Bobler og kager

[Jemima Burke]

Der var stadig nogle timer til midnat og Jemima havde sneget dig væk fra sine forældre og endda formået at få et glas boblen vin med sig. Den var sød og prikkede på tungen og hun var ret sikker på, det ikke ville være sidste gang hun drak den slags.

Hun snuppede en kage fra et fad på vej forbi og stak den i munden mens hun vendte sig, og slap en overrumplet lyd, stadig med kagen mellem læberne, da hun næsten gik ind i Algernon McLaggen "'Hvd?" mumlede hun udenom kagen, tog den med den frie hånd og rankede sig lidt.

[Algernon McLaggen]

Algernon havde fået øje på en velkendt skikkelse i en lille kjole og et par høje hæle, og var netop på vej over til hende, da hun pludselig vendte sig om og næsten væltede ind i hans arme af sig selv.

”Jem,” hilste han med et smil og et drenget glimt i øjet. ”Det ser da lækket ud,” bemærkede han.

[Jemima Burke]

Hun havde ellers bestemt at prøve at lade sarkasmen blive hjemme, men Algernons kommentar fik hende helt naturligt til at vende øjne "Det ser godt ud, men det er lidt tørt med en eftersmag af blævreorm." gav hun tørt igen og gik til siden for at gå forbi ham, mens hun morede sig lidt over sin egen sammenligning. Lidt ligesom Alissa. Pæn udenpå, men rådden indeni.

[Algernon McLaggen]

Algernons smil blev lidt bredere mens hovedet faldt en anelse på skrå.

”Jeg ved ikke helt om jeg vil tro på, at Alissa serverer tørre kager der smager af blæverorm.” Tvetydigheden i hans første bemærkning havde været helt med vilje.

[Jemima Burke]

Jemima stoppede igen, da hun ikke helt kunne komme forbi ham "Nej? Så var det nok din lamme kommentar der fik dem til at smage dårligt." hun smilede sukkersødt med hovedet lidt på skrå "Du burde virkelig udvide dit repetoire med noget nyt. Måske det skal være et nytårsforsæt?"

[Algernon McLaggen]

Han løftede et bryn, men smilet hang ved. ”Touché. Jeg vil tænke over det.” Medgav han uden at have nogen som helst intentioner om at efterleve det.

”Hvad med dig, Jem? Hvad er dit nytårsforsæt? Nogen vovede planer for 2027?”

[Jemima Burke]

Lidt mod sin vilje trak det i hendes ene mundvig "Imponerende. Den kan tænke." spøgte hun sarkastisk og tog en mundfuld bobler af det glas hun havde i den anden hånd.

Hun sank med en skuldertrækning "Ud over at blive færdig, komme videre og slippe for skolen?" og endnu mere mange af dem der gik på den sammen med hende "Ikke rigtigt noget. Hvorfor lave løfter til sig selv man alligevel aldrig holder."

[Algernon McLaggen]

”Jeg har hørt at løfterne holder bedre, hvis man finder en at kysse når klokken slår tolv.” Indskød han med et sigende smil, ”og du ved… Jeg står altid klar til at hjælpe en kollegianer i nød.”

[Jemima Burke]

Jemima fnøs og så på ham med et hævet øjenbryn "Sure.. det er da lige det jeg har lyst til mine forældre skal se i aften." hun lagde hovedet lidt på skrå "Eller du har måske glemt de fleste af os har sådan nogen på slæb i aften?" hun kastede et blik rundt "Du har måske ikke?"

[Algernon McLaggen]

Algernon grinte bare og kom unødvendigt tæt på hende, da han gik et par skridt forbi hende for at tage et af de mange glas med glitrende væske, der stod nydeligt serveret på et bord bag hende. Han vendte sig hurtigt mod hende igen.

”Vi behøves jo ikke stå og hænge ud foran dine forældre klokken tolv. Det er et ret stort sted, trods alt, så jeg tror lige vi ville kunne klare at finde et andet sted.” Han løftede glasset lidt henkastet, men med en vis elegance, inden han tog en tår.

”Du kan tænke over det. Der er stadig noget tid til midnat.”

[Jemima Burke]

Jemima blev stående, men lænede sig lidt væk da han rakte forbi hende efter et glas. ikke tale om han skulle have tilfredsstillelsen i, at hun veg for ham "Sure. Selvfølgelig skal jeg tænke over det." svarede hun tørt og vippede glasset lidt mellem fingrene "Du giver virkelig aldrig op, gør du?"

[Algernon McLaggen]

Han rykkede selvsikkert et enkelt skridt tættere på hende, og tog endnu en tår uden at slippe øjenkontakten.

”Gør du?” Det drillende glimt i øjet var blev erstattet med et lidt mere seriøst, men smilet hang ved endnu.

[Jemima Burke]

Jemima hævede begge bryn denne gang og sendte ham et skeptisk blik "Nu er det dig der bliver ved at prøve at score mig, ikke omvendt." pointerede hun og selvom hun ikke havde den fjerneste plan om, at give efter for det, var det alligevel en smule rart, at nogen i det mindste synes hun var ok nok til at bage på.

[Algernon McLaggen]

Han grinte lidt igen, ”ja ja. Men giver du nogensinde op på at spille kostbar?” Blikket var lige dele insisterende, drillende og flirtende, og hans blik veg ikke fra hendes ét sekund.

[Jemima Burke]

Jemima holdt glasset foran sig, som en slags ubevidst skjold mellem hende selv og den insisterende kollegianer "Måske.." begyndte hun og fortsatte "Hvis jeg en dag vågner op og finder ud af, at der ikke er noget i verden jeg ønsker mig mere, end at blive et hak i din sengestolpe." gav hun igen, med et blik der besvarede udfordringen i hans.