Den triste klovn

[Penelope Parker]

Aftenen var startet virkelig godt, men det var hurtigt vendt og efter slagsmålet med Cailean Morgaine, var det lidt svært at huske, at hun havde været glad og sorgløs for ikke mere end et kvarter siden. Især efter at have fået et par irettesættende ord og besked på at gå direkte i seng fra sin far, der havde forladt hende på trappen. Den eneste, hun havde lyst til at tale med, var Aedan og det var ham, Evander Parker var gået tilbage i storsalen for at finde.

Så nu sad hun der som den mest triste klovn i Hogwarts historie og pillede ved sine strømpebukser, mens hun overvejede, om Mimi nogensinde ville titte frem igen efter alt det postyr.

Aedan C. Finnigan
Efter De små er sendt i seng

[Aedan C. Finnigan]

Aedan havde planlagt at tage med Tibby Kendrick til efterfest og ledte efter Parker, for at lokke hende med. Det var der han i stedet stødte på hendes far og noget forvirret kom ud af storsalen lidt efter med en dyb rynke i panden og fandt hende på trappen.

“Hvad sker der, Parks? Din far sagde du sloges med Cailean?”

[Penelope Parker]

Parker havde virkelig håbet på, at hendes far ikke var gået i detaljer med, hvorfor hun var blevet sendt i seng. Men det var selvfølgelig en tåbes håb og den flygtige lettelse, der flaksede i hende ved synet af Aedan, blev hurtigt kvalt under en ubehagelig knugen i maven. For de havde jo talt om Cailean...

"Ikke noget," mumlede hun og slog blikket ned til sine knæ, hvor strømpebukserne var løbet og nu havde et gabende hul.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan satte sig ned ved siden af Parker og møffede hende lidt med albuen. “Hvad? Pygmæpufftis med dig, Parks,” konstaterede han.

“Sig da hvad der skete, hva’?”

[Penelope Parker]

Blå øjne fandt Aedans, mens Parker lagde hånden over siden, hvor hans albue havde puffet. Mere af vane, end fordi det havde gjort ondt.

"Så siger du bare hvad sagde jeg," indvendte hun.

[Aedan C. Finnigan]

Aedan hævede begge bryn lidt. “Okay,” musede han. “Hvad sagde jeg?”

Han nappede hende lidt i siden. “Nu har jeg sagt det. Så kan du lige så godt fortælle mig hvad der skete.”

[Penelope Parker]

Parker skulede til ham og rykkede sig væk fra hans fingre, men tog da alligevel en dyb indånding.

"Han, øhm... Han sagde, at vi to skulle stoppe med at være kærester," svarede hun forsigtigt, blikket strygende nervøst over hans ansigt for en reaktion, mens hun fortsatte videre. Forhåbentlig uden et udbrud fra ham.

"Og da jeg sagde, han skulle blande sig udenom, blev han bare vildt sur." Mindet virkede rodet og kaotisk. "Jeg tror, det var ham, der tog fat først, men så skubbede jeg til ham og... Så gik det derfra. Vanya Patil-Fawley prøvede at stoppe det, men han var bare så..."

[Aedan C. Finnigan]

Aedan sad tilbage med store øjne og et forarget udtryk over forklaringen. Det havde han alligevel ikke forventet. Han tog en dyb indånding, men kunne alligevel ikke lade være, helt.

“Sikke en idiot,” røg det ud. “Kan du nu forstå, at han ikke er værd at prøve at være ven med? Han ødelagde din fest.”

[Penelope Parker]

Parker var enig i, at Cailean var en kæmpe idiot, men det føltes alligevel forkert at sætte ord på det. I stedet tog hun en dyb indånding og trak på skuldrene.

"Jeg tror heller ikke, han syntes, at det var sjovt," forsvarede han ham alligevel, selvom arm og skinneben stadig gjorde ondt efter slag og spark. Men heldigvis var det ikke længere ømt, hvor han havde trukket hende i håret.

[Aedan C. Finnigan]

“Parker,” udbrød Aedan frustreret. “Idioten slog dig. Du har ikke noget at fortryde, andet end at spilde mere tid på ham.”

[Penelope Parker]

Parker rynkede brynene. "Og jeg slog og sparkede ham. Jeg... jeg spyttede endda ud efter ham," indrømmede hun, men var for irriteret over den manglende forståelse til for alvor at udstråle dårlig samvittighed over sine handlinger. I stedet rejste hun sig op.

"Og du er ikke meget bedre. I fortæller mig alle sammen, hvad jeg skal gøre og føle, men det bestemmer I altså ikke."

[Aedan C. Finnigan]

Aedan så noget vantro på Parker, da hun rejste sig. En ting var at forsvare røvhullet, men at sige at han var ligesom ham?!

“Jeg siger ikke hvad du skal føle,” protesterede han. “Jeg siger han et spild af tid at være ven med. Han gør dig hele tiden ked af det. Men fint. Hvis du vil være ven med ham, så spild da tiden på det.”

Han slog ud med den ene hånd.

[Penelope Parker]

Parker lagde armene over kors og så såret ned på sin bedste ven. "Fint, det vil jeg gøre. Tak for forståelsen. Jeg skal i seng nu. Godnat."

Og med de ord vendte hun ryggen til ham og trampede op ad trapperne.

[Aedan C. Finnigan]

“Parker for...” Aedan satte op af trappen efter sin kæreste og indhentede hende hurtigt. “Hallo, stop lige,” bad han.

“Hvorfor bliver du sur på mig? Jeg prøver jo bare at forsvare dig fra idioten, der slog dig og gør dig mega ked af det.”

[Penelope Parker]

Der gik et trin eller to, før Parker alligevel stoppede på trappeafsatsen og vendte sig mod ham igen. Konflikten stod skrevet over hendes træk og formede en linje mellem hendes bryn.

“Jeg kan bare... jeg vil ikke...” Hun kæmpede lidt med det, før hun så direkte ind i Aedans blå øjne. “Var det også sådan, du snakkede om mig, da du ikke ville være min ven mere?”