Usmageligt

[Finley Runcorn]

Frem for at smække en kløende paryk på hovedet, havde Finn krøllet lokkerne med en besværgelse. Det var nemt nok, når man havde den rette motivation. Selvfølgelig havde han forsøgt at finde Helena Ravenclaw, Den Grå Dame, for at se om han kunne være overbevisende i kostumet, men spøgelser var næsten ligeså svære at finde, som de var akavede at træde igennem... I det mindste havde han en substitut.

En der ikke tudede når hun så ham. Selvom det kunne være ret morsomt.

"Puuunch." Efter middagen, havde han fundet frem til veninden. Et glas blev rakt mod hende, men ordet blev medfulgt af en blød knytnæve mod hendes skulder. Verdens dårligste pun.

Calliope Zabini

[Calliope Zabini]

Efter Calliope godt og grundigt havde skilt sig af med kostumet, hendes forældre havde sendt hende, havde hun gjort sig overraskende meget umage med sit kostume som Den Grå Dame.

Det var ikke lige så fedt alene og Callie trippede lidt utålmodigt under middagen, før hun endelig kunne søge ud i salen i søgen efter ham. Men Finley fandt hende først og hun vendte sig om mød det bløde slag.

"Pf," fnøs hun. "Hvis ikke dine standarder var så lave, ville jeg sige, at det var for lavt."

[Finley Runcorn]

Finn havde fået et smugkig på Cals kostume tidligere. Det var fedt, men han var ikke typen der slyngede mange komplimenter rundt. Selvom blikket da rykkede sig en ufrivillig omgang nedad, før han fangede hendes øjne igen, med et underholdt udtryk malet over ansigtet.

"Du er min ven. Siger det ikke lidt om mine lave standarder?"

[Calliope Zabini]

Callie havde selvfølgelig ikke forventet, at det ville være så verbalt et selvmål, men hun var efterhånden vant til det. Hun ville aldrig indrømme det, men Finley var nok oftest hjernen i foretagendet.

"Jo, det troede jeg, vi havde etableret," svarede hun selvironisk og blinkede til ham.

[Finley Runcorn]

Smilet var karakteristisk for Finley. Det var både uskyldigt og djævelsk på samme tid. "Drik." Han puffede til stilken af hendes glas en enkelt gang i en anmodning, før han hævede sit eget.

"Lad os håbe at de ældre elever har spiket den." Sandheden var, at han aldrig havde været fuld. Medmindre man medregnede dengang han kom til at smage på en af farens ufærdige eliksirer.

[Calliope Zabini]

Det ene bryn blev hævet i en blød bue over højre øje og Callie skulle lige til at komme med en kommentar om, at han aldeles ikke skulle beslutte det, da han fortsatte sin skål.

"Hear hear," endte hun alligevel med at erklære og tog en tår. Hun havde været på Quidditchholdet i et par måneder og havde prøvet at være fuld en gang eller to, men det var ikke noget, hun havde imponerende minder med.

[Finley Runcorn]

Finn tog en ordentlig slurk. Som forventede han, at det kunne blive dagen, hvor han faktisk ville indhente det forsømte. Han vidste selvfølgelig ikke at punchen var fuldstændig normal. Urørt.

Den røde farve havde stænket mundvigene lidt, da han sænkede glasset igen. "Kan du li' mit look?" 

[Calliope Zabini]

På opfordringen kastede Calliope et vurderende blik over kammeraten og så til ham med et uimponeret bryn hævet, men dog en let sitren i mundvigen.

"Det er vel okay," svarede hun. "Godt, du havde din Grå Dame. Ellers var jeg ikke sikker på, man kunne genkende dig."

[Finley Runcorn]

Finn var ikke så imponeret over hentydningen bag bemærkningen, og det kunne ses i måden han klemte øjnene en minimal smule sammen på.

"Hvis nogen kommer i tvivl, kan vi bare reenacte dit mord..." Foreslog han dramatisk. Gavtyvesmilet dirrede igen.

[Calliope Zabini]

Callie slap et fornøjet fnys. Mordtrusler. Det var humor, hun kunne grine med på. I hvert fald når de kom med det smil, hun aldrig ville indrømme, faktisk var meget sødt.

"Eller skabe ny historie, hvor kvinderne tager ansvar for deres skæbne og dolker, før de selv bliver dolket," pointerede hun og tog en tår mere.

[Finley Runcorn]

Selvom Finn altid havde været langt mere underholdt i Cals selskab end nogen fyrs, himlede han alligevel med øjnene over den herstory, som blev fremlagt.

"Ideen ville være spoleret med den omskrivning. Synes du ikke?" Nogle kæder hang fra hans bukser. Ikke ægte, ganske vist. Den Blodrøde Baron bar dem som tegn på hans synd.

"Historie er historie."

[Calliope Zabini]

Callie trak på skuldrene og besluttede sig for at skåne Finley et længere foredrag om mænds privilegier. Han var immervæk hendes bedste ven. Idiot eller ej.

"Der er dog godt nok nogle røvsyge kostumer rundt omkring," bemærkede hun i stedet og vendte blikket mod salen.

[Finley Runcorn]

Finn vidste at Cal ofte havde ret. Selvom han ikke gav hende credit for det. Blikket fulgte snart hendes rundt i salen. Det undersøgte de forskellige elever og gevandterne de havde trukket i.

Misfornøjelsen fik trukket næsen lidt op. "Mange er lidt pussenussede." Han kiggede over mod pigerne fra årgangen over dem. Sirenerne. "Man har lidt lyst til at spilde punch på kjolerne. Det er allehelgen. Det er sådan man får sirenerne til at skrige op."

[Calliope Zabini]

Callie kunne ikke lade være med at grine og så ubevidst over mod skolens bogstavelige dronninger. I hvert fald for aftenen. Hun himlede med øjnene.

"Det eneste, der er uhyggeligt, er deres manglende kreativitet," pointerede hun tørt.

[Finley Runcorn]

Finn nikkede bekræftende. Sirenerne var pæne. Uden tvivl. Men dybt uinteressante. Han nippede til punchen igen.

"Og det faktum, at alle drenge savler over dem." Han tænkte ikke lige over at han faktisk inkluderede sig selv lidt i den påstand.