Ingen forstår mig

[Felix Burke]

Calliope Zabini

Det var sent og Felix var på vej mod opholdsstuen, mens han overvejede hvordan han skulle mene at aftenen var gået. Han var kommet op at skændes med to, først sin lillesøster og så en Hufflepuff pige. Hvad var der ved at ske med ham? Folk plejede at kunne lide ham, men nu var det hele ved at blive så uoverskueligt. Han kunne snart ikke håndtere presset mere, men han blev nødt til det, ellers ville hele hans verden gå i spåner.
På vej forbi pigernes badeværelse, var han lige ved at støde ind i Calliope og måtte stoppe brat op for ikke at vælte hende.
"Se dig dog for!" Udbrød han forskrækket, men så så hvem det var. "Åh, hej Calliope, undskyld, jeg så dig slet ikke." Bemærkede han og smilede skævt.

[Calliope Zabini]

Calliope havde misset en temmelig stor del af festen på sit eventyr med Finley Runcorn, og hun kunne stadig ikke gå helt lige, da hun væltede ind på pigernes badeværelse. Det var da også lige i sidste øjeblik, før hun nåede kun lige akkurat at kaste sig ind i en af båsene, før maven gav efter og en god del af rødvinen, de havde stjålet fra spøgelsesfesten, røg op igen.

Det meste af den grå maling, der engang havde dannet kostumet af Den Grå Dame, var ved at smelte ned ad hendes kinder og kjolen havde også set bedre dage, da hun uelegant tumlede ud fra badeværelset igen. Og direkte ind i en ældre elev.

"P-" Hun nåede ikke videre i sit aggressive svar, før det gik op for hende, at det bare var Felix. Lidt af irritationen fordampede igen. "Jeg så heller ikke dig," indrømmede hun med et fnis.

[Felix Burke]

Den svage duft af rødvin og opkast var ikke ligefrem charmerende, men Felix var selv så fuld, at han knapt nok bemærkede det. Lyden af Calliops fnis gjorde ham i bedre humør. Hvorfor var alle piger ikke sådan? En impulsiv tanke kom ind i hans hoved og han lænede sig ned og kyssede hende hurtigt på kinden.
"Har du en god aften?" Spurgte han og så hende i øjnene, mens han nussede hende lidt i håret.

[Calliope Zabini]

Felix havde leget med Clinton, da de var yngre og af samme årsag havde Calliope nok altid set ham som en ekstra bror. Hun rynkede derfor også en smule på næsen, da hun blev kysset på kinden og nusset. Det var ikke den måde, folk normalt var omkring hende.

“Ja, den var okay,” svarede hun, let snøvlende. “Hey, vidste du at næsten hovedløse Nick holder fest hvert år nede i kælderen?”

[Felix Burke]

Der var bare nogle ting der var svære at kontrollere og Calliope var så sød og pæn, at han ikke kunne lade hende være.
"Nej det vidste jeg ikke." Sagde han og smilede svagt. "Har du været dernede til fest? Er du ikke lidt for ung til den slags?" Spurgte han og så bekymret på hende. Det gik jo ikke at en sød pige som Calliope fik et dårligt ry.

[Calliope Zabini]

Callie rystede lidt på hovedet. En bevægelse, der satte liv i de mange krøller. Hun trak sig lidt væk, så hans hånd også faldt væk fra dem.

“Jeg er gammel nok, hvis du vil vide det,” mumlede hun og lagde armene over kors. “Og det var vildt kedeligt. Bare en masse rådden mad og spøgelser, der skændtes om, hvilket årstal det præcis var, at en eller anden var død på tønden.”

[Felix Burke]

"Okay, det lyder faktisk ret kedeligt og her troede jeg, at jeg gik glip af noget." Sagde han og grinede afdæmpet, mens han lagde en arm om hende. Derefter lænede han sig ned mod hendes øre.
"Må hellere følge dig op til opholdsstuen, du lugter som om du har fået lidt at drikke." Bemærkede han med et svagt smil på sine læber og begyndte at gå, uden at give hende chancen for at bestemme om hun ville med eller ej.

[Calliope Zabini]

Det havde været kedeligt, men Calliope åbnede alligevel munden for at protestere. Hun kunne dog ikke så godt indrømme, hvad hun havde lavet med Finn bagefter eller hvordan hun var blevet så fuld. Derfor rev hun sig heller ikke fri, men lod ham føre hende af sted.

“Det snurrer,” mumlede hun. En indrømmelse, hun aldrig ville kunne komme med over for sine jævnaldrende venner. Men Felix var anderledes.

[Felix Burke]

Opmærksomt gik Felix op ad trappen, mens hans blik hvilede på Calliope. Et øjeblik blev han en smule mistænksom, ikke overfor hende, men måske overfor den person der havde givet hende så meget at drikke.
"Det snurrer?" Spurgte han og stoppede med at gå, fordi trappen var på vej væk fra det podie de skulle op på.
"Sig mig hvor meget har du drukket?" Spurgte han og forsøgte ikke at lyde dømmende.

[Calliope Zabini]

Calliope havde egentlig haft det ret fint med bevægelsen og det faktum, at opholdsstuen blev ved at komme tættere på. Brynene var trukket lidt sammen, som hun kiggede op på ham.

“Ikke meget, okay?” løg hun defensivt. For at dele en helt flaske vin med sin ven, når man kun var fjorten, var bestemt mere, end hendes mave kunne følge med på. “Hvorfor er du sådan?”

[Felix Burke]

"Fordi du er fjorten og har drukket meget mere end du ellers ville gøre og jeg er bekymret for om der er nogen der har forsøgt at udnytte dig." Sagde han alvorligt og strøg hende hen over armen.
"Bare pas på okay? Vi behøver ikke tale om det." Sagde han og smilede til hende, mens han kyssede hende på siden af hovedet. Det var alligevel ikke sjovt for hende at høre om, hvor klamme mænd kunne være.

[Calliope Zabini]

En fold havde sneget sig ind over hendes næseryg og Calliope ormede sig lidt væk fra hans kys på samme måde, som hun ville gøre der, hvis hendes mor stadig kyssede hende. Eller nogensinde havde gjort det.

“Du er fjollet, Felix. Det var bare Finn,” mumlede hun. Hun og slangen havde leget sammen, siden de var helt små og på den måde, han så på og talte til hende, frygtede hun ikke nogensinde at han skulle have lyst til noget andet end det venskab, de havde nu.

[Felix Burke]

"Okay." Sagde han og smilede en anelse, mens hans blik gled ned over hende. Ej hvor var hun altså sød at se på.
"Det er også bare fordi du er så pæn, at jeg tænker at alle drenge må tænke på den måde." Bemærkede han og slækkede grebet lidt på hende, så hun kunne få lidt plads. Derefter begyndte han at gå igen. "Det var måske lidt mærkeligt at sige." Sagde han og skar en undskyldende grimasse.

[Calliope Zabini]

Med Pansy Parkinson som mor, følte Calliope bestemt ikke smuk. Hendes næse var ikke lille og fin og hendes hår ikke glat og blankt, så hun stirrede ganske forståeligt på Felix, som om han havde sprunget en sikring.

“Det er ekstremt mærkeligt. Du skal ikke lave sjov med mig,” mumlede hun surt og lagde armene over kors.

[Felix Burke]

Reaktionen overraskede Felix, men han var også en hvid priviligeret mand der ikke vidste hvordan det var at have kruset hår.
"Det gør jeg da ikke. Du er smuk Calliope. Ved du ikke det?" Han stirrede lidt på hende, mens han forsigtig førte hende videre op ad trappen.
"Jeg synes du er pæn, selvom jeg godt ved, jeg ikke burde." Bemærkede han og blev lidt rød i hovedet.