Magt og begær[S]

[Aleksander Karkaroff]

September 2025
Et sted i Højlandet.
Maeve Appleton

Den dårlige samvittighed burde have meldt sig allerede nu. Men Aleksander så så meget frem til at bruge en weekend med Maeve at han ikke lod sig mærke af de ægteskabelige pligter. For så man ærligt på det havde han aldrig rigtig været særlig god til det. Ikke hvis man spurgte alle Katherines venner og hendes familie særdeles. Men han havde dog aldrig troet at han skulle ende med at være sin kone utro.

Naturligvis var man altid to når et ægteskab langsomt faldt fra hinanden. Selvom det nok mest var hans skyld. Han hadet sig selv for det. Han var en ynkelig knækket mand der forsøgte at blive helet i en ung kvindes omfavnelse og søde ord.

Huset lå isoleret. Man var nødt til at gå derhen fra den nærliggende kro. Medmindre man havde en transitnøgle. Aleksander nød gåturen i det kolde Højland, og blev sådan mindet om sit barndomshjem. Han var godt pakket ind da han nået det lille hus. Synet kunne bedrage, og selvom det udefra lignede et forladt skur, så var det en luksuriøs alpehytte når først man trådte ind. Stedet var sikret, så nyserige tosser kom på gode idéer. Men familien havde også gjort sit for at holde deres paradis skjult for omverdenen.

[Maeve Appleton]

Maeve blev da til tider slået af dårlig samvittighed. Det meste af tiden var hun dog blot en forelsket, ung kvinde og det var trods alt ikke hendes fejl, at Aleksander ikke var gået fra sin hustru endnu. Hun ville alligevel ikke kunne være hans for alvor, så ordningen passede egentlig hende fint.

Hun havde også glædet sig til at have ham helt for sig selv i en weekend, for det var hendes største klage ved at have en affære med en gift mand. Han havde ikke tid nok til hende. Hun så frem til at stirre dybt ind i hans øjne og gå ture med ham i skovene, der omgav hytten.

Første punkt på dagsordenen var dog noget mindre pladderromantisk. Hun havde tændt op i den store pejs i hyttens centrale rum, da hun først kom ind. Nu, godt en time senere, var der grundigt varmet op og ilden buldrede. Det var et held, for i sofaen lige op til den, sad Mae og læste iført intet andet end en lille, bordeauxfarvet blondesag og et par minimale trusser. Hendes blik flakkede mod gangen, da døren gik op, men hun ventede til at han trådte ind i stuen, før hun lagde bogen langsommeligt fra sig, satte bogmærket i og klappede den sammen. Hun kom på benene og smilede udfordrende, som hun mødte hans blik.

[Aleksander Karkaroff]

Døren var lukket og låst bagham. Langsomt løsnede han kappen og hang den på en ledig knage. Han børstede nyfalden ud af skægget før han trådte ud af sine støvler. Først da blikket gled over Maeves skikkelse sprang et smil frem og trak skævt op i den ene side af mundvigen.

"Jeg kunne godt vænne mig til at bruge hver weekend her, hvis du altid ser sådan ud" bemærkede han og gik hen imod hende. Afstanden mellem dem var ikke lang og snart fandt han sig selv med sine arme omkring hende. Læberne blev trykket mod hendes og hænderne gled ned over hendes ryg og hvilede mod hendes balder.

[Maeve Appleton]

Mae nød at blive slugt af Aleksanders blik på den måde. Hun vidste, at hun havde ham på stedet, når han så sådan på hende. Det var en form for magt, som hun virkelig godt kunne vænne sig til. Hun havde ikke været noget videre selvsikkert, sensuelt væsen, før deres affære i den grad frigjorde hende fra ethvert ideal om at være en bly lille fuldblodspige, der sad og ventede på at blive gift.

Hun smilede til ham og tog imod ham, snoende armene om hans hals, som han trådte tæt på hende. "Kun for dig," mumlede hun kælent og kyssede ham igen. "Jeg har savnet dig," hviskede hun snart efter.

[Aleksander Karkaroff]

Måske var det den nye følelse af forelskelse der gjorde at han blev som smør i hendes hænder. Selvom Aleksander nødigt ville indrømme at han var i nogens magt, måtte han nok sande at Maeve bragte noget i ham i live igen. Selvom han ikke ligefrem ville røve en bank for hende. Men at bedrage sin kone og lyve for hende, det kunne han alligevel. Selvom det måske var værre endnu.

Han brummede let i bekræftelse og lod læberne hvile let mod hendes før han trak hovedet et par millimeter tilbage. "I lige måde. Du er alt jeg har tænkt på" indrømmede han i det han klemte om det faste balder. Han kunne knapt nok lade være med at røre ved hende.

[Maeve Appleton]

Dét var balsam for Maeve. Hun var alt han havde tænkt på. Måske var det løgn - sandsynligvis - men det var lige det hun gerne ville høre og hun kyssede ham insisterende igen, imens hun gav sig til at knappe hans skjorte op. Romantikken måtte komme senere. Hun ville bruge mindst en time på bare at se ind i hans stormende øjne. For nu var det et andet stormvejr hun havde brug for.

"Jeg tænkte på dig, da jeg købte tøj til weekenden," mumlede hun blødt. "Jeg har vist glemt at tage særlig meget med. Tror du det går, at det mest er undertøj?"

[Aleksander Karkaroff]

Aleksanders vejtrækning havde allerede ændret sig fra det rolige til det tunge. Han blev ved med at masserer hendes balder imens hun talte, hvilket desuden blot fik ham i endnu bedre humør.

"Du glemte det?" mumlede han mellem deres kys. "Det går vist lige" langsomt trak han ned i trusserne, der i forvejen ikke overlod meget til fantasien. Hun tændte en så vild og fyrig flamme hos Aleksander at det var et under at der kunne gå dage, uger mellem deres møder. Men han havde i den grad tænkt sig at få mest ud af weekenden. Hvem vidste hvad der ville ske efterfølgende.

[Maeve Appleton]

Maeve grinede lavt imod Aleksanders læber og vrikkede sig lidt ind imod ham, imens han hev trusserne af hende. Hun havde fået knappet hans skjorte op og skubbede den ud over hans skuldre.

"Du har også alt for meget tøj på," mumlede hun. "Hele denne her weekend bør du kun have så meget tøj på hvis du er udenfor..."

[Aleksander Karkaroff]

"Jeg kan godt gå igen" mumlede han og lod sine kys flytte sig fra hendes læber, og plantede dem i stedet mod hendes hals. Lige nu var han for opslugt af hende til at tænke på hvor meget tøj han selv havde på.

Den ene hånd blev flyttet fra den ene balde, og i stedet lagde den sig mellem hendes ben. "Mmh. Du har været klar til mig længe" hviskede han hæst og bevægede let fingrene.

[Maeve Appleton]

Mae fnes lavmælt og strammede sit greb lidt om Aleksander. "Nej," protesterede hun til hans trussel. "Bliv."

Heldigvis var det som om truslen også var ret tom. I hvert fald fortsatte hans kærtegn og snart efter stønnede Maeve overgivent tæt på hans øre og hev en hørlig indånding ned i lungerne ved hans hvisken.

"Ja," indrømmede hun en smule stakåndet. "Jeg tænkte på dig. Det er det du gør ved mig, Aleksander."

[Aleksander Karkaroff]

Aleksander havde ingen intentioner om at gå. Slet ikke når han næsten lige var trådt ind af døren. Det hele virkede så urealistisk. De havde friheden til at gøre hvad de ville, og på samme tid lege at de var et rigtigt par. De var virkelig ude på dybt vand.

Fingrene fortsatte sine kærtegn, og søgte snart længere op. "Rørte du ved dig selv imens?" hviskede han hæst mod hendes ører, før han drillende bed ned i øreflippen.

[Maeve Appleton]

Maeve bøjede hovedet, så hun hvilede panden mod Aleksanders skulder, imens han manipulerede hendes krop og fik små, overgivende støn fra hende i processen. Hun havde ikke været uvidende om hvad hun gerne ville have fra ham, når han trådte ind, men var alligevel lidt overvældet og gispede lavt, som han nappede hende i øreflippen.

"Nej," fik hun hæst frem som svar. "Jeg ventede på at du kom. Jeg læste..."

[Aleksander Karkaroff]

Hver eneste lille lyd som Maeve kom med gjorde blot at Aleksander fik endnu mere lyst til hende. Han gjorde dog et forsøg på at trække den så meget ud som han overhovedet kunne. "Mmh.." brummede han blot som svar før han trak fingrene tilbage.

"Jeg kommer direkte fra arbejde, og normalt går jeg i bad når jeg kommer hjem" Han så ned på hende med et sigende blik.

[Maeve Appleton]

En lille, men langstrakt, klagende lyd forlod Maeve, da Aleksander trak hånden til sig. Hun løftede hovedet og så op på ham med mild desperation i blikket og en lettere stakåndet vejrtrækning. "Uh-huh?"

Hun havde det lidt som en dæmning med alt for højt vandpres og trykkede sig en lille smule ind mod Aleksander, før hun tog en dyb indånding og forsøgte at få samling på sig selv. Hun havde tænkt sig at hun skulle være forførende. Nu opførte hun sig i stedet som en hund i løbetid.

"Ville du have mig med...?"

[Aleksander Karkaroff]

"Vil du gerne det?" Spurgte Aleksander, tydelig høj på måden Maeve opførte sig på. Den ene hånd blev lagt mod hendes kind, som tommelfingeren let strøg hen over.

Han kunne nok have fundet på noget mere at sige, få hende til at jamre endnu mere. Men lige nu var hun lige der hvor han gerne ville have hende, og jo mindre tid han stod og gjorde hende blød, jo hurtigere kunne han komme ud af sit tøj og ind under bruseren.