De små er sendt i seng

[Penelope Parker]

Mimi, der ellers stod på hendes skulder og så utålmodigt efter mere nus, krøb sig lidt sammen og Parker mærkede også en instinktiv trang til at beskytte sig mod Caileans lunefulde temperament.

"Jeg siger bare, at jeg ville ønske I kunne ordne det," pointerede hun og hævede en hånd for at stryge den over rottens ryg.

[Cailean Morgaine]

Cailean havde egentlig haft en ganske udmærket aften. Sådan, med undtagelse af at hans bedste ven gik og væltede i skørterne på hans værste fjende. Men bortset fra dét havde den vel været udmærket og om ikke andet, havde han været i et okay humør. Ingen vredesudbrud eller hidsige anfald. Men lige nu var det godt nok svært ikke at blive en smule oprørt. Parker var godt i gang med at trykke på knapperne, i hvert fald.

”Og jeg siger bare, at det ikke er mig du skal sige det til! Det er Aedan der er problemet, så måske skulle du selv ordne det, okay?” Sammenhængen var måske ikke helt skarp, men så måtte hun jo bare hører hvad han mente og ikke hvad han sagde.

[Penelope Parker]

Hånden dumpede ned langs hendes side igen, faldt med skuldrene. Det var simpelthen umuligt at vide, hvordan man dansede uden om Caileans grimme sider. Tanken blev i hvert fald ved at vende tilbage sammen med en ubehagelige knudren i maven.

"Jeg bestemmer ikke, hvad Aedan gør eller tænker," pointerede hun, en smule tandløst i sammenligning med Cail.

[Cailean Morgaine]

Cailean vidste ikke ret meget om at være kærester, men han var da ellers ret sikker på, at de indebar nogen grad af bestemmelse over den anden. Hvad var pointen ellers? Det var derfor umuligt for ham, ikke at fnyse af Parkers dårlige undskyldning.

”Whatever, Parker. Jeg gider ikke snakke om Aedan, og hvis det er det eneste du har i hovedet for tiden, så finder jeg altså noget andet at lave.” Truede han og gjorde en bevægelse til at gå.

[Penelope Parker]

Parker var lidt i tvivl om, hvordan det egentlig var endt dér, men hun kunne ikke så godt ændre det nu. Hun himlede da også lidt med øjnene af ham, men huskede sig selv på, at det sikkert heller ikke altid var nemt at være Cailean.

"Hvor har du været?" spurgte hun i stedet uden at tage hensyn til truslen.

[Cailean Morgaine]

Hvis Cailean havde lavet samme nummer overfor en af de andre, var der en stor sandsynlighed for, at de bare havde ventet på han rent faktisk gik. Men Parker var lidt nemmere at manipulere med. Selvom hun fandt sig i langt mindre nu, end hun havde gjort for nogle år siden, inden hun klippede sit hår og begyndte at stå mere op for sig selv.

Han rettede sig lid op og så på hende. ”I kælderen.” Svaret var kort, men ikke afvisende overfor emneskiftet.

[Penelope Parker]

I det mindste lod situationen lige nu til at bevæge sig væk fra en konflikt med Parker og Cailean stormende i hver sin retning. Men den slags var altid skrøbelige, så hun gik forsigtigt til værks.

“Hvad skete der i kælderen?”

[Cailean Morgaine]

”Spøgelserne holder fest.” Svarede han mens det forrige samtaleemne langsomt røg om i baghovedet. ”Det gør de hvert år, og det er åbenbart fordi Sir Nicholas døde på Allehelgensaften. Vidste du det?” En lille gnist tændtes i hans blik.

[Penelope Parker]

Med emnet om Aedan sevet i baggrunden, genfandt Parker lidt ro og nysgerrigheden rørte også på sig. "Virkelig?" spurgte hun og spidsede ører. Hun vidste faktisk ikke meget om skolens spøgelser.

"Nej, det havde jeg ingen anelse om. Og så er de nede i kælderen, eller hvad?"

[Cailean Morgaine]

Cailean nikkede og var allerede i bedre humør igen. ”Ja, de har sådan en buffet også, men med rådden mad og Corban og jeg opdagede det sidste år og sådan. Der var vi der bare ikke rigtig, men jeg har lige været indenfor og det okay cool, men det bliver lidt kedeligt efter noget tid.”

Det hjalp en del når han kunne få lov til at fortælle et eller andet og nogen lyttede til ham.

[Penelope Parker]

Parker var for fascineret af tanken om en spøgelsesfest til at blive fornærmet over, at de ikke havde sagt noget om det tidligere.

"Det lyder helt vildt," svarede hun og mente det. "Hvor mange er der?"

[Cailean Morgaine]

”Ork, mange!” Erklærede han, og fortsatte: ”Alle fra Hogwarts i hvert fald, og en masse udefra!” Nok i virkeligheden kun nogle stykker udefra, men det andet lød langt mere imponerende.

”Vi kan tage derned sammen næste år, hvis du vil, men jeg gider ikke mere i aften. Deres mad stinker.”

[Penelope Parker]

Parker havde lært at tage det meste, han sagde med et gran salt, men så stadig imponeret ud. Hun havde aldrig været til en spøgelsesfest, så det i sig selv var nok til at fange hende.

"Det vil jeg gerne," svarede hun med et lille smil. "Selvom jeg ikke tror, Mimi vil med. Hendes næse er nok lidt for sart til den slags."

[Cailean Morgaine]

Cailean vendte blikket mod det lille dyr på Parkers skulder og tilbød hende en nussende finger igen. ”Årh, hold op Parker. Hun er en rotte. Det kan du sagtens tåle, ikke Mimi?” Opmærksomheden var nu vendt fuldstændig mod Parkers kæledyr.

”Desuden er det sundt at udfordre hendes lugtesans. Det er stimulerende.” Tilføjede han belærende.

[Penelope Parker]

Parker havde aldrig været fan af Caileans belærende attitude, men havde intet behov for at hævde sig selv. Det gled bare ind gennem det ene øre og ud ad det andet.

"Vil du have hende over lidt?" tilbød hun ham i stedet, så hun ikke behøvede have hans hånd helt oppe i ansigtet.