Ham der den søde

[Lorcan Scamander]

Lorcan havde haft en stråtanke hvorvidt de kunne finde et andet sted i Weasley familiens hus. Han havde i et kort øjeblik været ligeglad. Men så havde han indset at Raja fortjente mere end det. Han var jo vild med hende.

Han brummede uden rigtigt at svare på noget af det hun sagde. Han var så småt ved at affinde sig med at de nok blev nødt til at gå tilbage til festen. "Det må blive en anden gang så" sagde han og sukkede en anelse. Han flyttede sine hænder og hvilede dem mod hendes hofter.

[Raja Patil-Shafiq]

Raja løftede sig på tæerne for at kysse Lorcan igen. Et løfte om mere ved en anden lejlighed? Hun gjorde sig i hvert fald umage for at indprente sig selv i hans hukommelse og snoede sig lidt ind imod ham, før hun trak sig væk igen og snoede sig ud af hans greb.

"Der bliver en anden gang," konstaterede hun med et skævt smil. "Hvis det står til mig." Hun fugtede sine læber. "Vil du med ud og have lidt luft? Jeg synes her er frygtelig varmt..."

[Lorcan Scamander]

Lorcan måtte indrømme at han ikke havde den største lyst til at forlade værelset nu hvor deres læber igen mødtes i et mindst lige så heftigt kys som de andre. "Jeg har aldrig lyst til at slippe dig" hviskede han nærmest hæst. En tydelig effekt på at han stadig var påvirket af aftenens alkohol indtag. Men han var ligeglad. Raja måtte gerne få at vide at han var vild med hende.

Han nikkede stille til hendes svar. "Den er jeg med på" sagde han og smilte ned til hende. Han pustede til de blonde hår der klistede sig til hans pande. "Åh ja, lad os"

[Raja Patil-Shafiq]

Raja smilede skævt og tog Lorcans ene hånd i sin. Hendes fingre flettede sig ind imellem hans, før hun tog et skridt bagud og trak ham med. "Kom så, Scamander," opfordrede hun lavmælt og med latter i stemmen. Hun vendte sig først om da de nåede døren og slap ham ikke, heller ikke ikke da de gik ned af trappen igen.

Et enkelt pift lød et sted fra, som hun masede sig gennem menneskemængden i gangen og hev sin fangst med udenfor. Omme på den anden side af huset var der mere stille og hun slap ham for at hoppe op at sidde på gelænderet til terassen igen. Det var ikke længe siden hun havde siddet præcis samme sted og talt med Lachlan.

"Så," konstaterede hun. "Hvor længe har du været vild med mig?"

[Lorcan Scamander]

Lorcan fulgte roligt med Raja som hun trak ham med gennem huset. Han løftede den anden hånd op i luften da der blev fløjtet efter ham. Det virkede måske lidt som en triumf; men Raja var godt scoret, om end det var hende der blev fløjet til eller dem begge for den sags skyld. Men det var ikke særlig mange tanker der fløj rundt i hans hoved. Det var som om en bombe af lyserødt støv nu herskede.

Han betragtede Raja som hun satte sig på terrassens gelænder. Et skævt smil trak op i den ene side af mundvigen og han lagde begge arme om livet på hende. Han havde ikke regnet med hvad der kom efter.

Lorcan klarede halsen og slog blikket ned. "Det, øh" han trak læberne sammen. "I lang tid?" han anede det ikke. Hun havde jo bare altid været der.

[Raja Patil-Shafiq]

Raja var ikke tilfreds med Lorcans placering lige foran hende. Han var høj og siddende på rækværket var de omtrent i øjenhøjde. Desuden kunne hun hive ham ind til sig med sine ben omkring ham. Og det gjorde hun, selvom han selv stod og så ned.

Hendes ene hånd fandt hans hage og tiltede den opad med et svagt smil, før hun kyssede hans læber. Den anden hånd støttede sig til hans skulder og hun var helt i sit es. Godt nok havde Mahir krævet af hende, at han ikke ville se hende i en busk med en eller anden den aften, men det her var ingen busk og Lorcan var ikke bare en eller anden.

Hun tog sig god tid til at belønne ham for at være sød og da hun trak sig væk hamrede hendes hjerte hårdt igen og hun smilede dumt.

"Det her bliver vi nødt til at gøre igen, Scamander," bemærkede hun lavmælt.

[Lorcan Scamander]

Lorcan mærkede den svage aften vind kilde ham i nakken. Følelsen blev forstærket endnu mere grundet stadiet han befandt sig i. Ordrende havde stadig svært ved at finde plads, og hjernen så ud til at arbejde på halvt kraft til trods for at Rajas tilstedeværelse blot havde øget hans humør.

Han modtog glædelig hendes kys og trykkede sig en smule tættere imod hende i det han inviterede til et mere intenst kys. Om end de bare fik følelsesløse læber gjorde ikke Lorcan noget; han ville gerne stå her med Raja hele natten, hvis det skulle være.

Hans smil var bredt men en anelse sløvt. Han betragtede Raja uden at sige noget til en start. Langsomt nikkede han med hovedet og holdte kort vejret. "Mmh. Hvad med nu?" De blå øjne hvilede på hende som et lille smil viste sig.

[Raja Patil-Shafiq]

Raja fnes over det knapt så intelligente, men meget tillokkende svar. Hun bed sig lidt i underlæben og strøg ham over kinden med den hånd, der for længst havde sluppet hans hage igen. "Okay," medgav hun endelig. "Men så også kun lidt endnu..."

Det havde været en lang aften, men den fortsatte en rum tid endnu. Der blev ikke tid til mere dans, for Raja havde travlt med at kysse på Lorcan til en grad hvor ingen deltagere til festen efterhånden kunne være i tvivl om, at der foregik noget. Da hun tog hjem var hun lidt beruset og hendes læber ganske ømme. Hun var åndssvagt glad og kunne ikke stoppe med at smile dagen efter.

Lukket