Noget for noget [TW]

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft holdt hende fast, mens alle rationelle stadig lod til at sove. Lige nu skulle hun bare ikke stikke af, og hun skulle ikke tro at hun slap godt fra hendes lille nummer.

Men der var spræl i væsnet. Noget han ellers havde nydt ganske godt af, da hun havde danset for ham, men nu var en belastning uden lige. Han havde ellers et ret godt tag i hende. Indtil hendes skarpe skindbind kolliderede med hans skridt, og han instinktivt måtte give slip med den ene hånd, samtid med en pint lyd forlod ham.

”Det her kommer du til at bøde for, Gaby!” Truede han gennem sammenbidte tænder, inden han kastede et hurtigt blik rundt, for at se hvor han havde gjort af sit tryllestavhylster med staven. Det hang på en knage i den anden ende af rummet, og han banede lidt men fik snart øje på Dominiques stav ved sengebordet. Den var lige ude af rækkevidde for ham.

[Dominique O'Callaghan]

Lige der var det bestemt ikke Gaby, men Dominique og hun havde ikke tænkt sig at sidde som hans lille porcelænsdukke og nikke og være yndlig længere. Sparket gik ind og de få sekunders forspring blev udnyttet bedst muligt. I vildskab kastede hun sig frem mod sin tryllestav, men fik væltet den på gulvet.

Fuck. Hun ormede sig rundt om natbordet og rakte ind bag det. Fingrene strejfede tryllestaven.

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft mistede grebet da willien kastede sig mod natbordet. Den forbandede lille morder troede, at hun skulle have fat i sin stav? Det skulle blive løgn, skulle det! Trods den dunkende smerte, var Bancroft hurtigt efter ende, og da han greb ud efter hendes ankler, var det med alle intentioner om at hive hende tilbage og væk fra staven.

[Dominique O'Callaghan]

Andet end at strejfe håndtaget blev det ikke til, før Dominique blev trukket tilbage over gulvet, så hendes hud peb beklagende mod det behandlede trægulv. En brændende smerte skød op over friktionen og hun slap en lyd i smerte, men det var ikke tiden til at tage sig af det nu.

Med adrenalinen væltende gennem sit system, sprællede hun med benene, ormede sig og kæmpede indædt imod Bancrofts tag. "Casse-toi!" hvæsede hun. Selvom hendes franske ikke var lige så friskt længere, var bandeordene og kraftudbrudene blevet hængende.

[Callistus S. Bancroft]

Lige nu havde han fat på hende. Et godt tag, og han kunne holde hende fast her så længe han ønskede. Men uden tryllestav ville han så heller ikke komme meget videre. Han skulle have en stav, så han kunne få hende bundet, og sørge for at hun blev skaffet af vejen.

Hans egen stav var for langt væk. Men staven ved natbordet var næsten indenfor rækkevidde. Alt det krævede var et lille forspring.

I en hurtig bevægelse, nærmest kastede han hende tilbage og satte selv kursen efter staven.

[Dominique O'Callaghan]

Dominique følte sig slynget tilbage, men så bevægelsen Callistus gjorde frem mod hendes stav. Frygten jog gennem hendes bryst og i en pludselig indskydelse, sprang hun op på ham, pressende sine skarpe knæ ned mod hans skuldre.

"Accio!" skreg hun og tryllestaven søgte de få centimeter fra bag skrivebordet og ud til hendes fremstrakte fingre. Med den i hånden, gjorde hun et hårdt træk ned mod venstre, der sendte dynen over Bancroft.

Hun blev ikke stående for at se, om han fulgte efter. I stedet stormede hun ud af soveværelset og greb sin kappe, der lå slynget over en stoleryg, mens lyden af Bancrofts trin bag hende sendte skræk dybt ind i hendes sjæl. To meter til pejsen. Hvis han indhentede hende ville det være forbi.

"Protego!" Besværgelsen fik hende sikkert det sidste af vejen og i en hastig bevægelse kastede hun en håndfuld susepulver i pejsen og flygtede ind i de grønne flammer.

forlader tråd

[Callistus S. Bancroft]

Bancroft fandt hurtigt vej ud af dynen, og var lige i hælene på det forræderiske lille monster. Men han var ikke hurtig nok. Hun forsvandt i ilden.

Han vendte straks tilbage til sit soveværelse, fandt sin stave og viftede med den så tøjet selv klædte ham på. Beskyttelsesbesværgelsen fik han hurtigt ophævet. Men det tog længere tid at afkode hvor ilden havde båret hende hen, og det var ikke den slag magi Bancroft havde specialiseret sig i.

Han ville blive nødt til at involvere folk fra ministeriet. Og det havde han så sandelig også tænkt sig.

Lukket