Det grønne monster

[Keeran Appleton]

Keeran vidste ikke med sikkerhed, hvad der foregik i Toms tanker, og det var nok ganske godt. Han tog bare en tår og betragtede englænderen have en langsom sammensmeltning.

"Har mig?" gentog han tørt og hævede et bryn.

[Tom Yaxley]

Tom klemte øjnene lidt sammen. “Du ved hvad jeg mener,” svarede han iltert, omend han holdt sin stemme lav, næsten hviskende.

“Er det slut?”

[Keeran Appleton]

For første gang flakkede Keerans blik og han rettede sig op i sin fulde højde, ragende bare en lille smule over Tom.

"Er det virkelig tiden og stedet til dén samtale?" spurgte han dæmpet, advarende.

[Tom Yaxley]

Tom stirrede på Keeran i et langt øjeblik, imens han stod og så skarp og autoritær og irriterende fræk ud. Han bed tænderne sammen og drejede sig om på hælen og gik.

Merlin, nej, det var ikke stedet, men han var dybt såret og rasende og i tankerne forestillede han sig allerede, at det var slut.

[Keeran Appleton]

Keeran kvalte et dybt, opgivende suk over dramatiske Tom og i to lange skridt var han oppe på siden af ham, så det ikke så så dramatisk ud. Han stoppede først, da de var nået lidt væk fra festlighederne.

"Hvad er det, du vil have, Tom?" knurrede han lavmælt.

[Tom Yaxley]

De stod på en lille, tom gang på vej til garderoben og da der ingen mennesker var, lagde Tom ingen dæmper på sit blik, der mødte Keerans fyldt med følelser, som ellers var indestængte.

“Jeg vil bare vide om det er slut mellem os nu,” svarede han hæst.

[Keeran Appleton]

Blikket ramte hårdt i brystet, men Keeran var en mand og gav ikke efter for følelser på den måde. Flakkende blikke og blanke øjne var for kvinder og bøsserøve.

"Det er det vel," konstaterede han. Det havde ellers ikke været planen, men han kunne ikke riskere, at Tom skabte sig.

[Tom Yaxley]

Tom var måske en bøsserøv, men i det mindste var han ærlig med sine følelser. Hans øjne blev nemlig blanke ved svaret og uforvarende faldt en enkelt tåre fra dem, før han snøftede hurtigt ind og blinkede.

“Okay,” svarede han, stadig hæst. “Det var bare det jeg ville vide.”

Han rømmede sig og rankede ryggen, men fuldblodsmasken var ikke helt gledet på endnu. “Farvel Keeran,” sagde han med smerte i brystet. Fingerspidserne strejfede ireren, før han vendte sig og gik med hastige skridt væk.

Lukket?

[Keeran Appleton]

Det var over ti år siden, at følelserne var blevet begravet dybt, men noget i dybet rørte alligevel på sig over Toms reaktion. Ikke at det lod sig vise i irerens træk, der var lige så kontrollerede som altid, mens berøringen var som en roterende knivsæg i hans indre.

Først da assistenten vendte sig om og forlod ham, blinkede Keeran og fandt sig pludselig efterladt med følelsen af at have mistet noget dyrebart.

afsluttet