for, fik hun, da Tibby trak hende ind i et kram. Og det gjorde han bedre end nogen anden på skolen, det var hun sikker på.

“Måske. Jeg ved det ikke. Det føles fjollet at bede om, når han jo tydeligt har gjort det klart, at han ikke kan lide mig,” svarede hun og tilføjede dystert: “senest her til aften.” Det gjorde stadig ondt i maven at tænke på, så hun lod være og nød bare, at hun havde én at kramme.

“Jeg bør nok bare komme over det.”

[Tibby Kendrick]

Tibby holdt stadig om Summer, og trykkede hende lidt ekstra ved hendes sidste kommentar. Det var også lidt varmere at stå sådan her, så der var ingen grund til at lade hende gå medmindre hun pludselig virkede til at have fået nok.

”Jeg tror det her forelskelses noget er fjollet generelt. Det er ikke smart eller rationelt på nogen måde,” musede han stadig med begge arme om hendes skuldre. ”Man falder åbenbart kun for dm man ikke kan få, og intet går op.”

[Summer Maddox]

Armene var foldet tæt om Tibby, og han fik da også et ekstra klem, da hans greb om hende strammedes blidt. Distræt strøg Summer hænderne op og ned over hans ryg i en halvhjertet indsats for at varme ham lidt

“Selvfølgelig er det ikke rationelt, fjolle. Det er jo lidt dét, der er meningen, ikke?” pointerede hun ind mod hans skulder og slap et lille suk.