Fuld type

[Alastair Fudge]

Lysander Scamander

Alastair var ikke komplet appelsinfri - det var der vist ikke nogen tilbage, der var - men han var i rimelig god stand. Langt bedre end den lyshårede, velkendte troldmand som han spottede ved den ene væg med et glas vand i hånden og en ærligt talt temmelig faretruende svajen.

Der var ikke meget barmhjertig samaritaner over ham, men i sin egen påvirkelse var der ikke så langt fra tanke til handling og han nåede lige over til den anden dreng i tide til at lægge en støttende hånd mod hans arm.

“Har du styr på det, Scamander?”

[Lysander Scamander]

Scamander havde ikke styr på det. Han var ved at få det, mente han, men mistede absolut en hel del over at mærke Alastairs hånd på hans arm. Hvad han vandt var sommerfugle i maven og røde ører.

"Næh," svarede han da også helt ærligt. "Jeg tror jeg har fået nok at drikke." Måske også mere end nok, men den voldsomt fornuftige vejleder kunne ikke få den slags over sine læber. Han ville også hellere have halvskotten på sine læber. Ærlig talt.

[Alastair Fudge]

Alastair bøjede nakken lidt frem, som han så undersøgende på den lyshårede vejleder, der kun lige så ud til at holde sammen på sig selv. Skepsissen var klar i hans blik, men han var også en smule underholdt - og det gjorde sig klart. "Aha," konstaterede han muntert. "Og lidt mere til, tror jeg," konstaterede han med et skævt, drenget smil. Hånden forblev fast lukket om Lysanders arm for at hindre ham i at vælte.

"Skal vi ikke finde et sted, hvor du kan sidde og drikke dét der uden at være ved at vælte over dine egne fødder?"

[Lysander Scamander]

Åh Gud. Han var tæt på. Lysander magtede det ikke. Han sank og blinkede en enkelt gang tungt, før han nikkede svagt. Hvorfor skulle det lige være Alastair?

"Jeg har ellers også drukket vand," konstaterede han, som han gav op og støttede sig til den ældre slytherinelev med sommerfugle i hele mellemgulvet og vat i hjernen. "Måske var det vodka..."

[Alastair Fudge]

Alastair fnøs. "Helt sikkert vodka," kommenterede han tørt. Lugten af spiritus var stærk, men nu havde han ligesom taget ansvaret på sig - hvilket var klart, som Lysander pludselig havde lagt en del vægt på ham. Der var ikke meget andet for end at fikse og med lidt besvær fik han den anden med ud i en mellemgang, hvor han havde lagt mærke til at der var en lille bænk med puder på.

"Her. Sid," bød han. "Skal du have mere vand?"

[Lysander Scamander]

Lysander havde drømt om at synke ned i en blød sofa sammen med Alastair, men det var tydeligvis ikke aftenen, hvor hans drømme gik i opfyldelse. Han dumpede ned på bænken og åndede tungt ud, før han løftede blikket til halvskotten og langsomt nikkede.

"Ja tak," forlod det ham et øjeblik senere. "Kommer du så tilbage også?"

[Alastair Fudge]

Sofaerne var mere eller mindre stopfyldt med snavende teenagere og han valgte at prioritere et tomt rumt, fremfor et fyldt med mennesker. Hvis nu Lysander skulle kunne finde på at kaste op ud over sine fødder, ville han i hvert fald selv foretrække at der ikke var andre til at se det.

"Nej, jeg spurgte bare om du ville have vand for sjov," svarede han tørt, men den lidt ynkelige skikkelse fik ham alligevel til at smile svagt. "Lad være med at falde ned, før jeg kommer tilbage, ikke?"

[Lysander Scamander]

Lysander glippede med øjnene, før han fangede sammenhængen og ørerne blussede helt op i pink. Han trak dog også lidt på smilebåndet. "Ja, okay," medgav han lidt dumt.

Da Alastair gik var det med vejlederens blik følgende ham, men var det nogensinde rigtig anderledes?

[Alastair Fudge]

Alastair havde ikke regnet med at han skulle have ansvar for nogen til festen. Da han fandt ud af at Gillian skulle med, ville han have troet at det var hende, han skulle holde styr på. På en eller anden mod var han dog endt med at tage ansvar for en fuld vejleder og selv da der var en, der stoppede ham for at snakke, glemte han det ikke helt.

Det tog dog et øjeblik længere end det ellers ville, før han kom tilbage - nu med et glas, som han overrakte efter han havde plantet sig ved siden af Lysander. "Stadig i live?"

[Lysander Scamander]

Lysander var fuld, men ikke så æskeberuset, at han ikke kunne holde sig selv siddende oprejst. Han sad til gengæld og gennemgik grundene til ikke at tilstå sin kærlighed til Alastair. Det tog al den tid det varede før baskeren kom tilbage og satte sig ved siden af ham. Og grundene forsvandt alle sammen igen, da han så op i de meget blå øjne og tog imod glasset med vand.

Han smilede lidt og nikkede svagt. "Lige ved og næsten," bemærkede han halvtørt, før han drak en god tår af glasset. "Tak."

Det hjalp faktisk lidt, selvom det der måske mest hjalp var, at de sad så tæt på hinanden, at deres lår strejfede hinanden. Lysander tog en dyb indånding. "Denne her aften har bare været fyldt med mærkelige samtaler," konstaterede han lidt ud af det blå.

[Alastair Fudge]

Alastair var selv et sted, hvor han overvejede om det måske så småt var ved at være tid til at tage hjem. For nu sad han dog med Lysander, selvom han ikke ligefrem var typen, som særligt mange ville kalde for omsorgsfuld. Måske var det en følelse af pligt overfor sin far, der fik ham til det. Måske var det fordi, at han i sidste ende egentlig ikke havde det store imod vejlederens selskab.

Han tænkte ikke så meget over det og da Lysander talte, drejede han han blot hovedet mod ham, tydeligvis ikke selv så optaget af tanker. "Jaså?"

[Lysander Scamander]

Det kunne have været sådan et godt øjeblik, hvis ellers Lysander kunne trylle, at verden så anderledes ud end den gjorde. Han drak en tår vand mere og så i stedet bare ind i de latterligt blå øjne på den dreng han havde haft følelser siden han vidste, at man kunne have følelser for drenge.

"Lachlan McKenna er homo," røg det lidt for ærligt ud af ham. "Eller biseksuel, måske," fulgte han op med en svag panderynke. "I hvert fald til drenge. Vidste du det?"

[Alastair Fudge]

Alastair stivnede. Det var ikke en samtale, han havde forventet, at han skulle have og det efterlod ham med en pludselig forsvarsbevidst følelse i kroppen og en udstråling der ændrede sig fra at være munter og imødekommende til den næsten udtryksløse maske, som oftest kendetegnede ham.

"Nej. Det vidste jeg ikke," konstaterede han i et temmelig fladt tonefald.

[Lysander Scamander]

Lysander var måske nok fuld, men han var ikke helt blind. Han sank en mundfuld vand mere og klarede halsen forsigtigt.

"Undskyld," konstaterede han lidt spagt. "Jeg vidste ikke du havde det... Anstrengt med den slags."

Hans hjerte hamrede afsted og var på vej til at knække over i processen. Kunne det passe, at han havde taget fejl?

[Alastair Fudge]

Alastairs velvillighed til at hjælpe det fulde spetakel ved siden af faldt ganske drastisk med samtaleemnet. Han brød sig ikke meget om McKenna - sådan som det var med de fleste spillere fra de andre Quidditchhold - men han brød sig til gengæld heller ikke om måden Lysander talte om ham på.

"Jeg har det anstrengt med sladder," svarede han, kort for hovedet og uden den mindste antydning af, at han havde tænkt sig at tage stilling til Lysanders antagelse. Han rejste sig igen, pludselig med et behov for at komme væk fra samtalen og hvad den indebar.

"Kan du klare det herfra?"